Styrelsen for Patientsikkerhed er i en hastig udvikling med flere ansatte og mere synlighed. Godt med et stærkt tilsyn, men for lidt fokus på ledelsernes ansvar, siger lægeformanden.
Da to yngre læger onsdag den 4. maj 2016 sendte en mail til Styrelsen for Patientsikkerhed, satte det en streg under to tendenser:
Dels at Styrelsen har fået større muskler til at gå ind i netop den slags sager, dels at kulturen blandt læger er i forandring, så læger i stigende grad råber op, når de ser forhold, der truer patientsikkerheden.
Det siger Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.
”Slagelse-sagen er et udtryk for, at vi nu har mulighed for at gå ind i den type sager. Jeg kan sige med sikkerhed, at vi som tilsynsmyndighed ikke var gået ind i den sag for to år siden. Det havde vi slet ikke mandskab til. Desuden gjorde de to læger det helt rigtige. Selvfølgelig skal man løse problemet lokalt, men hvis man som læge kan se, at patienterne stadig er i fare, skal man reagere, og den slags henvendelser fra læger fik vi ikke i samme omfang tidligere”, siger Anne-Marie Vangsted.
Mailen fra de to yngre læger blev sendt om eftermiddagen den 4. maj sidste år, mens de var ansat på Neurologisk Afdeling på Slagelse Sygehus, og i mailen til Styrelsen skrev de, at de ”desværre har oplevet alt for mange ting, der truer patientsikkerheden”, og håber, at Styrelsen vil læse det vedhæftede ”bekymringsbrev”.
”Det er ikke kun et enkelt forløb, vi vil indberette, men et dybere problem omkring hele afdelingen. Vi håber, at vores indberetning bliver taget alvorligt, og at det vil gavne fremtidige patienter”, skrev de to læger til Styrelsen.
Henvendelsen fra de to læger var med til, at Styrelsen i juni i år for første gang nogensinde gav et offentligt sygehus forbud imod at modtage og behandle akutte neurologiske patienter, fordi Styrelsen ikke havde tillid til, at sygehuset kunne varetage neurologiske patienters sikkerhed. Forbuddet er midlertidigt, og Styrelsen modtager nu månedlige rapporter fra Slagelse, hvor sygehuset skal dokumentere, at man følger forbuddet. For at få ophævet forbuddet kræver det, at sygehuset får sikret lægedækning med de rette faglige kompetencer – hvilket ikke er sket endnu, oplyser Styrelsen.
Sammen med sagen i Slagelse har Styrelsen også gjort sig bemærket i aktuelle tilfælde som sagen fra Brønderslev, hvor en dreng blev hjerneskadet efter en simpel operation, sagen fra Viborg, hvor en overlæge er mistænkt for at have fejldiagnosticeret en række kvinder med brystkræft, og en række andre sager. De sager falder sammen med, at det risikobaserede tilsyn blev indført den 1. januar 2017, der betyder, at især almen praksis i øjeblikket får besøg af Styrelsen.
”Vi er langt mere synlige i det danske sundhedsvæsen, end vi nogensinde har været. Og det skyldes både strammerpakken og de ekstra muskler, vi har fået”, siger Anne-Marie Vangsted.
Det er ikke kun et enkelt forløb, vi vil indberette, men et dybere problem omkring hele afdelingen. Vi håber, at vores indberetning bliver taget alvorligt, og at det vil gavne fremtidige patienter. To yngre læger i et "bekymringsbrev" til Styrelsen for Patientsikkerhed
Den såkaldte strammerpakke blev vedtaget i i Folketinget i 2016 og kom på ryggen af en række afsløringer om, hvordan læger kunne fortsætte deres farlige praksis, uden at myndighederne greb ind.
Ændringerne betød, at Styrelsen nu kan skride ind, hvis lægen er til ”fare” for patientsikkeheden, hvor det tidligere hed til ”overhængende fare”.
Til at håndtere de nye opgaver har Styrelsen fået markant flere ansatte. I februar sidste år var der 363 ansatte i Styrelsen – i dag er der 490 ansatte eller 35 pct. flere ansatte på halvandet år, selv om det ikke er alle ansatte, der arbejder med tilsyn, oplyser man i Styrelsen.
Nyt blev også muligheden for en suspension eller et arbejdsforbud for lægen, mens Styrelsen arbejder på lægens tilynssag.
”Tidligere kunne vi lave en aftale med lægen om, at vedkommende skulle melde sig til os, hvis vedkommende begyndte at arbejde igen, mens vi undersøgte sagen. Men det var ikke alle læger, der gjorde det. Og så kunne en arbejdsgiver ikke se nogen steder, at vi undersøgte sagen. Den slags aftaler laver vi ikke i dag, men suspenderer eksempelvis lægen, så vi har ro til at undersøge sagen”, siger Anne-Marie Vangsted.
Nye tal fra Styrelsen viser, at ti læger i øjeblikket er suspenderet, mens to læger har fået arbejdsforbud. Men da tallene ikke tidligere har været opgjort, mener Anne-Marie Vangsted ikke, at man kan tage tallene for andet end et øjebliksbillede.
Desuden viser de seneste tal, at 76 læger har fået frataget deres autorisation, 31 læger har fået et skærpet tilyn, mens 30 læger har fået et fagligt påbud. Og mens der i 2013 var syv læger, der fik indkrænket deres autorisation, er det tal nu steget til 23 læger.
”Ja, der er flere læger, der får en tilsynsmæssig sanktion, fordi vi langt hurtigere griber ind, men det er svært for at os at se historikken på tallene, og derfor kan man ikke nødvendigvis tage stigningen som et udtryk for, at lægerne er mere sløsede. En sanktion fra 2014 kan vi ikke længere se i systemet, men det er lavet om, så vi fra næste år kan begynde at se en udvikling”, siger Styrelsens direktør.
Tidligere var det politisk bestemt, at Styrelsen skulle føre tilsyn med bl.a. plejehjem, privatpraktiserende specialæger og privathospitaler – eller hvad der svarer til 20 pct. af alle behandlingssteder i landet.
”De resterende 80 pct. – bl.a. landets hospitaler – havde vi ca. to årsværk til og rørte reelt ikke. Det er ændret til det risikobaserede tilsyn, så vi fører tilsyn de steder med størst risiko og kommer på alle behandlingssteder”, siger hun.
For at kunne vurdere, hvor risikoen er størst, rejser Styrelsens ansatte nu rundt til bl.a. praktiserende læger for at ”afdække baseline” for i de kommende år derudfra at kunne finde de steder med de største problemer.
”Ændringen betyder, at vi kan komme hos alle læger. Hvis man gør det godt, og det gør langt de fleste læger, kommer man ikke til at mærke en ændring. Men hvis man som læge har et problem, så er der en øget risiko for, at vi ser det og skrider ind”, siger hun.
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, mener, at det er positivt, at tilsynet har fået flere ressourcer.
”Tidligere så vi flere sager med læger, hvor sagsbehandlingstiden var alt for lang og gjorde, at lægerne hang i et limbo i for lang tid. Og så er vi som læger helt overordnet dedikeret til et sundhedsvæsen, hvor der ikke er plads til læger, der er til fare for patientsikkerheden, og derfor er det godt med et stærkt tilsyn”, siger Andreas Rudkjøbing.
Men han er optaget af, at problemerne løses lokalt, hvis det er muligt.
”Det er ledelsens ansvar – og ikke tilsynets – at udbedre de faglige problemer og have fokus på læring og efteruddannelse. Langt de fleste sager kan og skal løses ude på afdelingerne, for tilsynet kan jo ikke trylle bedre læger eller flere læger frem. Men naturligvis skal tilsynet skride ind, hvis ikke ledelsen handler godt eller hurtigt nok”, siger han.
Den lægelige kultur følger heldigvis med udviklingen i Styrelsen, der kan konstatere langt flere henvendelser fra kollegaer, faglige selskaber eller afdelings- og hospitalsledelser. Blandt andet i sagen fra Slagelse, siger Anne-Marie Vangsted.
”Tidligere skulle der meget til, før lægen gik til ledelsen eller til os, hvis der var problemer med det faglige, eller hvis en kollega havde et misbrugsproblem. Der var måske en tendens til at dække over hinanden. Men vi får flere henvendelser fra kollegaer og fra ledelser, der vil have hjælp. Den slags gjorde læger ikke tidligere i samme omfang. Vi tager det meget alvorligt, men omvendt holder vi det ud i strakt arm, så vi ikke bliver en del af en lokal strid. Men omvendt vil vi hellere komme ud en gang for meget og finde ud af af, at alt er som det skal være”, siger Anne-Marie Vangsted.
Og for Andreas Rudkjøbing kan den udvikling hænge sammen med, at tilsynet tidligere var for svagt.
”Læger var nok også tidligere optaget af at råbe op, hvis de så kollegaer, der var til fare for patientsikkerheden, men gjorde det måske ikke, fordi de havde oplevelsen af, at det var som at slå i en dyne. Derfor kan det have en selvforstærkende effekt, at når tilsynet nu er så offensivt, finder lægerne det giver mening at henvende sig”, siger han.
Lægeforeningen er i øjeblikket i gang med at lave en række gode råd til lægerne om, hvordan de skal skal agere, hvis de oplever kollegaer, der kan have en patientsikkerhedsmæssig risiko.
De to yngre læger, der skrev til Styrelsen i sagen fra Slagelse, har over for Ugeskrift for Læger ikke ønsket et uddybe baggrunden for deres bekymringsbrev.
