Igen i år var medicinstudiet populært. En varieret hverdag, hvor der er liv på spil, er blandt hovedårsagerne ifølge afdelingsleder på Studievalg København.
København, Odense, Aarhus og Aalborg bliver i disse dage invaderet af ny medicinstuderende. I alt 1.537 studerende er blevet optaget, hvilket er 57 studerende flere end sidste år. Igen i år blev Københavns Universitet topscorer med 559 optagne studerende efterfulgt af Aarhus Universitet med 481, Syddansk Universitet med 332 og Aalborg Universitet med 165. Mange flere søgte optagelse på medicin i år, nemlig 3.797 unge i forhold til 3.482, en stigning på ni pct. Medicinstudiet fortsætter med at være lige så populært, som det altid har været, og det er der flere forklaringer på ifølge Jan Svendsen, afdelingsleder på Studievalg København.
"Det er helt klart en af de uddannelser, folk gerne vil læse, fordi de kan gøre en forskel. Det kan lyde som en floskel, men det er der mange, der siger, når vi taler med dem. Og livet som læge handler jo i sidste ende om liv, en ekstrem måde at gøre en forskel på, som fascinerer mange", siger han.
Drømmen om at blive læge opstår ikke pludseligt, men for mange opstår den langt tidligere, end når de arbejder sig til det høje gennemsnit gennem gymnasieårene. Det hører Jan Svendsen hvert år, når han er ude i nye 1.g-klasser.
"Hvis vi ser på de samtaler vi har over en kam, så er det noget unge har drømt om i lang tid. Vi har mange uddannelser, hvor de unge f.eks. overvejer om de skal læse til ingeniør eller blive sygeplejerske, men lægestudiet er ofte et valg, som den unge har været sikker på i lang tid. Det hænger nok også sammen med, at det er en af de professioner, som alle kender til. Uanset alder, så ved man, hvad en læge er", slår Jan Svendsen fast.
Lønniveauet oplever Jan Svendsen slet ikke spiller den samme rolle, som f.eks. hos dem, der er interesserede i at læse jura, men det betyder ikke, at de interesserede er helt fri på at se på samfundsposition i valget af uddannelse.
"Der er prestige i at læse til læge. Det er svært at komme ind og kræver gode karakterer. Og så spiller det for mange ind, at det er en universitetsuddannelse ift. de andre uddannelser, hvor man kan hjælpe andre, som f.eks. folkeskolelærer eller sygeplejerske. De går målrettet efter en uddannelse, de anser for at være på et højere niveau", fortæller Jan Svendsen.
Udover at der er prestige i at komme ind på en svær uddannelse og få lov til at hjælpe mennesker og i yderste konsekvens redde liv, handler valget af læge som profession også om det arbejdsliv, de unge kan se for sig.
"De forestiller sig en meget omskiftelig hverdag, hvor der ikke er monotone opgaver, men man går fra f.eks. operation til at redde en patient med hjertestop. Det er ekstremerne, der tiltaler dem", siger Jan Svendsen.
Netop drømmen om en hverdag, hvor de unge kan hjælpe mennesker, samtidig med at jobbet aldrig bliver kedeligt og hele tiden udvikler sig, afspejles ofte i de specialer, de unge drømmer om. Her er det ikke samlebåndsarbejde, der trækker.
"De drømmer ofte om at blive kirurger og ser læger som nogen, der har et stjerneskær over sig. Det er jo ikke mave-tarm-sygdomme, de interesserer sig for. De vil have et spændende job, der giver en varieret hverdag, hvor de kan gøre en forskel, og når de først har forbundet det med medicinstudiet, så er de stålsatte på, at det skal være det - og intet andet dur", siger Jan Svendsen.
