Diabetespatienter med de højeste uddannelser har 26 pct. lavere risiko for tidlig død i forhold til lavtuddannede, viser ny undersøgelse. Sundhedsvæsnet skal blive bedre til at håndtere folk med færre ressourcer, mener Diabetesforeningen.
Diabetespatienter med høj uddannelse bliver i gennemsnit diagnosticeret fem år tidligere end patienter med lav uddannelse. Desuden er der blandt de højtuddannede 30 pct. færre, der har svære komplikationer som diabetisk blindhed, nyresvigt og amputation end blandt de lavtuddannede.
Det viser et nyt studie af sygdomsudvikling og dødelighed hos samtlige diabetikere i Danmark set i forhold til deres uddannelsesniveau. Studiet er en del af Diabetes Impact Study, som er gennemført for Diabetesforeningen af Institute of Applied Economics and Health Reseach, ApEHR.
Faktaboks
”Allerede fra en patient diagnosticeres med diabetes, er der iøjnefaldende forskelle,” siger forskeren bag studiet, ph.d. Camilla Sortsø fra ApEHR.
Der er desuden stor forskel på, hvordan sygdommen forløber hos højtuddannede og lavtuddannede. Patienter med høj uddannelse lever længere med velreguleret diabetes og uden de mindre komplikationer til diabetes såsom fodsår og føleforstyrrelser. Og de højtuddannede har hele 26 pct. lavere risiko for tidlig død, viser studiet.
”Det er meget tydeligt, at der er stor social ulighed inden for diabetes. Vi har valgt at bruge uddannelsesniveau som mål for social status, fordi det er den parameter, som giver det klareste billede. Vi ser det samme mønster – blot endnu mere markant - hvis vi sorterer patienterne efter indkomstniveau. De, som er dårligst stillet, får diagnosen senere, levere kortere tid og får hurtigere og flere følgesygdomme. Resultaterne tyder på, at højtuddannede patienter er bedre til at regulere deres sygdom og lever bedre med den end lavt uddannede,” siger Camilla Sortsø.
Hvis vi skal tilbyde en lige behandling til folk, skal vi være klar til at behandle folk forskelligt. Henrik Nedergaard, dirktør for Diabetesforeningen
I Diabetesforeningen er adm. direktør Henrik Nedergaard både glad for og chokeret over resultaterne i det nye studie.
”Det er rigtigt godt, at vi får sat fokus på en meget vigtig dagsorden om social ulighed i sundhed. Vi vidste jo godt, at der var en forskel. Men at det er så markant, som vi ser her, chokerer mig. Vi taler jo ikke om en lille marginaliseret del af befolkningen, som lever på kanten. Det her studie viser, at store befolkningsgrupper, som lever et helt almindelig liv med job, familie og så videre, klarer sig rigtigt dårligt med diabetes. Det kan vi ikke være bekendt som samfund,” siger Henrik Nedergaard.
Studiet peger på, at det særligt er ældre og enlige patienter uden for arbejdsmarkedet samt immigranter, der er sårbare, når de tilhører lavere socioøkonomiske grupper. Og Henrik Nedergaard mener, at der er behov for at målrette indsatsen mere mod de diabetespatienter, som har det største behov.
”Hvis vi skal tilbyde en lige behandling til folk, skal vi være klar til at behandle folk forskelligt. Den højtuddannede skal nok have lidt mindre hjælp, mens indsatsen overfor de med lav uddannelse skal øges markant. Der er brug for en opsøgende indsats i risikogrupperne for at stille en tidligere diagnose og meget mere hjælp med motivation til livsstilsændringer og tættere kontrol af sygdomsudvikling hos de med færre ressourcer. Det er vigtige elementer i den nye nationale handleplan for diabetes, som vi har talt for længe. Målet er at skabe et bedre liv for den enkelte patient og spare samfundet for nogle af de 32 milliarder kroner diabetes koster i dag,” siger Henrik Nedergaard.
