PROFIL - Læger skal booste deres ledelseskraft, hvis ikke de vil miste sundhedsfaglig indflydelse, mener lægefaglig direktør Claus Thomsen. Han er gået all in i lederrollen, herunder den »sværeste opgave«: vedvarende at skulle presse klinikerne.
Lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, Claus Thomsen, har været leder længere, end han har været kliniker. Det har altid ligget til ham at lede og organisere. Som ung var han taekwondotræner og opnåede at blive reserveofficer i forsvaret. Og umiddelbart efter han blev speciallæge, kunne han skrive »ledende overlæge på medicinsk afdeling på Randers Centralsygehus« på sit CV. Her så han patienter og »skrev lidt journal«, men det stod hurtigt klart for Claus Heikki Paavo Thomsen – moren er finne – at det ikke gik at være »nogenlunde god til to ting«. Han måtte vælge.
Og står det til Claus Thomsen, skal alle læger interessere sig for og dygtiggøre sig inden for ledelse: »Det kræver ledelseskraft at kunne gebærde sig i en fremtid, hvor økonomien bliver ved med at være stram. Lægerne mister simpelthen den sundhedsfaglige indflydelse, hvis de ikke er skarpe på ledelsesopgaven. De skal vide, hvordan systemet hænger sammen, så de får mest muligt ud af rammerne«, lyder det fra Claus Thomsen, der slår et stort slag for, at ledelse ikke alene er en metier for de særligt interesserede, der aspirerer til at blive ledende overlæge eller mere. Det skal være et fag allerede på medicinstudiet. Og til efteråret er der premiere på et nyt ledelsesmodel på Aarhus Universitets lægestudie, som Claus Thomsen er medtilrettelægger af.
Faktaboks
»Læger skal lede patientforløb uden at være forstokkede. Når læger leder inden for eget revir, foregår det uden problemer, men når forløb går på tværs af specialer, matrikler og sektorer, går det ofte galt. Kræftpakkerne var jo netop et resultat af, at vi ikke selv på hospitalerne var i stand til at gøre det, der var til patienternes bedste«.
Leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Kristjar Skajaa var med til at ansætte Claus Thomsen som ny cheflæge på Aarhus Sygehus: »Han tænker hele vejen rundt, er dybt rodfæstet i sin lægefaglighed og tager hele tiden udgangspunkt i, hvad der er godt for hospitalet. Man slår sig ikke på ham, men bliver mødt med respekt«.
I 2015 blev 200 stillinger på AUH nedlagt, i år skal der spares 75 mio. kr., og for nylig blev der varslet effektiviseringer over de næste år for 220 mio.
»Det værste er, at vi hele tiden må presse på ude i klinikken. Men en skal jo have tjansen. Hvis det var mig, der var i klinikken? Jamen så ville jeg da spørge, om vi ikke snart kunne blive fri for de besparelser. Jeg ved godt, vi kommer til at nedlægge stillinger, og min opgave er at sikre, at arbejdsmiljøet bliver så godt som muligt for dem, der bliver tilbage«.
Ifølge formand for det ene af AUH’s to overlægeråd, Karina Bækby, balancerer Claus Thomsen »meget fint« at være overlæge og en del af en hospitalsledelse: »Det er et svært felt at manøvrere i. Vi oplevede ham forleden til stormøde, hvor han orienterede om de varslede effektiviseringer. Han vækker tillid, og jeg kan være ærlig over for ham. Og så er han meget tilgængelig og kommer hver gang, vi henvender os«.
Og fra ledende overlæge på AUH, Lars Bo Ilkjær lyder det: »Han er lyttende og nytænkende og står på mål også for ubehagelige beslutninger«.
Det er også Claus Thomsen, der stiller op de gange, AUH er i pressens søgelys. Som da DR-dokumentaren »Pigen, der ikke ville dø« kastede et kritisk lys på Neurokirurgisk Afdelings behandling af en svært hjerneskadet pige, som lægerne vurderede ikke havde udsigt til at overleve, men som senere vågnede. En sag, som førte til omplacering af overlæge Benedicte Dahlerup, der den dag i dag føler sig svigtet af ledelsen.
»Nej, jeg mener fortsat, at vi gjorde det rigtige. Jeg har hele tiden sagt, at der var foretaget et fejlskøn, og det endte også med at blive konklusionen. Den største fejl, vi begik, var at give så åben adgang til DR – der var nogle alarmklokker, der skulle have ringet. Ellers fortryder jeg ingenting i den sag. Jeg har ondt af Benedicte Dahlerup og anerkender, at hun har ydet en kæmpeindsats for neurokirurgien«.
Arbejdet udfylder det meste af døgnet. Den tiloversblevne tid fyldes med traveture og vennekredsen, hvoraf en stor del ikke er ansat i sundhedsvæsenet: »Samværet med dem lader mig op«.
I en tidligere version af denne profil af Claus Thomsen fremgik det, at lægerne på Aarhus Universitetshospital tilbage i 2011 havde erklæret den svært hjerneskadede Carina Melchior hjernedød. Dette er ikke korrekt. Lægerne vurderede, at pigen ikke havde udsigt til at overleve og indstillede behandlingen.
