Content area

|

Ledende overlæge om prikkerunde: ”Det er den sværeste arbejdsdag, jeg har haft”

Vi er bekymrede og berørte, siger Vibeke Fink-Jensen, der er ledende overlæge på Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital. 43 stillinger skal nedlægges, og 22 ansatte fik mandag besked om, at de vil blive indkaldt til samtale om deres situation
Forfatter(e)
Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital betaler nu den første del af regningen i de omfattende besparelser, hospitalet er blevet pålagt. 22 ansatte er mandag blevet ´prikket på skulderen’ og vil den kommende tid blive indkaldt til samtale. I alt 43 stillinger nedlægges, heraf nogle ved naturlig afgang, dvs. ved at medarbejdere går på efterløn, pension, nedsat tid eller har fået nyt job.

”For min kollega i ledelsen, overradiograf Morten Kamp Ditlev, og mig, har det været den sværeste arbejdsdag nogensinde. Stemningen er trykket, og vi skal nu ’samle tropperne’ og først og fremmest tage os af de berørte,” siger ledende overlæge Vibeke Fink-Jensen.

Afdelingen sørger for alle CT-skanninger, MR-skanninger, mammografier, ultralyd og røntgenundersøgelser, så der er rigeligt med opgaver. Derfor er det bekymrende, når afdelingen nu skal skære, siger den ledende overlæge.

”Ja, vi er både berørte og bekymrede. Der er jo på forhånd ingen opgaver udpeget, som vi ikke skal lave. Men vi vil gøre alt for, at kollegerne ikke kommer til at løbe hurtigere, for de løber hurtigt nok i forvejen”, siger Vibeke Fink-Jensen, der ikke vil afvise, at nogle patientgrupper vil komme til at vente længere på undersøgelse.

Indkaldes til samtaler

Med det nye universitetshospital i Skejby er fem enheder blevet samlet under et tag i Røntgen og Skanning, og der skal i den kommende tid arbejdes med, hvilke effektiviseringer det kan medføre.

Gennem omorganiseringer er to afsnit blevet slået sammen, så der er en enkelt mellemlederstilling blandt de 43 stillinger, der nedlægges. Herudover er det 16 i sekretariatsgruppen og 26 i plejegruppen, der berøres.

”Vi håber, at så mange som muligt kan omplaceres til et andet sted på hospitalet eller i regionen”, siger Vibeke Fink-Jensen.

”Udover de 43 stillinger forsvinder der fem årsværk blandt lægerne, fordi flere læger under hoveduddannelsen skal ud på regionshospitalerne. Det har ikke noget med de aktuelle besparelser at gøre, og det er noget, vi har vidst længe. Men det er jo læger, der ikke er på afdelingen mere”.

Problemerne med økonomien på Aarhus Universitetshospital skyldes flere forhold. Flytningen fra fire matrikler til en enkelt har kostet en milliard kroner, blandt andet på grund af perioder med dobbeltdrift og Samtidig blev hospitalet pålagt otte procents effektiviseringsbesparelser på et tidspunkt, hvor flytningen ikke var tilendebragt.

I alt skal hospitalet finde besparelser for 325 mio. kroner, men hospitalsdirektøren Poul Blaabjerg har allerede meddelt, at dette mål ikke kan nås i år. Konsekvenserne ville være for store. Formanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau, mener, at staten og regionen skal deles om den milliard, det har kostet at flytte til fra fire matrikler til én. Og mens der på den måde er gået politik i sagen, betaler de første ansatte på hospitalet altså prisen for den barske økonomiske situation på universitetshospitalet.

Læs også: Hospitalsdirektør: Vi når ikke sparemålet i år - det er en krisesituation

Derfor skal Aarhus Universitetshospital spare

  • Aktivitetspres som følge af mange patienter og nye behandlinger.

  • Flytningen af 6.500 arbejdspladser fra fire matrikler til én har kostet mere end forventet pga. forsinkelser, nødvendige tilpasninger i byggeriet samt længere perioder med dobbelt- og tripeldrift.

  • Statens krav om en otteprocents effektivisering i både de eksisterende og nybyggede hospitalsbygninger i forbindelse med ibrugtagningen.

  • Det har været nødvendigt at starte på effektiviseringerne inden flytningerne for at få råd til årene med dobbeltdrift og flytninger, selv om stordriftsfordele og synergier først vil vise sig på sigt.

  • Forudsætninger for planlagte effektiviseringer har ændret sig – det gælder f.eks. sterilcentralen og logistikområdet.

  • Nedsat operationskapacitet i forbindelse med flytninger, ibrugtagning og ændrede arbejdsgange har kostet og medført dyre flytninger af patienter til andre hospitaler.

  • Mange afdelinger har reelt ikke kunnet gennemføre de seneste års besparelser og er kommet i alvorlig økonomisk ubalance.

Right side

af Søren Dalsgaard | 20/05
1 Kommentar
af Anette Bygum | 19/05
10 kommentarer
af Hans-Iver G. F.-D Kley | 18/05
1 Kommentar
af Per Bonding | 17/05
1 Kommentar
af Jakob Ramlau | 15/05
1 Kommentar