De ledende overlæger på samtlige landets 21 akutmodtagelser er enige: Akutspeciallægerne i akutmodtagelserne skal uddannes bedre. Samtidig tegner der sig et flertal blandt regionerne for et selvstændigt akutspeciale.
Der er 21 akutmodtagelser i landet, og de er ret forskellige i organisation, bemanding og opgavetildeling. Men på tværs af alle forskelle er samtlige akutmodtagelsers ledende overlæger 100 procent enige om, at der er brug for et faglig løft af den måde, vi i Danmark uddanner akutlæger på.
De 21 ledende overlæger har sendt et brev til Danske Regioner, Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og Sundhedsstyrelsen, hvor ønsket om højere faglighed blandt akutlægerne er et af budskaberne. Larry Kristiansen, der er ledende overlæge på Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg, og en af initiativtagerne til brevet, lægger vægt på, at der er fuld enighed om indholdet:
»Samtlige 21 ledende overlæger har skrevet brevet, som har været i høring hos alle. Deres kommentarer er skrevet ind og derefter er brevet sendt ud igen og bekræftet af samtlige. Brevet udtrykker holdningen hos de ledende overlæger fra samtlige landets akutmodtagelser uden undtagelse«, siger han.
I brevet skriver lægerne:
»Det er et stort ønske, at den fælles fagområdeuddannelse løftes yderligere fagligt med udgangspunkt i curriculum anbefalet af European Society for Emergency Medicine«.
Mener I dermed, at det akutte fagområde er utilstrækkeligt?
»Ja. Det er en af pointerne. Jeg har selv gennemgået uddannelsen. Den er helt fin, men vi skal også videre. Lige nu foregår den i Region Midtjylland, men jeg tror, at vi skal dele modulerne ud mellem regionerne, som så skal lave nogle virkelig, virkelig gode moduler, måske to eller tre hver, hvor fagligheden bliver løftet«.
Hvis man gør det, hvad kommer det så til at betyde?
»Det curriculum, der er defineret af European Society for Emergency Medicine, er omfattende, og når vi anbefaler det, peger vi også på en lang række arbejdsopgaver, der skal knytte sig til modtagelsen og stabiliseringen af den akutte og ustabile patient. Også i forhold til at have forløb på en lang række af de patienter, der kommer på en akutafdeling og afslutte dem selvstændigt. Allerede i dag er ansvaret for patienter, der traditionelt hørte til på specialafdelinger, på flere sygehuse helt eller delvist overgået til akutafdelinger«.
Betyder det, at I har nogle anbefalinger til organiseringen?
»Nej, vi har ikke fælles anbefalinger til organisering. Men der er brug for at sætte den faglige barre efter de afdelinger, der vælger at udnytte hele EuSEM's curriculum. De afdelinger, hvor man organiserer sig mere søjleopdelt, vil ligeledes have gavn af det større faglige spænd, også selvom de kun udnytter dele heraf i hovedopgaven. Det væsentlige er, at vi uddanner lægerne ens og gerne i et samarbejde«.
Om der skal være et akutspeciale, har de 21 ledende overlæger valgt ikke at sige noget direkte om:
»Papiret er tænkt som en manifestation af, at vi synes, at der mangler en diskussion af faglighed. Der er for meget snak om speciale eller ej, vi er så nogle, der gerne vil have det, men det er ikke det vigtige. Det er, at vi er enige om, at vi gerne vil gå efter en højere fælles faglighed«.
Han tilføjer, at de ledende overlæger nødvendigvis må afspejle deres respektive regioners officielle holdning til spørgsmålet om akutspeciale.
»Vi var enige om, at vi ikke kunne skrive noget om speciale som sådan, fordi vi skulle være loyale over for vores respektive direktioner«.
Nu anbefaler I en omskrivning af indholdet i fagområdet. Er det ikke spildt arbejde, hvis vi alligevel får et akutspeciale inden for en overskuelig tid, som nogen mener?
»Det kan man sige. Men vi peger også på, hvilken faglighed, vi anbefaler, og derfor vil et kommende speciale med næsten statsgaranti pege på nøjagtig de samme ting. Vi vil lave a-kurser i et fagområde, og hvis det bliver til et speciale, vil det være en a-kursusrække. Der er ikke noget spildt arbejde her. Det kan bruges og genbruges. Og lige nu vil det give et bredt ejerskab ved, at alle regioner byder ind med moduler i stedet for, at det kun er Region Midtjylland«.
Selv om spørgsmålet om et akutspeciale eller ej ikke er løsningen på alle problemerne, er det et omdrejningspunkt i diskussionerne. På det seneste har to fremtrædende aktører meldt deres opbakning til et akutspeciale. Regionernes formand, Bent Hansen er den ene. Spørger man de enkelte regioner, er de delt i spørgsmålet, men et flertal for tegner sig i horisonten (se boks).
Danske Regioner holdt for nylig en temadag om akutmodtagelserne, hvor også spørgsmålet om akutspecialer blev diskuteret. Der viste sig et behov for en særskilt temadag om det emne, oplyser Danske Regioner. Den bliver holdt til foråret med emnet: Udnyttelse af kompetencer og perspektiverne ved et akutspeciale.
Blandt lægerne er der også forskellige opfattelser. Formanden for LVS, De Lægevidenskabelige Selskaber, har for nylig meldt sin støtte til et speciale. Han understreger, at det er hans personlige opfattelse, men siger også, at LVS gerne vil signalere, at de ønsker spørgsmålet drøftet.
Et af selskaberne under LVS er Dansk Cardiologisk Selskab. Og her er man sådan set fortaler for et akutmedicinsk speciale. Men de har et særstandpunkt. Lige siden 2007, hvor Sundhedsstyrelsen tegnede skitsen til en fælles akutmodtagelse har kardiologerne sagt, at kardiologiske patienter skal direkte på kardiologisk afdeling, altså uden om akutmodtagelsen. »Det mener vi fortsat, for der gælder en særlig tidsfaktor for akutte kardiologiske patienter. Men for de øvrige patienter – også andre internmedicinske – vil det være en fordel med et speciale, fordi der mangler ankerpersoner i mange akutmodtagelser«, siger formand for DCS, Christian Gerdes.
Lægeforeningen havde spørgsmålet om et akutspeciale oppe på repræsentantskabsmødet i 2014, og der var ikke opbakning til det. Formand Andreas Rudkjøbing oplyser, at der ikke er planer om at tage det op på næste lægemøde:
»For mig at se er der ikke siden 2014 sket grundlæggende ændringer, som gør, at det skal tages op som selvstændigt punkt. Som jeg ser det, er de problemer, der knytter sig til akutmodtagelserne, først og fremmest af organisatorisk, ledelsesmæssig og samarbejdsmæssig art, ikke faglig. Derfor vil et speciale i akutmedicin ikke være løsningen på de problemer, der er. Det skal ses i en bredere sammenhæng«.
Læs også:
LVS: Tiden er til seriøst at overveje at få lavet et speciale i akutmedicin
Bent Hansen: Jeg går ind for et akutmedicinsk speciale
Nyt slag for et akutmedicinsk speciale
Speciallæger i FAM i Esbjerg: Vi sidder ikke og spiller kort!
Ung læge trodser femårsreglen og bliver svensk akutspeciallæge
Tre ud af fire akutmodtagelser dumper kravet om speciallæger i front døgnet rundt
