Skip to main content

Ledende overlæger har valgt dydens smalleste sti

To ledende overlæger i Region Syddanmark afviser blankt at lade medicinalindustrien medfinansiere efteruddannelse af deres speciallæger. At industriens støtte nu skal gå gennem hospitalsledelserne, sikrer ikke lægers habilitet: »Nogen siger, jeg er hellig – jeg siger, jeg er på vinderholdet«, siger den ene.
Ledensde overlæge Bente Thornfeldt Sørensen. Foto: Peter Palle Skov
Ledensde overlæge Bente Thornfeldt Sørensen. Foto: Peter Palle Skov

Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

6. nov. 2018
8 min.

Siden årsskiftet har de ledende overlæger på Odense Universitetshospitals og Vejle Sygehus’ onkologiske afdelinger, Peter Sørensen og Bente Thornfeldt Sørensen, konsekvent takket nej til at lade medicinalindustrien finansiere så meget som en krone af deres speciallægers efteruddannelse.

Dermed effektuerer de to ledende overlæger den beslutning, som Region Syddanmark oprindelig traf med virkning fra årsskiftet (se boks). En beslutning, som senere blev omgjort, da Danske Regioner i februar vedtog en principaftale, der fastslog, at så længe medicinalindustriens tilbud om betalt deltagelse i konferencer, kurser, etc. tilflyder hospitalsdirektionerne og ikke den enkelte læge, ja så er der skabt armslængde mellem læger og industri, lægens habilitet er sikret, og så er der ikke noget at komme efter.

Region Syddanmarks retningslinjer fra september i år er fortsat stramme, men ifølge de to ledende overlæger altså ikke stramme nok.

Transparensen og habiliteten kan kun sikres, hvis forbindelsen til industrien helt kappes, mener de, og derfor er det blevet til »nej tak«, når de via hospitalsledelsen har modtaget tilbud om at deltage i efteruddannelse betalt af medicinalindustrien.

»Intet med armslængde at gøre«

»At det er hospitalsledelsen, der bestemmer hvem der skal afsted, har intet med armslængde at gøre. Armslængde betyder i min optik, at der er vandtætte skotter mellem lægen og industrien, og det er ikke tilfældet, når man rejser, spiser og indkvarteres sammen. Det er vigtigt, at vi deltager i konferencer, kongresser m.m. for at få den nødvendige viden til afdelingen, men vi skal nok selv finansiere og booke rejser og hoteller«, fastslår Peter Sørensen, ledende overlæge på Odense Universitetshospital.

Hans ledende overlægekollega, Bente Thornfeldt Sørensen på Vejle Sygehus, »drømmer om«, at alle afdelinger ville have mulighed for at følge samme restriktive linje og helt frigøre sig fra industrien som medfinansiør af bl.a. lægers efteruddannelse.

»Nej, jeg har aldrig oplevet, at der har været grund til at beklikke vores speciallægers habilitet. Men jeg ønsker heller ikke at bringe vores læger i en situation, hvor der kan rettes mistanke mod dem.

Derfor er det mere transparent, at det er afdelingen alene, der finansierer lægernes efteruddannelse.

I de mange invitationer, jeg er blevet præsenteret for, har der til tider været gråzoner, hvor det har været svært at vurdere, hvilken rolle medicinalfirmaet har spillet i forhold til arrangementet. Og derfor har jeg takket nej«, siger Bente Thornfeldt Sørensen.

Ledende overlæge Peter Sørensen (Foto: Heidi Lundsgaard)

Økonomisk prioritering

Begge ledende overlæger finder plads i afdelingens budget, ligesom afdelingen på Odense Universitetshospital får del i sygehusets særlige pulje, der er øremærket lægers efteruddannelse og i år udgør otte mio. kr.

»Det handler om økonomisk prioritering. Jeg administrerer et budget på 482 mio. kr. Heraf anvendes 800.000 kr til at sikre, at afdelingens 44 speciallæger efteruddannes og indhenter vigtig ny viden til afdelingen. Det er ikke ekstravagant. Men alle speciallæger får mulighed for at deltage i minimum én international kongres om året«, siger Peter Sørensen.

Også på Onkologisk Afdeling i Vejle, har Bente Thornfeldt Sørensen fundet plads i afdelingens budget.

»Foreløbig hænger det sammen. Men jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at vi i al fremtid kan følge den strategi. Det går lidt op og ned med, at vores speciallæger får de ti årlige efteruddannelsesdage, som de har krav på. Men vi gør vores bedste«.

Hvis industrien ikke vil gøre sin indflydelse gældende, hvorfor giver de så ikke bare penge, som vi frit kan disponere over?

At se befolkningen i øjnene

På begge afdelinger er det meget forskelligt, hvordan afdelingens speciallæger har reageret. Peter Sørensen oplever, at især de yngste blandt lægerne synes, at det er helt fint at blive fri for industriens penge.

Også Bente Thornfeldt Sørensen har fået mange positive tilbagemeldinger: »Og det selvom vi ikke nødvendigvis kan tilbyde firestjernet hotel klos op ad konferencestedet. Til gengæld tillstræber vi, at vores læger kan rejse sammen«.

De to ledende overlæger understreger, at de meget gerne ser, at læger samarbejder med industrien, så længe det begrænser sig til det snævert videnskabelige.

»Men vi bliver nødt til at frigøre os fra industriens sponsorater. Som læger er vi også konsulenter for vores arbejdsgivere – regionerne. En opgave, vi tilsyneladende ikke forvalter særligt godt, når det viser sig, at der er fagudvalg under Medicinrådet, hvor kun to eller tre regioner er repræsenteret, fordi der er læger, der ikke er habile«, siger Peter Sørensen.

Nogen vil sikkert mene, at I er for puritanske og undervurderer lægers resistens over for industriens påvirkning?

»De siger, jeg er hellig. Men jeg siger, at det er mig, der er på vinderholdet.

Onkologien har traditionelt været attraktiv for industrien, og jeg har fået min del af sponsorerede rejser og har oplevet den tid, hvor man måtte det hele.

Men familien Danmark kan ikke forstå relationen mellem lægerne og industrien«, siger Peter Sørensen og fortsætter:

»Det er en sund tendens i tiden, at der skal være transparens, og det er den, jeg gerne vil højne.

Vores vigtigste teknologi på afdelingen er ny medicin.

Men vi skal som læger kunne se befolkningen i øjnene, og der må ikke et øjeblik kunne sås tvivl om vores habilitet.

Hvis industrien ikke vil gøre sin indflydelse gældende, hvorfor giver de så ikke bare penge, som vi frit kan disponere over?«.

Bente Thornfeldt Sørensen: »Håndteringen af industrisponsorater har naturligvis givet anledning til diskussion i vores lægegruppe, men det er min opfattelse, at de fleste bakker op om, at vi selv forsøger at få efteruddannelsen finansieret, og at der gælder det samme klare regelsæt for alle afdelingens speciallæger«.

Lægelig direktør: »respekt«

På Odense Universitetshospital har lægelig direktør Michael Dall »stor forståelse« for, at der er en afdeling, der har valgt dydens smalleste sti.

»Jeg forstår præmissen for, at afdelingen har den holdning. At de vil undgå bøvl og opleve, at deres læger ikke vil kunne få plads i Medicinrådet. Det har jeg stor respekt for. Og det står også andre afdelinger frit for at stramme båndene yderligere, end det vi har lagt op til i vores regelsæt«, siger Michael Dall og fortsætter:

»Jeg kan ikke være uenig i, at det er vigtigt med armslængde, og principaftalen i Danske Regioner var det, vi kunne blive enige om. Vi har i Syddanmark et stramt regelsæt, der siger, at et firma ikke må kontakte den enkelte afdeling, men at al henvendelse går via os i direktionen.

Som tidligere ledende overlæge har jeg erfaret, hvor svært det kan være at sige nej, når en dygtig overlæge er blevet inviteret til en international kongres med alt betalt.

Samtidig er der en skævvridning i, hvem der bliver inviteret. F.eks. er neurologiske overlæger, der behandler sklerosepatienter mere interessante for industrien, end dem der behandler epilepsipatienter. Den skævvridning kan vores model måske også rette op på«, siger Michael Dall og slutter:

»Vi får rigtig mange invitationer. Vores opgave er at sortere i dem og tage dialogen med industrien. Jeg kan desværre ikke love, at alle speciallæger fremover får indfriet deres ønsker, men vi vil forsøge at dække behovet for relevant efteruddannelse«.

Faktaboks

Fakta