Det er ikke kun udredningsgarantien, der giver øget pres på børne- og ungdomspsykiatrien. Manglende ressourcer og uens opgørelsesmetoder fra region til region gør området uoverskueligt. Og det skal der ryddes op i, er konklusionen på et samråd mandag, hvor en bred vifte af problemer på feltet blev diskuteret.
Mandag aften havde SF kaldt sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) i samråd om forholdene i børne- og ungdomspsykiatrien. Baggrunden var det opråb, 50 yngre læger og specialpsykologkandidater i børne- og ungdomspsykiatrien offentliggjorde i Information i september om deres arbejdsforhold. Den udredningsgaranti, der trådte i kraft i 2015, indebærer, at de skal udrede og stille diagnose i løbet af højst en måned. Men det betyder, at de ofte kommer til at stille forhastede diagnoser, og at patienterne derfor hyppigt vender tilbage i systemet, påpeger de.
Til dette sagde Sophie Løhde, at udredningsgarantien ikke skal tages helt så bogstaveligt. De 30 dage skal overholdes, hvis det er muligt - med mindre det ikke er fagligt forsvarligt, påpegede hun.
Ligesom mange andre af de tilstedeværende var hun chokeret over at høre en ung børne- og ungdomspsykiater fortælle på tv, hvordan hun af og til - for at overholde udredningsgarantiens rammer - overtager en andens patient og nogle gange må stille diagnose på et barn, hun ikke har mødt.
”Der vil være mange tilfælde, hvor der ikke kan udredes på 30 dage. I de tilfælde, hvor man ikke kan, skal der laves en udredningsplan,” tilføjede ministeren.
Hun hæftede sig ved, at størstedelen af underskriverne er fra Region Hovedstaden, og har derfor bedt regionen om en skriftlig redegørelse for, hvad man vil gøre ved problemet. Desuden vil hun følge op på, hvordan det går med udredningsgarantien i hele børne- og ungdomspsykiatrien om et halvt år.
Hun påpegede, at hun ikke er tilfreds med at høre så kaotiske udmeldinger, efter der er afsat 2,2 milliarder kr. i satspuljemidler til psykiatrien.
”Regionerne har fået frie rammer til at forvalte pengene. Men det kan gøres bedre,” påpegede hun.
Derfor har hun indkaldt formanden for Danske Regioner til et møde i starten af november om, hvordan pengene er fordelt. Der skal skabes større ensartethed i regionerne. Som det er nu, er opgørelsesmetoderne indenfor psykiatrien ligeså forskellige som æbler og pærer. Det betyder, at forløbene ikke kan sammenlignes. Det skal der rettes op på, sagde ministeren.
”Jeg kan ikke komme tanke om noget andet område i sundhedsvæsenet, hvor man sammenligner så mange ting i én stor pærevælling,” sagde hun.
Trine Torp, psykiatriordfører for SF, havde indkaldt til samrådet. Hun udtalte bagefter:
”Det er positivt, hvis der tages initiativ til en drøftelse af styring af psykiatrien, hvis det kan betyde, at det skaber større fokus på kvalitet - for behandlingen skal gøre en forskel for barnet, den unge og familien.”
”Men problemerne er ikke løst ved det her samråd. Tilbage står spørgsmålet, hvordan regioner og kommuner kan samarbejde bedre om, at børn og unge får den hjælp og støtte, de har brug for - hvad enten det gælder angstbehandling, specialpædagogisk bistand eller familiebehandling, så psykiatrien ikke kun har psykofarmaka som handlemulighed.”
Ifølge Trine Torp anerkendes ressourceproblemet ikke på trods af en markant stigning i henvisninger sammenholdt med de ekstra midler, der er tilført. De 2,2 milliarder er gået til at lappe huller i en psykiatri, som har mange års efterslæb, og kun en meget lille del er gået til børn og unge.
”Når vi kan se, at der er en kraftig stigning af børn og unge, som henvises, uden at det modsvares af ekstra ressourcer, giver det sig selv, at det må gå ud over kvaliteten,” siger hun.
Læs også: Regioner afviser sjusk med psykiatri-mia.
Læs også: Debat: Behandlingspakker i psykiatrien er problematiske
