Rammeaftalen for nødberedskaber blev underskrevet onsdag. Nu venter forhandlinger om konkrete nødberedskaber på de enkelte afdelinger. De er i gang i Region Hovedstaden. ”Nu tager vi en dag ad gangen, og så når vi alt, vi kan, i videst muligt omfang,” siger YL-formand.
Sent onsdag faldt rammeaftalen for nødberedskaber på plads i forhandlingerne mellem Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
Rammeaftalen fastslår, hvad der er akut, tillidsrepræsentanternes rolle, og løn for de læger, som selvom de er ramt af enten strejke eller lockout alligevel må arbejde i nødberedskab.
I aftalen står, at lægerne får løn efter overenskomsterne, og at tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter på konfliktramte afdelinger fritages. I forhold til hvilke opgaver, der må løses under en konflikt, så er det beskrevet som arbejde, der vurderes som ”livsvigtigt, uopsætteligt eller påkrævet for at undgå helbreds- eller varligt førlighedstruende følger.” Det omfatter udredning og behandling af kræft.
Hvornår noget er "livsvigtigt, uopsætteligt eller påkrævet for at undgå helbreds- eller varligt førlighedtruende følger" er måske ikke den mest håndgribelige beskrivelse. Og at der er blevet sat underskrifter på rammeaftalen, betyder da heller ikke, at nødberedskaberne er faldet endeligt på plads.
Den helt konkrete aftale af, hvilke opgaver, der må løses i nødberedskaberne, og hvor mange, der skal til for at dække dem, skal foregå lokalt gennem forhandlinger mellem den enkelte region, YL og FAS og repræsentanter fra hospitalerne.
Det er regionerne, der skal tage initiativ til forhandlingerne, og det har de gjort, fortæller formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke.
”I dag, fredag, har vi første møde i Region Hovedstaden for nogle af hospitalerne. Vi tager en drøftelse afdeling for afdeling af, hvilke funktioner der er nødvendige at få dækket under en konflikt, og hvor mange personer det kræver,” siger hun.
Det er en balancegang. For nødberedskaberne skal på den ene side sikre, at konflikten ikke koster patienternes liv og førlighed, men må på den anden side ikke udvande effekten af arbejdsnedlæggelsen.
”Udgangspunktet er ikke, at vi skal gøre det værre for folk at være på arbejde eller gøre beredskaberne dårligere, end de er i dag. Men vi skal selvfølgelige forholde os til, hvor omfattende vi gør funktioner som stuegang. Påskeplanen er et rigtig godt udgangspunkt,” siger Camilla Rathcke.
Ifølge rammeaftalen skal lokalaftalerne været faldet på plads, dagen før strejke eller lockout begynder. Da strejken er varslet til en uge tidligere end lockouten, er det de strejkeudtagne afdelinger, der er fokus i de kommende forhandlinger først.
”Vi starter med det mest presserende i forhold til den kronologiske rækkefølge. Vi må have anæstesi og radiologi på plads først, og så må vi forholde os til lockoutvarslet, der har frist 10. april, derefter. Lige nu føler jeg, at den største udfordring er at nå alt til 10. april,” siger Camilla Rathcke.
Hun anerkender arbejdsgivernes ret til at lockoute arbejdstagerne.
”Men lockoutvarslets størrelse kan gøre det tidsmæssigt svært at nå i mål med at få nødberedskaberne på plads. Hvis det viser sig at være simpelt og nemt, kan det gå rigtig hurtigt, men det kan sagtens vise sig at blive kompliceret. I virkeligheden vil jeg sige, at nu tager vi en dag ad gangen, og så når vi alt, vi kan, i videst muligt omfang.”
Læs mere om OK18 og den truende konflikt her.
