Skip to main content

Lovpakke om patientsikkerhed ”forringer retssikkerhed”

Lægeforeningen har store forbehold over for lovpakke, der skal styrke tilsynet og øge patientsikkerheden. ”Strammerpakken” vil nemlig samtidig forringe lægernes retssikkerhed.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Klaus Larsen kll@dadl.dk

11. mar. 2016
4 min.

Naturligvis skal der være regler, som beskytter borgerne mod læger og andre sundhedspersoner, som er til fare for patientsikkerheden.

Derfor er Lægeforeningen også positivt indstillet over for store dele af sundhedsministerens såkaldte ”strammerpakke” – en række ændringsforslag til eksisterende love, der skal gøre det nemmere at fratage læger og andre autorisation ved begrundet mistanke om, at udgør en fare for patientsikkerheden.

Pakken omfatter også et såkaldt risikobaseret tilsyn, som indebærer, at myndighedernes tilsyn skal sætte kræfterne ind der, hvor risikoen for patienterne er størst.

Lovændringerne, som har været sendt til høring, får dog en række kommentarer med fra Lægeforeningen, som advarer om, at ikke kun patienternes, men også lægernes og andre sundhedspersoners retssikkerhed skal tilgodeses.

Godt med risikobaseret tilsyn

Den ene del af pakken – den del, der handler om risikobaseret tilsyn – er Lægeforeningen særdeles tilfreds med, fremgår det af foreningens høringssvar. Tilsynsopgaven ligger hos den nye Styrelsen for Patientsikkerhed, som fremover ikke kun skal reagere på klager og indberetninger, men også selv skal være udfarende.

Dette proaktive tilsyn skal ske ud fra en vurdering af, hvor der er størst risici for patientsikkerheden, og skal gennemføres hvert år. Det er godt, mener Lægeforeningen, men peger i høringssvaret på flere uklarheder. Blandt andet beskrives det ikke klart, efter hvilke kriterier, risikoen udpeges.

Det er heller ikke klart, hvad der menes med, at styrelsen kan ”bemyndige andre personer til at udføre tilsyn”. Lægeforeningen mener, at det i givet fald skal være nogen, som har en ”solid lægelig baggrund” og ikke jurister, folkesundhedskandidater eller lignende.

Bekymringen er ikke ubegrundet, da lovforslaget lægger op til at nedlægge titlen ”embedslæge”. Derved vil tilsynet miste en pondus, som det har taget lang tid at bygge op, og myndighedsrollen vil miste en klar faglig profil, påpeger Lægeforeningen i sit høringssvar.

Udenlandske regler rammer i Danmark

Den del af lovpakken der omhandler stramningen af autorisationsloven, er ifølge Lægeforeningen mere problematisk, da den forringer retssikkerheden for læger og andre autoriserede sundhedspersoner.

Sundhedsministeren vil gøre det nemmere at stoppe læger, som er til fare for patienterne. Og den hensigt er Lægeforeningen helt enig i. Til gengæld er man kritisk over for, at lovforslaget automatisk vil inddrage en dansk autorisation, hvis lægens udenlandske autorisation inddrages i udlandet.

”Det betyder, at en læge midlertidig kan blive frataget muligheden for at arbejde i Danmark, selv om han ikke har overtrådt de regler, som gælder i Danmark. Det er helt uholdbart, og Lægeforeningen opfordrer ministeren til, at en fratagelse af autorisation altid skal vurderes i forhold til danske regler”, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, i en pressemeddelelse.

”Straksforbud” kræver hurtig afklaring

Med lovforslaget kan myndighederne også give en læge ”straks-forbud” mod at arbejde, mens en sag undersøges. Det bør ifølge Lægeforeningen kun være muligt i helt særlige tilfælde, og kun i en begrænset periode, mens myndighederne udreder, om der er grundlag for en sag.

Hvis det nye lovforslag gennemføres, vil ”fare” for patientsikkerheden også blive omdefineret. Under de nuværende regler skal en læge være til ”overhængende fare” for patienterne, men under de nye regler vil hammeren falde – i form af en midlertidig autorisationsfratagelse – allerede ved mistanke om, at lægen er til fare for patientsikkerheden.

”Det gør det endnu vigtigere hurtigt at finde ud af, om der er hold i mistanken”, siger Andreas Rudkjøbing.

”Det er meget indgribende at fratage en læge muligheden for at arbejde. Derfor mener Lægeforeningen, at en læge skal have hurtigere adgang til at få prøvet sin sag ved en domstol, end de har i dag”, siger lægeformanden.

Læs hele Lægeforeningens høringssvar (link)

I sit høringssvar foreslår Lægeforeningen, at tidsfristen for, hvornår en læge skal have sin sag for en domstol, ikke – som det foreslås – skal være to år. Det skal kunne klares på et år, mener Lægeforeningen. Som overhovedet tvivler på, at der er tilstrækkeligt med ressourcer hos Styrelsen for Patientsikkerhed til, at den kan leve op til ”strammerpakkens” vidtgående ambitioner:

”Når der kommer strammere regler med store konsekvenser for en læge, er det essentielt med en hurtig og effektiv sagsbehandling”, siger Andreas Rudkjøbing.

”Det kræver en fagligt stærk styrelse med de nødvendige ressourcer og et godt samarbejde med andre landes myndigheder. Det har desværre haltet gennem lang tid, og ”strammerpakken” forholder sig hverken til det mangelfulde samarbejde eller de knappe ressourcer”, siger Andreas Rudkjøbing.

Læs også:

”Strammerpakke” med store mangler

Læger advarer mod at glemme retssikkerhed i sundhedsministerens ”strammerpakke”

Læger støtter risikobaseret tilsyn

Referencer

LITTERATUR

  1. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  2. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  3. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  4. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  5. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  6. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.