De praktiserende lægers ærespris - Mahler-prisen - deles i år af to nordjyske læger. Dermed går prisen på en måde samtidig til det kvalitetsprojekt, som de to har været drivkræfter i, og som går under navnet Nord-KAP.
Leo Thomsen og Jørgen Peter Ærthøj bor begge i Aalborg. Leo Thomsen har en samarbejdspraksis i Aalborg, mens Jørgen Peter Ærthøj siden 1989 har arbejdet i en kompagniskabspraksis i Svenstrup lidt syd for Aalborg.
Prisen begrundes i en lang række kvalitetsprojekter, de to hver især har arbejdet med. F.eks. har Jørgen Peter Ærthøj været medforfatter til DSAM's demensvejledning og projektleder for udvikling af e-læringsprogrammerne om demens og kørekortfornyelse. For Leo Thomsens vedkommende kan nævnes, at han i 1990'erne blev en af landets første kvalitetskonsulenter, at han senere var medgrundlæger af »Q-nettet«, som var et netværk af kvalitetsudviklere, som på længere sigt var med til at bane vejen for tilblivelsen af Dansk Almenmedicinsk Kvalitets-Enhed - DAK-E.
Men det er primært Nord-KAP - Kvalitetsenheden for almen praksis i Region Nordjylland - der er årsagen til, at de to læger på Lægedages åbningsdag bliver hædret med Mahler-prisen.
Det var med Leo Thomsen og Jørgen Peter Ærthøj som hoveddrivkræfter, at Nord-KAP - Kvalitetsenheden for almen praksis i Region Nordjylland - blev etableret i 2003. Læser man listen over, hvad Nord-KAP tager sig af, lyder det som en stor koncern: Nord-KAP fungerer som samlende kvalitetsenhed for det faglige udviklingsmiljø i regionen. Den omfatter bl.a. praksiskonsulentordningen, praksisinformation på Sundhed.dk, datakonsulentfunktionen, lægemiddelenheden, en kronikerenhed, en uddannelsesenhed (med deltagelse af de decentrale efteruddannelsesvejledere og de almenmedicinske uddannelseskoordinatorer) og en nyoprettet forskningsenhed.
»Vi laver alt det samme, som også foregår i de andre regioner. Vi har bare fået ekstra synergi, fordi vi har fået samlet det hele under én paraply«, siger Jørgen Peter Ærthøj lidt småbeskedent.
Ved siden af deres praksis bruger Peter Jørgen Ærthøj og Leo Thomsen hver uge mange timer på Nord-KAP, der deler faciliteter med Kronikerenheden i Region Nordjylland.
Tidligere modtagere af Mahler-prisen
2009 Frede Olesen
2008 Mogens B. Christiansen
2007 Henrik Schroll
2006 Leif Skive
2005 Jens Rubak
2004 Per Grinsted
2003 Lisbeth Errebo-Knudsen og Kim Christensen
2002 Roar Maagaard
2001 Gorm Jensen
2000 Sven Gade
1999 Bo Christensen
1998 Lene Flachs
1997 Anne-Vibeke Schiødt
1996 Mikkel Vass
1995 Lars Foged
1994 Troels Bové
1993 Kirsten Freund, Peter Erik Bille, Jens Frimodt-Møller
1992 Jørgen Lous
1991 Lægehuset i Holbæk, Gert Almind, Ole Hector, Søren Kaltoft, Kirsten Lyhne og Jens Otto Veje
FAKTA
De praktiserende lægers ærespris, Mahler-prisen, er opkaldt efter danskeren Halfdan Mahler, som fra 1973-1989 var generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen WHO. Prisen, som uddeles af PLO og Dansk Selskab for Almen Medicin, er på 25.000 kroner. Den uddeles hvert år på Lægedage til en praktiserende læge, som enten har ydet en ekstraordinær indsats for at profilere almen medicin på forebyggelsesområdet, har gjort en særlig indsats i arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis eller for at forbedre undervisning og uddannelse inden for specialet.
Det var en drivende tanke for den nu 87-årige Mahler, at den primære sundhedstjeneste skal være den røde tråd i alle sundhedsprogrammer. Mahler skabte mottoet »Sundhed for alle i 2000«.
Carlsberg-legat for social ildhu
Carlsbergs Mindelegat er et rejselegat, og modtageren skal være en praktiserende læge, som i særlig grad har gjort sig fortjent gennem sin praktiske lægegerning, og hvis virke og indsats kan tjene som et mønster for kollegerne.
Kvalifikationer, som årets prismodtager har levet op til ved sit blik for uligheder og uretfærdigheder i samfundet i almindelighed - og i sundhedsvæsenet i særdeleshed. Lise Dyhr, læge i Brøndby Strand, interesserer sig for de patienter, man bruger betegnelsen »sårbare« om, og hendes praksis ligger da også i et praksisområde, der med sine mange patienter med anden etnisk baggrund og mange sociale problemer er så »sårbart«, at der ikke ligefrem er rift om ydernumrene her.
Hendes engagement kom til udtryk for nylig, da Hvidovre Hospital havde afvist en patient, som hun havde indstillet til fedmeoperation, med den begrundelse, at patienten ikke talte dansk. I pressen lagde hun ikke skjul på, hvad hun mente om den begrundelse.
Og få dage senere var Lise Dyhr igen i medierne for at advare mod følgerne af regeringens plan om at indføre brugerbetaling for tolke. Tre fjerdedele af de 2.200 patienter i hendes klinik har indvandrerbaggrund, og mange vil have svært ved at skaffe penge til tolkning. Uden tolk er det vanskeligere at vurdere symptomer og stille diagnoser, og den dårligere kommunikation vil øge risikoen for fejl, lød nogle af hendes argumenter.
Ikke at det afskrækkede Lise Dyhr, da hun efter et par år med vikariater i Brøndby Strand selv valgte at nedsætte sig i en delepraksis for otte år siden - tværtimod:
»Jeg kendte området i forvejen og syntes, det var en veldrevet praksis med en god faglig behandling af patienterne - og jeg var glad for de patienter, der var her«, siger hun.
- Der er jo tale om et rejselegat. Hvad skal det bruges til?
»Jeg har overvejet at tage rundt i Europa for at se, hvordan man håndterer udfordringen med områder, hvor patienterne er socialt belastede«, siger Lise Dyhr.