»Man er mere interessant, når man stikker lidt ud«

På sit cv har Nanna Skytt gjort en dyd ud af, at hun siger sin mening offentligt. At hun råber op i medierne, hvis hun mener, at noget i hendes arbejde som læge er forkert og burde ændres. På cv’et står, at hun som tillidsrepræsentant på børneafdelingen på Hvidovre Hospital deltog i debatten om yngre lægers ytringsfrihed.

»Jeg er stolt af det, jeg gjorde, og jeg synes, at det siger noget om mig som person, så derfor står det på mit cv. Og min pointe er nok, at man er mere interessant, hvis man stikker lidt ud«.

For lidt over to år siden blev hun kendt især i lægekredse, fordi hun udtalte sig kritisk om konsekvenserne af den på det tidspunkt nye 1813-ordning, og ikke mindst fordi hun efterfølgende blev kaldt til samtale af hospitalsdirektøren, der med ordene: »Vi skal jo bare snakke« gerne ville tale med hende om hendes medieoptræden.

Det store, åbne spørgsmål for hende selv og mange af hendes kollegaer var, om det havde nogen konsekvenser for hendes karriere, at hun offentligt kritiserede sygehusledelsen og en højtprofileret politisk beslutning.

»Jeg var hele tiden sikker på, at jeg ville fortælle om det i medierne, men jeg var også bange for, hvad det kunne betyde for min karriere. Men nej, indtil videre har det ikke haft konsekvenser. Men jeg har endnu ikke søgt en hoveduddannelsesstilling, så jeg har stadig til gode at se, om det får konsekvenser på den front. Men den leder, der engang skal ansætte mig, skal se det som en kvalitet, at jeg tør ytre mig. Hvis ikke lederen kan se det, er det nok ikke der, jeg skal være«, forklarer Nanna Skytt i dag.

Kaos på børneafdelingen

Historien begyndte i april 2014 og dermed fire måneder efter, at Region Hovedstadens nye akuttelefon 1813 var skudt i gang. Nanna Skytt arbejdede i en introduktionsstilling på børneafdelingen på Hvidovre Hospital og var desuden tillidsrepræsentant på afdelingen. Som konsekvens af den nye og anderledes måde at visitere patienter på i regionen havde børneafdelingen de første måneder efter 1813-ordningens start oplevet en markant vækst i indlagte børn i forhold til tidligere.

»Der var fuldstændig kaos på afdelingen. Der var ofte otte timers ventetid, der var mennesker overalt, der var flere sygemeldinger blandt de ansatte, og der var en trykket stemning på en ellers velfungerende afdeling. Vi snakkede kun om, at noget skulle gøres«, siger Nanna Skytt.

Hun forsøgte som tillidsrepræsentant at råbe hospitalsdirektionen op, men selv om der også her var enighed om det uholdbare i situationen, skete der intet.

»Det var som at slå i en dyne«, siger hun.

En eftermiddag opfordrede den ledende overlæge Klaus Børch så Nanna Skytt til at deltage i et interview med TV2 Lorry om de kaotiske tilstande på børneafdelingen.

»Og det ville jeg som udgangspunkt gerne, for når man møder forældre, der er frustreret over den lange ventetid, har man lyst til at fortælle offentligheden, at man også selv er frustreret«.

Dagen interviewet efter blev hun dog ringet op af den daværende hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen samtidig med, at hun helt tilfældigt gik rundt med en journalist fra Politiken vedr. en helt anden historie om generel travlhed blandt alle landets yngre læger. Også den aftale var aftalt med afdelingsledelsen, understreger hun.

Et møde blev sat op på hospitalsdirektørens kontor om hendes måde at håndtere pressen på. Og selv om direktøren ikke så nogen grund til, at Nanna Skytt tog en repræsentant fra Yngre Læger med til samtalen, gjorde hun det alligevel. Og samtalen havde efter Nanna Skytts mening kun det ene formål at skræmme hende til ikke at udtale sig kritisk igen. Og det virkede, i hvert fald til at begynde med.

»Jeg gik på ferie kort efter, og i hele ferien tænkte jeg, at det gør jeg aldrig igen. Jeg åbner aldrig munden igen i medierne. Det er det ikke værd. Jeg følte mig som syndebuk, bl.a. fordi den ledende overlæge ikke havde bakket mig op«.

Efterfølgende fik hun dog snakket episoden igennem med den ledende overlæge Klaus Børch, der sagde, at han håbede, at hun vidste, at det ikke havde nogen konsekvenser for hendes karriere, hvis det stod til ham.

Råb op på en ordentlig måde

Og som månederne gik ændredes usikkerheden og utrygheden hos Nanna Skytt til en slags trodsreaktion. Ikke mindst fordi der i tiden efter blev ansat flere læger, og de fysiske rammer blev forbedret.

»Jeg er sikker på, at ledelsen vil sige, at det intet havde med presseomtalen at gøre, men jeg er sikker på, at det var med til at skubbe på«, siger Nanna Skytt og fortsætter:

»Hvis man skal flytte noget, må man råbe op. Vi brokker os virkelig meget som læger. Over hårde vagter, dårlig mulighed for at få ferie, når man har lyst, og over, hvor underbemandet ens afdeling er. Jeg er som udgangspunkt enig, men så må man forsøge at ændre det. Vi er åbenbart ikke som faggruppe gode til at råbe op for at få tingene ændret til det bedre. Måske fordi der er mange læger, der kun tænker på deres karriere, og hvordan en kritisk udtalelse vil kunne ramme dem. Og sådan har jeg det nok også selv. Men jeg har det stadig sådan, at hvis man gør det ordentligt og har et ordentlig budskab, så kan man gøre det uden at skade sin karriere«.

Selvom Nanna Skytts tidligere chef, den ledende overlæge på børneafdelingen, havde bakket hende op og understreget, at hendes medieoptræden ikke ville få konsekvenser for karrieren, var andre af en anden opfattelse. En overlæge på en anden afdeling sagde efterfølgende til Nanna Skytt, at der nok var mange, der ikke ville ansætte hende, fordi hun tilsyneladende »havde svært ved at underlægge sig autoriteter«.

»Sådan ser jeg altså ikke mig selv. Måske havde overlægen ret i, at jeg laver mere røre i andedammen end andre. Men måske er det også et udtryk for, at jeg brænder for mit arbejde«, forklarer Nanna Skytt.

Men hvis læger er utrygge ved at deltage i den offentlige debat, fordi de er bange for konsekvenserne for deres karriere, er det så ubegrundet?

»Der vil sikkert være nogle forstokkede gamle overlæger, der vælger de yngre læger, der ikke råber op og laver ballade, fordi der er så stor rift om stillingerne«, siger Nanna Skytt, men stopper så med at tale, fordi hun undrer sig over det, hun lige har sagt. Og så fortsætter hun:

»Men på den anden side har jeg aldrig hørt om nogen, det er sket for. Jeg synes om nogen, at jeg været mediemøllen igennem, og jeg har intet oplevet af konsekvenser. Så måske er det bare rygter, vi alle går og snakker om«.

Vil du gøre det igen?

»Ja, uden tvivl. Jeg kan ikke fungere i noget, der ikke virker, uden at forsøge at ændre det«.

Læs også: »Vi skal jo bare snakke...«

Om Nanna Skytt:

33 år

Cand.med. 2012 fra Københavns Universitet

Er lige nu på barsel fra en introstilling i almen medicin

Skal starte på en ph.d. på Rigshospitalet den 1. september