Content area

|

Manglen på psykiatere er ulige fordelt

For få unge læger søger videreuddannelse i psykiatrien. Sidste år stod over 20 af de opslåede uddannelsesstillinger tomme, og ifølge Danske Regioner mangler der 100 speciallæger i psykiatri. Løsningen er at give psykiatrien bedre vilkår, siger psykiatriformand.
Forfatter(e)
Anne Steenberger, as@dadl.dk og Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

I 2018 blev der i hele Danmark slået 54 h-stillinger op i voksenpsykiatrien, og 40 blev besat. Altså er der 14 ubesatte forløb.

Samme år slog afdelingerne over hele landet 24 h-uddannelsesforløb op i specialet børne- og ungdomspsykiatri. De 17 blev besat. Der er således syv ubesatte forløb

Samlet stod afdelingerne altså med 21 h-uddannelsesstillinger inden for psykiatrien, som de ikke kunne få besat.

De to psykiatriske specialer har dermed de laveste besættelsesprocenter af alle specialer: 71 procent for børne- og ungdomspsykiatri og 74 procent for voksenpsykiatri.

Samtidig mangler der ifølge Danske Regioner 100 færdiguddannede speciallæger i psykiatri.

  • Der kommer ikke flere speciallæger, fordi man opretter flere h-uddannelsesforløb. Der skal være i-læger at rekruttere fra. Derfor gælder det om at se på fødekæden

Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle

I Socialdemokratiets sundhedspolitiske udspil, der kom kort før valget, står, at psykiatri skal fylde mere i den lægelige videreuddannelse. S vil ”nytænke KBU’en, så psykiatri kommer til at vægte højere, og flere læger kommer ud i psykiatrien som en del af deres lægelige videreuddannelse”.

Gang i fødekæden

Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, siger:

”Der kommer ikke flere speciallæger, fordi man opretter flere h-uddannelsesforløb. Der skal være i-læger at rekruttere fra. Derfor gælder det om at se på fødekæden”.

Hun forklarer:

”Fødekæden begynder allerede på medicinstudiet, hvor de studerende skal have mere viden om psykiatriske lidelser – folkesygdomme, som de er. Dernæst er det en god idé, som Socialdemokratiet foreslår, at psykiatri bliver en del af KBU’en. Ikke fordi de skal være psykiatere allesammen, men der er generelt behov for, at læger ved noget mere om psykiske lidelser, så vi kan gøre noget ved overdødeligheden. Ud fra samme tankegang skal der opslås flere i-forløb i psykiatri, for det er jo grundlaget for rekrutteringen til h-forløb. Her gælder det som i andre specialer om at give de studerende gode vilkår for at arbejde med deres speciale. Det er de lykkedes med nogle steder, f.eks. i Region Syddanmark”.

Som artiklen side 1102 i dette nummer af Ugeskrift for Læger beskriver, har Sygehus Sønderjylland i Videreuddannelsesregion Syd netop sat ind for at rekruttere til psykiatrien. Samlet for hele videreuddannelsesregionen ser det foreløbig lidt bedre ud for i år. I forårsrunden er alle fire opslåede h-forløb i børne- og ungdomspsykiatrien besat. Også ti årlige i-forløb er alle besat.

Inden for voksenpsykiatrien er fire ud af syv h-forløb blev besat. Af 22 i-stillinger er de 13 indtil videre besat.

To grundudfordringer

De psykiatriske specialer slås overordnet med to ting.

Et imageproblem og et udkantsaspekt. Der er geografiske forskelle på rekrutteringsproblemerne, som er mindst på Sjælland (se boks).

I Videreuddannelsesregion Nord, som dækker over både Region Midtjylland og Region Nordjylland, er status for de seneste tre år ifølge sekretariatschef Mads Skipper et sted mellem status quo og en meget lille fremgang for rekrutteringen til videreuddannelsesstillinger.

Mads Skipper oplyser, at antallet af opslåede stillinger følger den overordnede dimensioneringsplan, men det er også farvet af, hvad der er realistisk at besætte.

”Nogle af stillingerne er genopslag, og det siger noget om, at vi ikke har rekrutteringsgrundlaget på plads; der er simpelthen ikke nok læger, der er interesserede i at søge”, siger han.

Videreuddannelsesregion Øst har ikke de så udtalte rekrutteringsproblemer til videreuddannelsesforløbene, som Syd og Nord har. Det er der flere forklaringer på, mener Mads Skipper:

”Problemet har stået på i mange år, og det er blevet en selvopfyldende profeti. Det er svært at rekruttere til et speciale, der har et ry for at have svært ved at rekruttere. Det har også at gøre med måden, psykiatrien diskuteres på, senest under valgkampen: som et problemfyldt område, der er stærkt underprioriteret. Det betyder, at man skal være en ildsjæl for at søge ind i specialet”.

Men hvad ryet angår, så er det vel ens i hele landet, psykiatrien er vel også underprioriteret i Øst?

”Ja, derfor har vi her i videreuddannelsesregionen nedsat en særlig taskforce inden for psykiatrien, der skal se nærmere på udfordringerne”.

Mads Skipper peger på, at speciallægemangelen forringer uddannelsen:

”Hvis en afdeling har mange ubesatte speciallægestillinger, vil det smitte af på lysten til at blive uddannelseslæge der. Det har f.eks. været et problem i psykiatrien omkring Aalborg. Men en succesfuld indsats har allerede haft positiv effekt”.

Imageproblem

Ifølge Lise Møller, sekretariatschef ved Videreuddannelsesregion Øst, er der ikke alene tale om et udkantsproblem, når Øst har en højere besættelsesprocent end de andre regioner.

”Det er ikke udkanten alene. Det handler også om, at specialet endnu ikke har formået at vende sit image, således at det bliver et mere eftertragtet speciale. Vi har også problemer med at tiltrække ansøgere nok, selvom vi har lidt flere ansøgere end stillinger. De andre regioner har ikke ansøgere nok”.

Generelt lider psykiatrien under et imageproblem blandt læger, mener Lise Møller.

”Psykiatrien har lidt under, at den i en årrække var placeret i socialsektoren. Den tilknytning betød, at faget mistede prestige hos lægerne. Nu er specialet tilbage i sundhedssektoren, men der skal gøres mere ud af at fortælle om de gode ting. Hvad kan psykiatrien? Man får nogle gange det indtryk, at behandlingsmulighederne er begrænsede og de gode resultater færre, men det er et lægefag på linje med alle andre. Psykiatrien skal fremhæve, hvor lægerne ville kunne gøre en forskel, for det tiltrækker de yngre læger”.

Ahle: Problemet er psykiatriens vilkår

Ifølge Gitte Ahle ligger problemet i mange års underprioritering af psykiatrien:

”Jeg mener ikke, at psykiatri som speciale har et dårligt ry. Psykiatere er glade for deres speciale. Men det psykiatriske område har været underprioriteret og underfinansieret i mange år. Derfor er det de vilkår, psykiatrien har at arbejde under, især den akutte psykiatri, der har et dårligt ry. Ofte med god grund. Vi ser, at unge læger især bliver sat til at arbejde i akutpsykiatrien, og det er ikke sjovt at stå at skulle prioritere mellem patienter og sende nogen hjem, fordi der ikke er plads”.

Hun tilføjer:

”Vi ser også, at man nogle steder har ansat mange specialpsykologer, fordi man ikke kan få speciallæger i psykiatri. Det betyder, at de unge læger under uddannelse ikke får tilstrækkelig supervision, fordi de speciallæger, der er, arbejder om dagen, og de unge uddannelseslæger skal klare vagterne om natten og afspadsere i dagtiden. De bliver også hovedsageligt sat til at tage sig af de somatiske ting, opgaver uden for specialet, som specialpsykologerne ikke kan. Det er ikke gode vilkår for uddannelse og skræmmer nogle væk fra specialet”.

En af grundene til de ubesatte h-forløb er, at der mangler speciallæger, og altså er der ringe supervision. Hvordan kan det problem løses?

”Der er mange psykiatere, der er flygtet fra især den akutte, men også den ambulante psykiatri, ikke mindst efter at der er indført pakkeforløb, uden at der er fulgt ressourcer med. En del praktiserer privat uden ydernumre, og en del arbejder i Norge og Sverige. Jeg tror, det er muligt at få dem tilbage, hvis psykiatrien bliver politisk opprioriteret. For vi kan jo godt lide arbejdet”.

Læs også:

Yngre psykiatere rejser gerne efter et godt uddannelsesmiljø

Blad nummer: 

Right side

af Niels Ejnar Bie | 18/06
3 kommentarer
af Hanne Hermann | 17/06
1 Kommentar
af Julius Vindbjerg Nissen | 17/06
1 Kommentar
af Peter Tagmose Thomsen | 15/06
1 Kommentar
af Solvejg Henneberg Pedersen | 15/06
3 kommentarer
af Gorm Boje Jensen | 14/06
1 Kommentar
af Otto Brændstrup | 11/06
1 Kommentar
af Henrik Keller | 11/06
1 Kommentar