Skip to main content

»Med flere speciallæger, så kan/skal/vil vi ...«

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

15. okt. 2012
5 min.

Akuthospitalet i Nykøbing F. huses i rader af nydelige murstensbygninger lige ved det skønne, blinkende Guldborgsund. Der er pænt og lyst og ryddeligt, og folk smiler venligt. Selveste C. F. Møllers Arkitekter har tegnet den nye akutmodtagelse.

Så det er ikke til at se udefra, men sygehuset har i en længere periode befundet sig i en nedadgående spiral, hvor den faglige stolthed er beklikket, de ansatte demoraliserede og begrebet ledelse reduceret til en avanceret form for brandslukning.

Det var den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at vanskelighederne ikke er gået ud over hospitalets kvalitet, som er på højde med andre steder.

Det står at læse i en rapport, som det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) udgiver i dag med særlig fokus på den akutte behandling. Den tegner et øjebliksbillede af situationen i maj/juni, hvor Region Sjælland bad om en undersøgelse i kølvandet på forårets intense debat om dødelighedstal på sygehuset.

Indtrykket er et presset sted med for få speciallæger, for mange patienter, nedskæringer ligesom andre steder i sundhedsvæsenet, silotænkning og en hvas kultur, hvor f.eks. yngre læger på vagt ikke tør forstyrre bagvagten.

Siden er der kommet en ny ledelse - sygehusdirektør Arne Cyron startede i maj, og for ganske nylig er der udpeget to vicedirektører - som er gået i gang med at vende spiralen om.

Speciallægerne vender tilbage

Når man spørger »hvordan«, indeholder svarene ofte ordet »speciallæger«. Mangelen på dem har været grel og antallet af vikarer højt. De bidrog til, at der f.eks. i sidste kvartal af 2011 var hele 150 læger gennem akutafdelingen.

I sygehusets handlingsplan er der således en række tiltag, der kun kan realiseres med flere speciallæger.

Derfor er det et lyshav i mørket, at sygehuset har tiltrukket hele seks nye speciallæger, siden KORA-rapporten blev researchet.

»Man er blevet mere bevidst om mulighederne for at arbejde på dette her sygehus. Det er et sted, hvor man virkelig kan gøre en forskel«, siger Arne Cyron.

Det kan man roligt sige. Det myldrer med patienter. Alt for mange. Tit også de forkerte i den forstand, at de ikke hører hjemme på et sygehus, men f.eks. på en aflastningsplads.

En af sygehusets to nye vicedirektører får bl.a. til opgave at samarbejde om den problematik med områdets kommuner.

Og så skal akutafdelingen øve sig i at »vende« flere patienter i døren. De, der slipper igennem, skal hurtigt videre til diagnose og behandling - f.eks. har hospitalet allerede indført flere akutte ambulatorietider.

Den øvelse indebærer organisatoriske og til dels fysiske ændringer, som ikke er specielt anderledes end på så mange andre sygehuse. Men hospitalet her har en ekstra vanskelig opgave på grund af kulturen. Ifølge KORA-rapporten er der problemer med både samarbejdsånden og respekten.

»Vi taler pænt«

Redskabet her er først og fremmest synlig ledelse. Bogstaveligt talt. F.eks. er ledelsen af akutafdelingen flyttet over i selve afdelingen. Og de nye direktører bruger i gennemsnit en time hver dag ude på afdelingerne.

Arbejdsmiljøet får også en overhaling. Søjletænkning, hvor hvert speciale befinder sig i et tårn for sig, er verboten. Og tonen på hospitalet skal drejes. Som det er udtrykt i hospitalets handlingsplan, skal »mismod vendes til faglig stolthed«.

»Vi taler pænt. Og opdager vi nogen, der ikke gør det, så kommer der en invitation til en venlig samtale på mit kontor«, siger Arne Cyron, der kalder der for »bekymrende læsning«, at KORA-rapporten beskriver de yngre læger på vagter i akutafdelingen som bange for at henvende sig til deres bagvagt.

»Jeg vil gerne pointere, at det problem har vi ikke mere«, siger han.

Nytter det?

Det store, forkromede spørgsmål er naturligvis, hvordan chancerne for succes er.

»Det er godt, at de har fået deres egen ledelse«, siger Christina Holm-Petersen fra KORA, som er hovedforfatter på rapporten.

Tidligere var Nykøbing F. fjernledet

af en direktion for hele syddelen af Re-gion Sjælland, som omfattede flere sygehuse.

Hvad er det vigtigste?

»Det hænger sammen. Hvis man får skabt et virkelig godt og dynamisk samarbejdende miljø, bliver det også nemmere at tiltrække folk, også selv om de skal køre lidt længere«, siger hun med henvisning til Nykøbing F.'s udkantsstatus.

»Det ene underbygger det andet«.

Siden KORA-rapporten

Flere speciallæger - bl.a. som undervisningsansvarlige.

Regionen har afsat 225 mio. kr. til renovering og moderniseringer, bl.a. 34 ekstra senge i en ny afdeling og et nyt intensivafsnit.

HSMR-tallet, der måler dødsfald på et hospital som pct. af det gennemsnitlige antal dødsfald, er reduceret fra 145 i foråret til 110.

Korte indlæggelsesforløb konverteret til ambulante og flere akuttider.

Triage i akutafdelingen standardiseret og personale oplært.

Oversigtstavler i hele huset til støtte for sammenhængende patientforløb.

Adskillige arbejdsmiljøprojekter.

Præcisering af ansvaret for ledelsen af yngre lægers arbejde i akutafdelingen.

Lederudviklingsforløb.

Særligt samarbejdsprojekt om FRISK (Fornyelse, Resultater, Indlevelse, Sammenhæng, Klarhed).

Velkommen til den praktiserende læge på sygehuset

En af de nyskabende ideer i Nykøbing F. Sygehus' turnaround-plan er kombinationsstillinger. F.eks. for speciallæger.

»Vi slår nok nogle stillinger op med halv tid på sygehuset og et halvtidsydernummer. Formentlig inden for medicinske specialer«, siger hospitalsdirektør Arne Cyron.

Men ikke nok med det. Området lider også under mangel på praktiserende læger, og det vil sygehuset gerne hjælpe med at råde bod på.

»Vi forestiller os nogle stillinger, hvor de delvist er praktiserende læger og delvist inde på akutafdelingen eller f.eks. på ortopædkirurgisk afdeling. Det er noget, vi gerne vil forhandle med Praktiserende Lægers Organisation [PLO] om«, siger han.

Patienterne her er ofte multisyge - området huser den befolkning i Danmark, der er dårligst rent sundhedsmæssigt - og derfor er det tanken, at en generalist som en praktiserende læge kan gøre god fyldest på f.eks. en ortopædkirurgisk afdeling.

PLO-formand, Henrik Dibbern, er imødekommende men med forbehold.

»Hvis det kan rekruttere læger til områder, hvor der ellers ikke kunne rekrutteres til, så er det en god ting«, siger han.

»Men sker det på bekostning af almen praksis-læger på fuld tid, er det ikke nogen god ting. Så det skal bruges med finfølelse som led i en rekruttering, hvor andre tiltag ikke slår til«.