I Malmø er det Geriatrisk Klinik på Skånes Universitetssjukhus, som har ansvaret for de patienter, der er placeret på kommunens aflastningspladser. Det fungerede ikke med primærsektoren.
Det er fredag, tidligt på morgenen, og det småregner. Så vidt, så almindeligt. Men på Lundavägen 6 i Malmø er det med danske øjne en ret usædvanlig seance, der udspiller sig.
Her på adressen befinder 44 af Malmø kommunes aflastningspladser sig, og det er langt overvejende ældre, multisyge mennesker, der optager dem.
Men hvor det typisk i Danmark ville myldre med praktiserende læger, der tilså hver deres tilknyttede patienter, er der her kun én læge, Istvan Szabo, og han er ikke fra primærsektoren, men er ansat på Geriatrisk Klinik på Skånes Universitetssjukhus.
Han er en del af klinikkens team af specialister, der tilser patienterne på disse korttidspladser, og han tilser selv patienter på to af stederne, herunder Lundavägen 6.
Disse patienter er ofte multisyge, og det kræver geriatrisk kompetence, ligesom de ganske ofte er medicinsk ustabile og indimellem kan have behov for at blive indlagt på et sygehus. Professor Sölve Elmståhl, geriatrisk klinik, skånes universitetssjukhus
»Tidligere var det almenmedicinerne, der havde ansvaret for korttidspladserne. Men problemet var, at de havde begrænset tid til disse pladser. Så når patienterne blev dårlige, kom de ind på sygehuset, eftersom det ikke var muligt for almenlægerne at rykke ud med kort varsel og bedømme, ordinere medicin m.m.«, siger Istvan Szabo, der selv er speciallæge i både almen medicin og geriatri.
Han forklarer, at behandlingsansvaret formelt stadig ligger hos primærsektoren, men at den har købt den geriatriske sygehuskliniks tjenester til at udføre arbejdet.
I Sverige er det ikke selvstændigt praktiserende læger, der udgør primærsektoren. I stedet er almenmedicinerne ansat på offentlige klinikker, såkaldte vårdcentraler. Den geriatriske klinik overtog arbejdet fra primærsektoren 1. januar 2013.
»Det var først og fremmest kommunen, der krævede en ændring. Der var behov for hurtig lægehjælp«, siger han.
Nu kommer han fast to gange hver uge på Lundavägen 6 og kan tilkaldes direkte ved hastesager.
Aflastningspladserne er i det hele taget godt bemandet. Der er f.eks. en fysioterapeut og et helt rehabiliteringsteam, ligesom der er fire sygeplejersker ansat. Der er også udstyr til f.eks. ilt, og der kan gives væske intravenøst.
Når den tid er udløbet, som kommunen har visiteret patienten til på en aflastningsplads – mellem to uger og tre måneder – kommer patienten som regel hjem til sig selv eller evt. på plejehjem. Men ikke så ofte på sygehus.
Når det endelig sker, at nogen må runde sygehuset, kan aflastningsstedet indlægge patienterne direkte og altså uden om akutmodtagelsen.
»Det er vældigt sjældent, at det sker. For vi arbejder forebyggende allerede fra første dag. Vi tjekker, hvad vi kan forvente os ud fra anamnesen m.m., og så sætter vi ind med forebyggende foranstaltninger«, siger Istvan Szabo.
Ofte kommer patienterne på aflastningspladserne faktisk fra sygehuset efter en indlæggelse, og ikke mindst af den grund er der et stærkt fokus på deres medicinering.
Typisk skal den medicin, de har fået på hospitalet, aftrappes eller helt stoppes, og måske skal der justeres løbende.
»Vi forsøger at lave en lægemiddelgennemgang flere gange i løbet af den tid, patienterne er hos os. Vi skræddersyr medicinen ud fra, at de er gamle, og medicin fungerer anderledes hos gamle. Og så forsøger vi allerede de første dage at afgøre, hvordan vi kan tage en eventuel diskussion om palliativ behandling«.
Men aflastningspladserne er jo ikke noget hospice?
»Nej, men det, vi taler om, er palliativ behandling fra et geriatrisk synspunkt. Det er gamle mennesker, som takker sagte af, og som har masser af sygdomme, der er progressive og indvirker på hinanden. Alle har ret til palliativ behandling og en værdig afslutning på livet«, siger Istvan Szabo.
For Geriatrisk Klinik på sygehuset er opgaven for kommunen nærmest indlysende.
»Det passer helt og aldeles fortræffeligt, at geriatere står for den kommunale korttidsbehandling. Disse patienter er ofte multisyge, og det kræver geriatrisk kompetence, ligesom de ganske ofte er medicinsk ustabile og indimellem kan have behov for at blive indlagt på et sygehus«, siger klinikkens chef, professor Sölve Elmståhl.
Han peger også på et uddannelseselement, idet de af klinikkens læger, som er under uddannelse, kommer ud på korttidspladserne.
»Desuden udfører vi udviklingsarbejde på disse enheder med henblik på at øge patientsikkerheden og forbedre kvaliteten i udredning og behandling«, siger han.
»Der er ingen ulemper ved, at geriatere passer korttidspladserne, tværtimod«.
