Mogens Rishøj har gennem flere år været skibslæge på Albatros Travels' krydstogtskibe i Vest- og Østgrønland. Han er lige vendt hjem fra en 14-dagestur, hvor han har været læge for de 110 passagerer ombord.
ET DØGN MED
07.00 Jeg bliver vækket af ekspeditionslederen, som fortæller lidt om dagens vejr og skibets position. Vi er på krydstogtskibet med kurs mod Gullfoss og Geyserne, og lige nu er vi ved Islands østkyst ved indsejlingen til Seydisfjordur. Skibet er udstyret med et lille hospital med mulighed for små kirurgiske indgreb som for eksempel at skære hul i en byld. Derudover er der et apotek med den mest nødvendige og relevante medicin.
07.30 En gang imellem opstår der dog mere alvorlige symptomer hos passagererne, som kræver akut indgreb og behandling. Aftenen inden har en ældre kvinde for eksempel fortalt, at hun er blevet tiltagende stakåndet. Jeg undersøger hende derfor nu med stetoskopet, som afslører dæmpning over den højre lunge. Hun har normalt blodtryk og normal iltmætning, men fordi hun er blevet så stakåndet, beslutter vi, at hun skal i land.
10.00 Kvinden bliver sat i land med gummibåd, og jeg følger hende med landcruiser til lægestationen i Seydisfjordur. Den lokale læge og jeg bliver enige om, at hun skal transporteres med ambulance til hospitalet i Akureyri – en tur på 320 km over sneklædte pas. Ved indlæggelsen finder man ud af, at dæmpningen på højre lunge skyldes væske i lungerne, og som behandling tappes hun for 1.500 ml væske.
15.00 I flere timer er krydstogtskibet uden dansk læge ombord. Men mon ikke de klarer det? Hvis alt går galt, er der trods alt den anden skibslæge, der har til opgave at passe på besætningen. Og vi plejer at hjælpe hinanden, når der er brug for det. Jeg forlader hospitalet i Akureyri og tager med taxa til Husavik, hvor skibet vil ankomme i morgen.
15.30 Jeg ringer til skibet og fortæller, at de må klare sig uden dansk læge indtil næste morgen. Normalt på disse ture er det kun småting på skibet, der skal behandles – såsom øresmerter, øjenbetændelse, forstuvede led og hovedpine. Men en sjælden gang må jeg også med en patient til fastlandet, når det er mere alvorligt som for eksempel i dag. Og så er det vigtigt, at der er en læge til stede. Kvindens tilstand var meget akut, og hvis hun ikke var kommet i land for at få den rigtige behandling, kunne det have udviklet sig til en livstruende tilstand. Vi var meget heldige, at vi var så tæt på land, så hun nemt kunne komme ind til et hospital. Der var ikke andre muligheder, end at hun skulle i land – til nød havde vi kunnet tilkalde en helikopter.
17.00 Efter at jeg er blevet indkvarteret på et hotel i Husavik, går jeg ned på en lokal restaurant og spiser en dejlig islandsk fiskemenu.
23.00 Hospitalet i Akureyri fortæller mig over telefon, at kvinden er stabil, og at de overvejer at overflytte hende med ambulancefly til Reykjavik og derfra videre til Danmark. Derfor er der også lige nogle ting, der skal ordnes med kvindens rejseforsikring. Den fælles nordiske konvention er udformet sådan, at det behandlende land sørger for behandling og eventuel hjemtransport i samarbejde med forsikringsselskabet, så alle praktiske ting fungerer perfekt.
23.30 Bagefter går jeg i seng og sover, indtil skibet kommer i land næste morgen klokken otte.
