Skip to main content

Med skat og gode tilbud skal man bekæmpe fedme

Jens Winther Jensen

9. maj 2008
3 min.

Fedme og overvægt er sammen med de afledte følgesygdomme en af de største trusler mod danskernes helbred. Det er baggrunden for, at Lægeforeningen har formuleret en fødevarepolitik og ønsker, at regering, kommuner og andre aktører, der har ansvar for forebyggelsesindsatsen, bruger fødevarepolitikken langt mere aktivt i forebyggelsen af folkesygdomme. Det er ikke fordi, vi undervurderer den indsats, som mange ildsjæle har gjort og stadig gør, men sunde fødevarer og gode spisevaner skal højere op på den politiske og den lægelige dagsorden, og der kan Forebyggelseskommis-sionen give et godt afsæt.

Lægemødet i Herning behandlede og vedtog fødevarepolitikken, der kan ses på Læger.dk. I den forbindelse blev der præsenteret ti fødevarepolitiske tiltag, hvor forsamlingen skulle prioritere tre, som Lægeforeningen skal lægge særlig vægt på. Resultatet var en solid understregning af prioritering af børnene. De to højest prioriterede tiltag var et sundt frokosttilbud til alle børn og en sund kostpolitik i skoler og børneinstitutioner. Dernæst kom en solid anbefaling af momsdifferentiering på fødevarer og regulering af punktafgifter på fedt og sukker. Vi kan forsikre vores repræsentantskab om, at det også er Lægeforeningens toptre. Hertil kom, at forsamlingen også pegede på, at sund kost på hospitaler må være en selvfølge.

Vigtigheden understreges af, at forekomsten af overvægt i Danmark er steget med 75 procent i de sidste 20 år, og at denne stigning især har fundet sted i de yngste aldersklasser og hos de dårligst uddannede. Mellem 30 og 40 procent af den voksne danske befolkning har et BMI, der er for højt, og prognoserne siger, at dette tal i 2050 vil være steget til mellem 50 og 60 procent. Det skyldes især, at alt for mange træder ind i voksenlivet direkte i denne kategori. Det giver tidlig forekomst af hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes samt bryst- og tarmkræft. Læg dertil, at fedme i gennemsnit afkorter livslængden med ni år, så har vi billedet af et skræk-scenarie for fremtidens sundhedstilstand blandt danskerne og andre vestlige befolkninger.

Hvis vi ikke skal bruge hele nationalproduktet på at reparere folkesygdomme, skal der tages langt tidligere og langt kraftigere fat. Det skal være en blanding af tilbud og adfærdsregulering, og det skal være meget konkret. Der skal f.eks. være frugtordninger i skoler, børnehaver og vuggestuer. Der skal være tilbud om et sundt frokostmåltid til alle i skoler og børnehaver. Der skal i kommunerne være en restriktiv politik med drikkevarer, sukker, slik og kage alle steder, hvor der færdes børn. Der skal være incitamenter til, at den sunde kostpolitik fortsætter på arbejdspladser og i kantiner.

Der skal også være incitamenter til, at den sunde kostpolitik fortsætter i indkøbskurven, og der kan differentieret moms være et effektivt middel. Sunde fødevarer skal gøres billigere, og fedt og sukker skal være dyrere. Det er svært at forstå, at vi kan have differentierede giftskatter men ikke differentieret moms. Vi kan lære af succesen med rygning. Kombinationen af høj beskatning og stædig bearbejdning af holdningerne i befolkningen har faktisk ført til et markant fald i antallet af rygere både her og i andre lande. Det kan gentages med antallet af kostmisbrugere. Vi skal i det hele taget gøre det sunde valg lettere.