Begyndende problemer med at skaffe læger til medicinalindustrien får Lægemiddelindustriforeningen (Lif) til at ville af med fem-årsfristen.
Med en stigende vækst inden for især danske medicinalvirksomheder, er der brug for endnu flere læger. Men femårsfristen står i vejen for lægernes lyst til at prøve en karriere af i industrien, og derfor er der begyndende rekrutteringsproblemer, siger Henrik Vestergaard, vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Og derfor skal femårsfristen fjernes, understreger han.
”Vi er meget opmærksomme på, om der er en tilstrækkelig mulighed for at tiltrække de bedste, herunder også læger, til vores virksomheder. Og alt hvad der kan virke som en barriere for, at læger tager ansættelse i en medicinalvirksomhed, vil vi gerne af med. Vi mener derfor, at femsårsfristen skal væk,” siger Henrik Vestergaard.
Det var daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i 2007 med virkning fra 2008 indførte 4-års-reglen for at afhjælpe manglen på speciallæger. Med loftet måtte der maksimalt gå fire år fra starten af KBU til starten af en speciallægeuddannelse, men efter massiv kritik fra bl.a. Yngre Læger blev reglen i 2014 blødt op, så færdiguddannede læger fremover fik fem år til at begynde speciallægeuddannelsen.
Lægemiddelindustriforeningen har ikke tidligere kastet sig ind i debatten om hverken fire-årsreglen eller femårsfristen, men i takt med væksten i industrien - med især Novo Nordisk som den stærkeste motor - opleves reglen mere og mere som snærende bånd.
”Vi begynder at se de første tiltrækningsproblemer i øjeblikket, og det vil helt sikkert blot stige i fremtiden. Vi blander os i debatten, fordi det er helt forkert set af Sundhedsstyrelsen, at antallet af læger kun bliver beregnet ud fra, hvad det offentlige sundhedsvæsen har brug for. For vi har en medicinalindustri i vækst og vi har også brug for læger,” siger han.
Alt hvad der kan virke som en barriere for, at læger tager ansættelse i en medicinalvirksomhed, vil vi gerne af med. Vi mener derfor, at femsårsfristen skal væk. Henrik Vestergaard, vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningen (Lif)
Han understreger, at industrien både har brug for erfarne speciallæger, men også yngre læger med et par års klinisk erfaring.
”Samfundet skal indrette sig på en måde, så vi ikke kommer i den situation, at vi skal kæmpe med det offentlige sundhedsvæsen om lægerne. Det er lige så ulykkeligt for samfundet, at Nordjylland mangler en praktiserende læge, som at en medicinalvirksomhed mangler en læge. Og nu melder vi ud i tide, så vi kan løse problemet i tide. Man skal ikke tro, at vi som industri går i stå, fordi vi mangler danske læger. Så ansætter vi bare læger fra andre lande. Men hvorfor skal vi som land bringe os selv i den situation, for vi vil som industri gerne ansætte danske læger,” siger Henrik Vestergaard.
Han ser to mulige løsninger på problemet med at få yngre læger til at prøve en ansættelse i det private.
”Enten skal man som læge få dispensation fra femårsfristen ved at tage ansættelse i det private, lige som man kan få dispensation ved ansættelse i forsvaret eller udsendelse med humanitær lægevirksomhed. Eller også skal man fjerne reglen helt. Og vi kan ikke se de overbevisende argumenter for at beholde reglen,” siger Henrik Vestergaard.
I løbet af det seneste halvandet år har industrien sammen med Yngre Læger holdt velbesøgte arrangementer om muligheden for en karriere i industrien, og der er også herigennem, at femårsfristen har vist sig problematisk, siger Henrik Vestergaard.
”Det vil være forfriskende for samfundet, hvis mobiliteten mellem medicinalindustrien, det offentlige sundhedsvæsen og universiteterne var større og folk prøver nogle forskellige ting. Og her oplever, at femårsfristen holder lægerne tilbage,” siger han.
Læs også: Massiv interesse blandt yngre læger for en karriere i industrien
