En saltvandsindsprøjtning på en milliard kroner og mere end en kvart milliard kroner til lægers efteruddannelse skal til for at forbedre det danske sundhedsvæsen, mener Lægemiddelindustriforeningen (LiF).
I takt med, at der bliver stillet flere og strengere krav til lægers samarbejde med medicinalindustrien, skal det offentlige i langt højere grad stå for efteruddannelsen af lægerne.
Det mener viceadm. direktør Henrik Vestergaard i Lægemiddelindustriforeningen (LiF), der nu direkte blander sig i forhandlingerne mellem Danske Regioner og Finansministeriet om sundhedsvæsenets økonomi næste år.
” Der har i mange år været en lang og god tradition med, at lægemiddelvirksomheder tilbyder efteruddannelse til lægerne, men vi synes også, at der skal være mulighed for virksomhedsuafhængig efteruddannelse via penge fra det offentlige. Vi hører samtidigt fra regionerne, at der er blevet færre muligheder for industrifinansieret efteruddannelse, og selv om vi ikke selv har opgjort udviklingen, så viser det, at hvis det offentlige virkelig vil have specialister, der er opdateret, så må de naturligvis som på andre områder også selv poste penge i det,” siger Henrik,” siger Henrik Vestergaard.
LiF mener, at lægerne på landets sygehuse bør have adgang til offentligt finansieret efteruddannelse på samme niveau som de praktiserende læger. Og da de praktiserende lægers efteruddannelse er overenskomstaftalt til 76,4 mio. kr. (ca. 19.500 kr. pr. læge) i 2016 har LiF regnet sig frem til, at med ca. 15.000 offentlige sygehuslæger skal der alene i 2016 sættes ca. 293 mio. kr. til efteruddannelse for at sikre sygehuslæger efteruddannelse på samme niveau som de privat praktiserende læger.
Vi hører fra regionerne, at der er blevet færre muligheder for industrifinansieret efteruddannelse, og selv om vi ikke selv har opgjort udviklingen, så viser det, at hvis det offentlige virkelig vil have specialister, der er opdateret, så må de naturligvis som på andre områder også selv poste penge i det. Henrik Vestergaard, viceadm. direktør i Lægemiddelindustriforeningen (LiF)
Det er ikke normalt, at LiF blander sig i økonomiforhandlingerne, men det skyldes helt særlige forhold, siger Henrik Vestergaard.
”Vi plejer ikke at blande os, men vi er på banen i år, fordi problemerne med sundhedsvæsnet økonomi er så tydeligt og reelt, at hvis man kerer sig om sundhedsvæsenet som os, bør man råbe op. Der bliver produceret mere og mere inden for samme ramme, og på et tidspunkt, når man grænsen. Det er efter vores opfattelse nu,” siger Henrik Vestergaard.
Derfor er der ifølge LiF brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning i regionernes økonomiske ramme på en mia. kr. som skal sikre, at ”det danske sundhedsvæsen fortsat kan tilbyde let og lige adgang til tidssvarende behandling.”
De stigende udgifter til sygehusmedicin har fyldt meget i regionernes optakt til forhandlinger, og netop det emne, har også fået industrien op ad stolen, erkender Henrik Vestergaard.
”Det har måske har vækket os anderledes, end hvis diskussionerne havde handlet om noget andet. Og det er rigtigt, at udgifterne til medicin er steget, men andelen af medicinudgifter ud af det samlede budget i regionerne er jo faldet siden 2007. Medicinudgifterne er gjort til en syndebuk i det spil. Det er blevet brugt som illustration på det generelle pres, der er på sundhedsvæsnets kasse,” siger Henrik Vestergaard.
Han lægger ikke skjul på, at han selvfølgelig blandet sig, fordi det skal komme industrien til gavn
”Jo flere penge der tilflyder sundhedsvæsenet, jo mere vil det naturligvis dryppe på de mest innovative leverandører til sundhedsvæsnet, og hvis det er medicinalindustrien, så er det kun godt. Men hvis det er bedre at ansætte nogle flere læger eller sygeplejersker eller købe nogle flere strålekanoner, skal man gøre det. Vi ser nogle sparekataologer som lægger op til hovsanedskæringer, som får os til at råbe op,” siger Henrik Vestergaard.
