Skip to main content

Medicinalindustriens nye ansvar

Journalist Anne Absalonsen, anne@uncial.dk

16. okt. 2006
7 min.

Verdenssamfundet formulerede ved årtusindeskiftet otte konkrete mål, kaldet 2015-målene, for en bedre verden. Det sjette mål er at standse udbredelsen af aids, malaria og andre infektionssygdomme, der dræber store dele af befolkningen i de fattigste lande og ødelægger arbejdsstyrken, så landene aldrig kommer på fode. WHO anslår, at der i 2004 døde i alt knap seks millioner mennesker af de smitsomme tropesygdomme.

Ifølge WHO's statusrapport for 2015-målene, stiger udbredelsen af hiv stadig for både mænd og kvinder i udviklingslande. Ved udgangen af 2004 var 39 millioner mennesker smittet med hiv, og i nogle af verdens fattigste lande dør 8.000 mennesker hver dag af aids.

Alligevel går kun knap ti procent af verdens samlede forskningsmidler til de sygdomme, der slår 90 procent ihjel, den såkaldte 10/90-kløft, viser tal fra Global Health Forum.

Ingen gulerod

Flere gange har organisationen Læger uden Grænser (MSF) angrebet medicinalindustrien for at styre uden om verdens fattigste syge i jagten på økonomisk overskud. Ifølge en artikel i The Lancet fra 2002 var kun en procent ud af de 1.393 nye medicinalprodukter, der blev markedsført fra 1975 til 1999, rettet mod tropesygdomme. Og i den ene procent var der ingen aids-medicin til børn:

»Der fødes stort set ingen børn i Vesten med aids, så medicinalindustrien har intet incitament til at forske i det. Men vi står altså med 800.000 børn, der ikke kan få livsforlængende medicin. Og vi er ude i at brække voksentabletter over med deraf følgende misforståelser, der bare gør situationen værre«, fortæller bestyrelsesformand, læge Søren Brix Christensen, Læger uden Grænser (MSF).

Selvom han anser det for problematisk, at medicinsk forskning foregår på markedsvilkår, mener han ikke, at den danske medicinalindustri skal tvinges til at forske i tropesygdommene, heller ikke selvom det gælder 2015-målene:

»Vi kan ikke klandre for eksempel Novo Nordisk for ikke at forske i tropesygdomme eller smitsomme sygdomme, når nu diabetes er deres felt, og Novo Nordisk aldrig har beskæftiget sig med de smitsomme sygdomme. Der er heller ingen skævvridning, når Novo Nordisk forsker i diabetes, for det er den hastigst voksende sygdom i tredjeverdenslandene. Men vi kan pålægge Novo Nordisk det ansvar at gå forrest internationalt i etisk ansvarlighed og dermed blive en rollemodel for andre medicinalvirksomheder. For der følger jo et ansvar med, når man er medicinalindustri.«

Steen Gade, ulandspolitisk ordfører for SF og formand for Udenrigsudvalget, pålægger den danske medicinalindustri et særligt ansvar for at udligne 10/90-kløften. Han siger:

»Danmark er et lille land, men vi har en stor medicinalindustri, og det forpligter - også til at forske i medicin, industrien ikke tjener penge på.

På langt sigt er det måske dumt af industrien ikke at forske i de smitsomme tropesygdomme, for pludselig kan den medicin blive efterspurgt. Globale kampagner eller en række fattige lande, der bliver lidt rigere, kan skabe et marked og en efterspørgsel.«

Den etiske bundlinje

Både Novo Nordisk og britiske GlaxoSmithKline (GSK), der er førende inden for produktion af livsforlængende medicin mod hiv/aids, profilerer sig i disse år på et større etisk ansvar. Novo Nordisk ligestiller tre bundlinjer for økonomi, miljø og etik, og begge virksomheder bidrager til internationale projekter og fonde, sammen med ngo'er og politiske organisationer, der ikke giver afkast her og nu, men som brander virksomhederne som etiske og ansvarlige i forbrugernes bevidsthed.

Kommunikationsdirektør Morten Frank Pedersen fra GSK siger om GSK's ansvar for 2015-målene:

»GSK forsker ved verdens eneste private forskningscenter for ulandssygdomme Tres Cantos i Spanien, hvor vi samarbejder tæt med ngo'erne om tuberkulose og malaria. Derudover har vi partnerskaber med WHO i Roll Back Malaria, alt sammen initiativer, der understøtter 2015-målene. Det koster os selvfølgelig nogle penge, ligesom det også koster, når vi sælger malariamedicin til en tiendedel af den almindelige pris til de allerfattigste lande, men vi føler, at vi får noget andet igen, der ikke kan gøres op i kroner og øre: Forskning, netværk på tværs, nærhed til ngo'erne«.

GSK har forpligtet sig til over tre år at give et meget stort beløb til Roll Back Malaria-partnerskabet, hvis målsætning er at halvere antallet af malariadødsfald inden 2010 samt at sænke prisen yderligere på livsforlængende medicin. Af de vacciner, GSK fremstiller, bruges 88 procent i ulandene.

Læger uden Grænser (MSF) blev også inviteret til at deltage i Tres Cantos men foretrak at holde sig udenfor for at bevare friheden til at bide industrien i haserne.

»Læger uden Grænser (MSF) skal kunne fastholde presset på medicinalindustrien, både i Danmark og internationalt, som når vi på aids-konferencen i Toronto for nylig aktionerede ved at opfordre deltagerne til ikke at tage imod besøg eller visitkort fra et medicinalfirma, der ikke lever op til sit etiske ansvar«, siger formand for MSF Søren Brix Christensen. Men han erkender, at der siden årtusindeskiftet er sket en forandring i medicinalindustriens fokuspunkter:

»Fra at støtte sport og kultur er industrien i højere grad begyndt at støtte den tredje verden. Det skyldtes blandt andet, at folk i den vestlige verden gik på gaden i 2001 i forbindelse med de retssager, store dele af medicinalindustrien anlagde mod Sydafrika. Den indlysende urimelighed i, at rige firmaer sagsøgte et fattigt land, skabte et pres fra den almindelige forbruger mod medicinalindustrien, og det har blandt andet ført til en større etisk ansvarlighed.«

Partnerskaber

Målsætningen for at standse udbredelsen af de smitsomme sygdomme inden 2015 er først og fremmest et politisk mål, som både forskere og industri enstemmigt betegner som meget ambitiøst. Morten Frank Pedersen fra GSK udtrykker det således:

»Det er usikkert, om vi - verdenssamfundet - kan nå så ambitiøse mål, men det er positivt at sætte målene højt, så der er noget at stræbe efter, for det skaber drivkraft og fokus«.

Partnerskaber, både private og privat-offentlige, som for eksempel det globale partnerskab Roll Back Malaria, der består af over 90 partnere, tegner til at blive en af de nye veje i retning af 2015-målene. Der skal ganske enkelt løftes i flok, når målene er så store.

Fordelene ved partnerskaber er indlysende, både for partnerne og de fattige, der er ramt.

»Politikerne sørger for forskningsmidlerne i bestræbelserne på at nå 2015-målene, og Statens Serum Institut er for eksempel nået ret langt med forskningen i malariavaccine. Den viden og disse bevillinger skal kombineres meget mere med en kommerciel side via partnerskaber med den danske medicinalindustri, så vi udnytter denne viden optimalt. Men vi savner et politisk initiativ fra den nuværende regering til at invitere industrien m ed«, siger Steen Gade fra SF.

Også udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) tror på partnerskaber som vejen frem mod en mindre skæv verden:

»Jeg synes, at medicinalindustrien har et ansvar for at bidrage til, at vi når 2015-målene. Det har alle private aktører, både virksomheder og privatpersoner. Det er ikke alene statens ansvar. Allerede i dag ser vi samarbejder mellem medicinalvirksomheder og forskningsinstitutioner. Disse partnerskaber ser jeg som den bedste vej til at øge medicinalindustriens involvering i produktion af medicin, som kommer de fattige til gavn«, siger udviklingsministeren i telefonen fra Kenya, hvor hun besøger danske udviklingsprojekter.

Flere løsninger

Bestræbelserne i en mere nuanceret verden, hvor medicinalindustrien arbejder med en etisk bundlinje, verdenssamfundet opstiller ambitiøse, konkrete mål og både industri, politikere og ngo'er arbejder sammen på tværs af landegrænser og interessesfærer, kan anes i Afrika. Selvom der endnu ikke er tydelige resultater at læse ud af FN's statusrapport for 2015-målene, tyder noget på, at det dog går i den rigtige retning, om end langsomt: På bare fire år er det lykkedes at tidoble uddelingen af myggenet mod malaria, og nye tilfælde af tuberkulose stiger med bare en enkelt procent om året.

Direktør Kim Ginnerup fra Mission Pharma, der har specialiseret sig i at distribuere generisk medicin i udviklingslandene siger:

»Det er min opfattelse, at der faktisk er ved at ske noget i Afrika. I løbet af de sidste 3-4 år er der kommet mange penge ind via de store finansieringsfonde, for eksempel Global Fund, og vi mærker en forbedring i forhold til for bare fem år siden. Der er sådan set nok medicin, men de fattigste lande mangler infrastruktur og kapacitet til at diagnosticere og monitorere brugen af medicin, og spørger du mig, kan det meget bedre betale sig at satse på det«.

Det danske firma Virogates, som Mission Pharma har investeret i, har patenteret en ny metode til at diagnosticere hiv, som kun koster en tiendedel af den diagnosemetode, der nu benyttes. Det vil på sigt kunne gøre aids-behandling billigere, når flere kan hjælpes for det samme beløb. Der er altså tale om en metode, der effektiviserer og billiggør behandlingen frem for at øge produktionen af medicin. Og netop monitorering og mere effektiv anvendelse af medicin kan sammen med globale partnerskaber og etiske bundlinjer måske være det, der bringer verdenssamfundet tættere på 2015-målene.

Men: 2015 er lige rundt om hjørnet, og fortsætter udviklingen i samme tempo som hidtil, når vi først målene i 2116, viser en beregning fra FN's udviklingsprogram.

2015-målene

I år 2000 satte 189 af verdens statsledere sig sammen og formulerede FN's millenniumerklæring. Otte mål, kaldet 2015-målene, blev defineret for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning. Målene er at:

  1. Udrydde fattigdom og sult

  2. Sikre grundlæggende uddannelse til alle

  3. Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder

  4. Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden

  5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder

  6. Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme, der truer menneskeheden inden 2015

  7. Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling

  8. Opbygge et globalt partnerskab for udvikling