»De resistente bakterier, der bringes hertil, er ikke nemme at behandle. Pludselig står vi og skal bruge ældre antibiotika, som dels har flere bivirkninger, dels er dyrere, fordi det er nicheprodukter«.
»Og da de som regel kun kan gives intravenøst, binder det os til et længere indlæggelsesforløb. På den måde bliver det voldsomt dyrt«, siger Thomas Benfield.
At de komplicerede efterforløb kan blive endog meget dyre, illustreres af et eksempel fra Canada, hvor man har regnet på prisen: På grund af lange offentlige ventelister besluttede Connie Kempton at betale for en fedmeoperation i Mexico. Der var ingen ventetid, og det var langt billigere end de 20.000 dollars, som operationen ville koste på en canadisk privatklinik.
Men de efterfølgende komplikationer var alvorlige, og hjemme i Canada måtte hun undergå langvarig efterbehandling, der ifølge canadiske CBC News endte med at koste det offentlige sundhedsvæsen 750.000 dollars.
Markedet findes
Der er ingen danske opgørelser over, hvad medicinsk turisme koster sundhedsvæsenet i form af efterbehandling. Der er heller ingen, der ved, hvor mange danskere, der rejser til f.eks. Tyrkiet, Thailand eller Polen for at kombinere en kosmetisk eller bariatrisk operation med et ferieophold. Men det er Kristine Sorgenfri Hansens fornemmelse, at der er et marked af et vist omfang:
»Når man kan udbyde en diplomuddannelse i ’medicinsk guideservice’, giver det mig indtryk af, at markedet er større, end man umiddelbart skulle forvente. Helt almindelige rejsebureauer beskriver på deres hjemmesider, hvordan man skal bære sig ad, og hvor man kan hente information«.
Så uden at kende konkrete tal går Kristine Sorgenfri Hansen ud fra, at rejsebureauerne – og udbyderne af diplomuddannelsen som medicinsk rejseguide – må opleve en efterspørgsel.
»Jeg kan henvise til en EU-rapport, hvor man dokumenterer, at der årligt er over 24.000 danskere, der søger behandling i andre EU-lande«, siger hun.
Der findes ingen opgørelser over, hvor mange der søger behandling i lande uden for EU.