Skip to main content

MEDICINSKE NYHEDER

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

11. jan. 2008
6 min.

Udrensning før tarmoperation giver ingen beskyttelse

> Lancet

Tarmudrensning før elektiv kolorektal resektion beskytter ikke mod lækager fra tarmanastomoser og kan godt udelades, konkluderer en prospektiv, randomiseret klinisk undersøgelse publiceret i The Lancet.

Ifølge førsteforfatteren Caroline Contant, fra Ikazia Hospital i Rotterdam, stammer argumentet for, at tarmudrensning beskytter mod lækager, fra observationelle studier og subjektive vurderinger.

I undersøgelsen indgik 1.431 patienter, som skulle have foretaget en elektiv kolorektal resektion. De blev randomiseret til enten flydende kost aftenen før operationen og tarmudrensning (natriumfosfat eller polyætylenglykol) eller til normal kost aftenen før operationen og ingen tarmudrensning.

Efter 24-dages opfølgning, var der ikke nogen signifikante forskelle på raterne af tarmlækage mellem grupperne (4,8% i tarmudrensningsgruppen vs. 5,4%, p = 0,69). De patienter, som blev udrenset, havde dog færre abscesser efter lækagerne end dem, der ikke blev udrenset (0,3 vs. 2,5%). Raterne af andre septiske komplikationer samt mortalitet var ens i begge grupper.

Claus P. Hovendal, Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Konklusionen på arbejdet er, at mekanisk tarmrensning kan undværes før elektiv kirurgi. Konklusionen kan diskuteres, da der i data er en signifikant gevinst ved tarmrensning. Spørgsmålet må således ud fra dette arbejde betragtes som åbent på grund af de multifaktorielle aspekter omkring udvikling af lækage og absces.«

Contant CME, Hop WCJ, van `t Sant HP et al. Mechanical bowel preparation for elective colorectal surgery. Lancet 2007;370:2112-7.

Hverken amoxicillin eller budesonid virker mod akut sinuitis

> JAMA

Hverken amoxicillin- eller lokal budesonidbehandling, eller en kombination af begge to, er effektivt mod akut sinuitis hos voksne, konkluderer en undersøgelse publiceret i december i JAMA, The Journal of the American Medical Association.

Ifølge førsteforfatteren Ian Williamson, fra University of Southampton i Storbritannien, er dette det største, placebokontrollerede, dobbeltblindede studie, som vurderer effekten af amoxicillin ved akut sinuitis, som ikke er finansieret af farmaceutiske virksomheder.

I studiet indgik 240 patienter, som var mindst 16 år gamle, med akut, ikkerecidiverende sinuitis. Diagnosen blev stillet ved hjælp af Berg og Carenfeldt-kriterier af 74 praktiserende læger i 58 klinikker mellem 2001 og 2005.

Patienterne blev randomiseret til en af fire behandlingsgrupper: amoxicillin (500 mg, tre gange dagligt i syv dage) og budesonid (200 g i hvert næsebor en gang dagligt i ti dage), placebo og budesonid, amoxicillin og placebo eller to gange placebo.

Andelen af patienter, som stadigvæk havde symptomer efter ti dage, var den samme, uanset om de blev behandlet med eller uden amoxicillin (29,0 vs. 33,6%, odds-ratio 0,99). Der var ligeledes ingen forskel på andelen af symptomatiske patienter, som blev behandlet med eller uden budesonid (31,4 vs. 31,4%, odds-ratio 0,93). Kombinationsbehandlingen havde heller ikke nogen statistisk signifikant effekt.

Forskerne fandt dog en signifikant effekt af budesonid i undergruppen af patienter med milde symptomer.

Lars Bjerrum, Forskningsenheden for Almen Medicin i Odense, Syddansk Universitet, kommenterer: »Resultatet er i overensstemmelse med en række andre studier, som heller ikke har vist effekt af antibiotika hos patienter med sinuitis. Betyder det så, at vi nu bør holde op med at give antibiotika til vore patienter med sinuitis? Næppe. Der blev ikke gjort forsøg på at identificere patienter med en bakteriel ætiologi. Man må forvente, at en betydelig del af patienterne havde en virusinfektion.

Der findes ikke en valid metode til at skelne mellem virus og bakterielt betinget sinuitis, men CRP [C-reaktivt protein] kan være en hjælp. Det er således vist, at hos sinuitispatienter med stærke smerter og høj CRP har antibiotika signifikant bedre effekt end placebo.«

Williamson IG, Rumsby K, Benge S et al. Antibiotics and topical nasal steroid for treatment of acute maxillary sinusitis. JAMA 2007;298:2487-96.

Stigning i prostataspecifikt antigen på trods af normale værdier bør være indikation for biopsi

> J Urol

Prostataspecifikt antigen (PSA)-stigning på 0,4 ng/ml om året bør være indikation for prostatabiopsi blandt mænd med normale PSA-værdier. Dette fremgår af en artikel publiceret i decembernummeret af Journal of Urology. Ifølge førsteforfatteren Stacy Loeb, Johns Hopkins Medical Institutions i Maryland, vurderer man normalt PSA-stigningens hastighed hos mænd, der i forvejen har forhøjede PSA-værdier (højere end 4 ng/ml). I denne patientgruppe anbefales biopsi, hvis stigningen er på mindst 0,75 ng/ml om året.

I denne retrospektive undersøgelse analyserede forfatterne data vedrørende 26.000 mænd, som blev screenet mellem 1991 og 2001. Cirka 22.000 havde PSA-værdier på 4 ng/ml eller mindre, hvoraf 501 havde prostatacancer.

Statistiske analyser viste, at en stigning på 0,4 ng/ml om året var den mest effektive tærskel til at indicere prostatabiopsi: kun 2% af mændene med PSA-stigning under 0,4 ng/ml om året havde prostatacancer, mod 13% blandt dem, der havde en stigning på over 0,4 ng/ml om året.

Multivariate analyser viste, at stigninger over 0,4 ng/ml var en stærkere prædiktor for prostatacancer end alder, race eller familiær prædisposition.

Henrik Jakobsen, Urologisk Afdeling H, Herlev Hospital, kommenterer: »Artiklens konklusion baseres på studier foretaget i en screeningpopulation, og konklusionerne kan derfor ikke umiddelbart overføres til Danmark, hvor Dansk Urologisk Selskab fortsat ikke anbefaler systematisk screening. Dog anbefales mænd med to eller flere nære slægtninge med prostatacancer at lade sig undersøge med PSA-måling og rektaleksploration årligt fra 50-års-alderen. Det vil ved udarbejdelse af fremtidige vejledninger udgået fra Dansk Urologisk Selskab givetvis indgå i overvejelserne, om PSA-stigningstakten i denne selekterede gruppe mænd skal indgå som tærskelværdi for biopsi ved PSA < 4 ng/ml.«

Loeb S, Roehl KA, Nadler RB et al. Prostate specific antigen velocity in Mmen with total prostate specific antigen less than 4 ng/ml. J Urol 2007;178:2348-53.

Spasmolytikum reducerer alkoholforbrug hos patienter med levercirrose

> Lancet

Baclofen, et spasmolytikum, reducerer alkoholforbruget hos alkoholikere med levercirrose. Præparatet, som udskilles renalt stort set uden metabolisering, havde ingen leverbivirkninger hos disse patienter. Dette fremgår af en artikel publiceret i december i The Lancet.

Ifølge forfatteren Giovanni Addolorato, Catholic University of Rome, bliver alkoholikere med levercirrose altid ekskluderet fra kliniske undersøgelser, som vurderer midler mod alkoholtrang. Dette skyldes, at disse præparater typisk forværrer leversygdommen. I studiet blev 84 alkoholikere med levercirrose randomiseret til enten peroral baclofen (5 mg dagligt i tre dage og derefter 10 mg dagligt) eller placebo i 12 uger. Patienterne blev yderligere fulgt i fire uger efter behandlingen.

Ud af 42 patienter, som blev behandlet med baclofen, var 30 (71%) afholdende efter behandlingen, mod 12 (29%) i placebogruppen (odds-ratio 6,3). Re cidivraten efter 60 dage var lavere i interventionsgruppen (19 vs. 45%). Flere patienter i placebogruppen stoppede behandlingen, men forskellen nåede ikke statistisk signifikans (14% i baclofengruppen mod 31% i placebogruppen, p = 0,12).

Biokemiske leverparametre var signifikant bedre hos patienterne i interventionsgruppen. Der var ingen hepatotoksicitet.

Finn Zierau, Alkoholenhederne, Region Hovedstaden, kommenterer: »Baclofen er en GABA-agonist, og ligger derfor i forlængelse af de lignende stoffer, som er vist at have en anticraving effekt, acamprosat og muligvis topiramat. Alle ovennævnte stoffer udskilles hovedsageligt i nyrerne som baclofen, og vil derfor være veltolerede hos leversyge. Dokumentationen for baclofens anticraving egenskaber er ikke så nagelfaste som for acamprosats vedkommende, så stoffet vil derfor ikke, med den viden vi har i øjeblikket, være førstevalgspræperat, heller ikke hos leversyge.«

Addolorato G, Leggio L, Ferrulli A et al. Effectiveness and safety of baclofen for maintenance of alcohol abstinence in alcohol-dependent patients with liver cirrhosis. Lancet 2007;370:1915-22.