Medicinske nyheder

Genterapi mod Parkinsons sygdom er effektiv

> Lancet

Genterapi mod Parkinsons sygdom kan være en sikker og effektiv behandlingsmodalitet, konkluderer en artikel publiceret i juni i Lancet.

Førsteforfatteren Michael Kaplitt, Cornell Univer-sity i New York, og kollegaer undersøgte, om injektion af adenovirale vektorer med et gen, som fører til produktion af den inhibitoriske neurotransmitter GABA, kunne påvirke sygdomsforløbet.

I dette ikkerandomiserede og åbne studie indgik 11 mænd og en kvinde. Alle havde haft Parkinsons sygdom i mindst fem år. Deres gennemsnitsalder var 58 år.

Det injicerede materiale indeholdt genet for glutaminsyre decarboxylase, som er involveret i GABAs syntese. Materialet blev injiceret unilateralt i den subtalamiske kerne fra den mest afficerede hemisfære.

Der var ingen bivirkninger i forbindelse med interventionen. Der var en statistisk signifikant effekt allerede tre måneder efter indgrebet, målt ved validerede scoringssystemer. Bedringen var bilateral, men var mest udtalt på den side, som svarede til den opererede hemisfære. Bedringen var også til stede efter 12 måneder. PET-scanninger viste en nedsat talamisk metabolisme (kun på den opererede side).

Karen Østergaard, Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus, kommenterer: »Metoden er i sig selv inter-essant og udtryk for et behandlingsgennembrud. Selve mekanismen kan sidestilles med unilateral deep brain stimulation i nucleus subthalamicus.

Den betydelige effekt på motoriske Parkinson- symptomer på både den behandlede og ikkebehandlede side, manglende effekt på funktionsniveauet og ingen reduktion af den medicinske parkinson-behandling, på trods af relativt høje medicindoser, samt manglende sammenhæng mellem dosis og respons tyder på, der kan være tale om en ikke ubetydelig placeboeffekt.«

Kaplitt MG, Feigin A, Tang C et al. Safety and tolerability of gene therapy with an adeno-associated virus (AAV) borne GAD gene for Parkinson's disease. Lancet 2007;369:2097-105.

I USA forebygger antibiotika ikke recidiverende urinvejsinfektioner hos børn

> JAMA

Antibiotikaprofilakse beskytter ikke børn mod recidiv af urinvejsinfektioner - den øger tværtimod risikoen for infektioner, som er resistente over for behandling. Dette konkluderer en stor kohorteundersøgelse publiceret i Journal of the American Medical Association i juli.

I studiet indgik 75.000 børn fra 27 primære pædiatriske centre i tre delstater i USA. Børnene var under seks år og havde haft mindst to lægebesøg i perioden 2001-2006.

Ved at gennemgå patientjournaler og elektroniske databaser identificerede Patrick Conway, fra University of Pennsylvania, og kollegaer i alt 611 tilfælde af førstegangsurinvejsinfektion. Dette svarer til en incidensrate på 0,007 pr. personår. Ud af denne gruppe havde 83 børn et recidiv, hvilket svarer til en incidens på 0,12 pr. personår.

Profilakse med antibiotika var ikke associeret med risiko for recidiv (hazard ratio 1,01). Til gengæld blev risikoen for resistente infektioner mere end syvdoblet (hazard ratio 7,50). Køn og vesikoureteralrefluks grad 1-3 var heller ikke associeret med risiko for recidiv. Vesikoureteralrefluks grad 4-5 var associeret med øget risiko for recidiv (hazard ratio 4,38).

Birthe Høgh, Pædiatrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Studiet er interessant og understreger vigtigheden af den restriktive antibiotika- politik, vi har i Danmark. Desuden belyser studiet forskellighed i patientforløbene i USA og i Danmark.

I Danmark sættes børnene ikke i profylakse efter første UVI, medmindre der er påvist misdannelse, der giver indikation herfor, og disse børn følges i pædiatrisk regi. Børn med mange recidiverende UVI kan, især hvis de har urinvejsmisdannelser, tilbydes antibiotikaprofylakse. Til profylakse anvendes nitrofurantoin 1 mg/kg eller trimethopim 1-2 mg/kg ved sengetid.«

Conway PH, Cnaan A, Zaoutis T et al. Recurrent urinary tract infections in children. JAMA 2007;298:179-86.

Præimplantationsscreeningsteknik reducerer fødselsrate

> N Engl J Med

Genetisk screening for aneuploidi - abnormt kromosomtal - før embryonimplantation hos kvinder over 35 øger ikke sandsynligheden for, at graviditeten når frem til andet trimester. Tværtimod bliver raten af vellykkede graviditeter lavere. Endvidere reducerer teknikken, såkaldt ægsortering, fødselsraten af levende børn.

Dette er hovedkonklusionerne på en prospektiv, randomiseret og multicenter- undersøgelse publiceret i juli i New England Journal of Medicine.

Sebastiaan Mastenbroek fra University of Amsterdam og kollegaer randomiserede 408 kvinder til in vitro-fertilisation (IVF) med (206 kvinder) eller uden præimplantation genetisk screening (202 kvinder). Kvinderne var mellem 25 og 41 år gamle.

Raten af 12-ugers-graviditeter blandt de kvinder, som gennemgik screening, var 25%, hvilket var signifikant lavere end raten blandt kvinderne i kontrolgruppen (37%). Fødselsraten af levende børn var også signifikant lavere blandt interventionskvinderne, 24 vs. 35%.

Flemming Skovby, Rigshospitalet, kommenterer: »Præimplantation genetisk diagnostik bliver opfattet som et attraktivt alternativ til prænatal diagnostik og evt. provokeret abort af et foster med genetisk sygdom. Undersøgelsen understreger nødvendigheden af grundig, forudgående oplysning om fordele og ulemper, således at interesserede par har en realistisk opfattelse af chancen for succes.«

Mastenbroek S, Twisk M, van Echten-Arends J et al. In vitro fertilization with preimplantation genetic screening N Engl J Med 2007;357:9-17.

To studier kortlægger risici for misdannelser ved SSRI-brug under gravididet

> N Engl J Med

Brug af selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) under graviditet øger ikke risikoen for medfødte hjertemisdannelser, ifølge et case-control-studie publiceret i juni i New England Journal of Medicine.

Studiet fandt heller ikke en øget risiko for en række andre misdannelser. Præparaterne blev dog associeret med tre misdannelser, som ikke tidligere var relateret til eksponering for SSRI under graviditet: anencefali, kraniosynostose og omphalocele. »Men de absolutte risici er lave, og resultaterne skal bekræftes af andre studier«, skriver Sura Alwan, University of British Columbia i Canada.

I studiet blev 9.600 børn med misdannelser og 4.000 raske børn identificeret retrospektivt. Deres mødre besvarede derefter et spørgeskema om bl.a. SSRI-eksponering. Forskerne fandt en øget risiko for anencefali (odds ratio 2,4), kraniosynostose (2,5) og omphalocele (2,8).

Et andet case-control-studie i det samme nummer af New England Journal of Medicine undersøgte relationen mellem eksponering for SSRI i det første trimester og misdannelser. I studiet indgik 10.000 levendefødte børn med og 6.000 uden misdannelser.

Studiet fandt ikke øget risiko for kraniosynostose, mens risikoen for omphalocele var tilknyttet sertralin alene (odds ratio 5,7). Der var heller ikke nogen associationer med hjertemisdannelser, bortset fra sertralin (odds ratio for septum defekt 2,0) og paroxetin (odds ratio for right ventricular outflow tract defect 3,3).

Ester Garne, Pædiatrisk Afdeling, Fredericia og Kolding Sygehus, kommenterer: »Da anencefali, kraniosynostose og omphalocele hver især er meget sjældne (1 til 4 pr. 10.000 fødte) er risikoen for misdannelser for den enkelte graviditet med SSRI-eksponering meget lille. Behandlingen kan derfor fortsættes i første trimester, hvis der fortsat er relevant indikation. Der er fortsat grund til tilbageholdenhed med SSRI-behandling i sidste halvdel af graviditeten pga. risikoen for pulmonal hypertension og føtal cirkulation hos barnet efter fødslen.«

Louik C, Lin AE, Werler MM et al. First-trimester use of selective serotonin-reuptake inhibitors and the risk of birth defects. N Engl J Med 2007;356:2675-83.

Alwan S, Reefhuis J, Rasmussen SA et al. Use of selective serotonin-reuptake inhibitors in pregnancy and the risk of birth defects. N Engl J Med 2007;356:2684-92.