Skip to main content

Medicinske nyheder

Claudio Csillag

21. apr. 2009
6 min.

Appendicitis - men ikke appendektomi - beskytter unge mod colitis ulcerosa

> BMJ

Appendektomi beskytter ikke mod colitis ulcerosa - men det gør derimod en grundlæggende appendicitis eller lymphadenitis mesenterica i barnealderen/teenageårene. Dette konkluderer en stor epidemiologisk undersøgelse publiceret i BMJ i marts.

Ifølge førsteforfatteren Morten Frisch fra Statens Serum Institut, er det veldokumenteret, at der er en nedsat risiko for senere udvikling af colitis ulcerosa efter en appendektomi - men det har hidtil været uklart, om denne association var relateret til selve det operative indgreb eller til den grundlæggende årsag.

Forfatterne identificerede en kohorte på over 700.000 patienter i Danmark og Sverige, som gennemgik en appendektomi i perioden 1964-2004.

Derefter identificerede forfatterne, hvilke patienter der reelt havde en appendicitis (med eller uden lymphadenitis mesenterica), og hvilke patienter der blev appendektomeret uden at have appendicitis.

I alt fik 1.192 patienter fra kohorten stillet diagnosen colitis ulcerosa.

Appendektomi uden en grundlæggende inflammatorisk tilstand var ikke associeret med en nedsat risiko for senere udvikling af colitis ulcerosa (standardiseret incidensratio 1,04). Men blandt de unge patienter (under 20 år), som fik foretaget en appendektomi på grund af appendicitis, var risikoen for senere at udvikle colitis ulcerosa halveret (standardiseret incidensratio 0,45).

Samtidig var risikoen også reduceret til det halve blandt de patienter, som på grund af familiær disposition havde en øget risiko for at få colitis ulcerosa.

Ole Haagen Nielsen, Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital, kommenterer: »Dette er et yderst gedigent epidemiologisk arbejde, der gennemhuller teorien om, at en appendektomi i sig selv nedsætter risikoen for udvikling af colitis ulcerosa i voksenalderen blandt børn og unge, som er disponerede for denne tarmsygdom. Dette dansk-svenske forskningssamarbejde bidrager yderligere med at få lagt en vigtig brik i puslespillet omkring ætiologien ved colitis ulcerosa.«

Frisch M, Pedersen BV, Andersson RE et al. Appendicitis, mesenteric lymphadenitis, and subsequent risk of ulcerative colitis. BMJ 2009;338:b716.

Bypass stadig bedre end PCI ved trekarsygdom

> N Engl J Med

Bypassoperation bør fortsat være førstevalgsbehandling af patienter med trekar- eller hovedstammesygdom - den giver bedre resultater end perkutan koronarintervention (PCI). Dette konkluderer en stor, multicenter undersøgelse publiceret i marts i New England Journal of Medicine.

Patrick Serruys, Erasmus University Medical Center, Rotterdam, Holland, og kollegaer fra SYNTAX-studiet rekrutterede 1.800 patienter med trekarsygdom, hovedstammestenose, eller begge, fra 85 centre i Europa og USA.

Patienterne blev randomiseret til enten PCI eller bypassoperation.

Efter 12 måneder nåede flere patienter i PCI-gruppen det kombinerede primære effektmål - død uanset årsag, apopleksi, myokardieinfarkt eller revaskularisering - end i bypassgruppen (17,8 vs. 12,4%; p = 0,002).

Forskellen skyldtes især revaskulariseringsraten, som var højere i PCI-gruppen (13,5 vs. 5,9%). På den anden side var raten af apopleksi højere i bypass-gruppen (2,2 vs. 0,6%). Der var ingen forskel på mortalitetsraten.

Hans Mickley, Hjertemedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Resultatet efterlader os med et valg imellem PCI med relativt mange nye revaskulariseringer (langt overvejende en ny PCI) kontra bypassoperation med en beskeden, men reelt øget risiko for apopleksi. Et valg der umiddelbart synes let men som set i lyset af en grænsesignifikant øget risiko for hjertedød i PCI-gruppen (3,7% vs. 2,1% hos bypassopererede; p=0,05) og muligheden for sene stenttromboser alligevel ikke er så ligetil. En langtidsopfølgning af SYNTAX- patienterne er ønskelig, inden der eventuelt ændres ved de aktuelt gældende behandlingsretningslinjer for patienter med svær koronarsygdom.«

Serruys PW, Morice M, Kappetein AP et al. Percutaneous coronary intervention versus coronary-artery bypass grafting for severe coronary artery disease. N Engl J Med 2009;360:961-72.

Virkning af opløselig stent holder i mindst to år

> Lancet

En medicinfrigivende og opløselig koronarstent er sikker og effektiv efter to år - i perioden blev den anlagte stent absorberet uden tegn på restenose. Dette konkluderer en ikkerandomiseret artikel publiceret i The Lancet i marts.

Førsteforfatteren Patrick Serruys, Erasmus Medical Center, Rotterdam, Holland, og kollegaer fra bl.a. Danmark rekrutterede 30 patienter, som havde en enkelt koronarlæsion. Alle fik anlagt en drug-eluting (everolimus), opløselig koronarstent. Resultaterne vedrørende de første seks måneder er allerede blevet publiceret.

Efter to år var der ingen hjerterelateret mortalitet eller stentrelaterede tromboser. Der blev registreret en myokardieinfarkt, dog ikke efter de første seks måneder.

Forskerne anvendte en række billeddannende teknikker til at vurdere dels karrets lumen, og dels hvor meget af den anlagte stent der blev opløst. De fandt ingen tegn på restenose.

De kunne endvidere konstatere en optisk homogen intern overflade i lumen. »Sammen med en genetableret reaktivitet på vasoaktive stoffer tyder billederne på en heling af karret«, skriver de.

Michael Mæng, Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Disse første resultater i simple læsioner er lovende, men spørgsmålet er, om resultaterne kan reproduceres i mere komplekse læsioner. Der vil således gå nogen tid, før den opløselige stent kan forventes tilgængelig i Danmark.«

Serruys PW, Ormiston JA, Onuma Y et al. A bioabsorbable everolimus-eluting coronary stent system (ABSORB). Lancet 2009;373:897-910.

Studier har anbefalinger til primær kardiovaskulær prævention til mænd og kvinder

> Ann Intern Med

Den primære prævention af kardiovaskulære sygdomme med lavdosis-acetylsalicylsyre (ASA) - 75 eller 81 mg dagligt - er lige så effektiv og kan være sikrere end med højere dosis - især hvis i kombination med clopidogrel.

Kvinder mellem 55 og 79 år bør anbefales behandling med ASA, medmindre risikoen for gastrointestinale blødninger er større end den forventede reduktion af iskæmiske apopleksier.

Mænd mellem 45 og 79 år bør anbefales behandling med ASA, medmindre risikoen for gastrointestinale blødninger er større end den forventede reduktion af myokardieinfarkter.

Man bør ikke anbefale primær prævention med ASA til kvinder under 55 år og mænd under 45 år.

Der er ikke evidens nok til klare retningslinjer for personer over 80 år.

Den første anbefaling stammer fra en post hoc-analyse af data fra en randomiseret og kontrolleret undersøgelse med næsten 16.000 deltagere med en opfølgningsperiode på cirka to år. Resultaterne blev publiceret i marts i Annals of Internal Medicine.

De øvrige anbefalinger stammer fra en artikel publiceret af U.S. Preventive Services Task Force i samme nummer af Annals of Internal Medicine. I artiklen blev anbefalingerne fra 2002 opdateret med kønsrelaterede data fra især en stor randomiseret undersøgelse samt en ny metaanalyse.

Gorm Boje Jensen, Kardiologisk Klinik, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Lavdosis-ASA er et tveægget sværd. Det synes dokumenteret, at daglig indtagelse af ASA i doser under 100 mg hos raske mænd mellem 45 og 80 år og kvinder mellem 55 og 80 år reducerer risikoen for akut myokardieinfarkt og trombotisk stroke. Der er en øget blødningsrisiko, og totaldødeligheden påvirkes ikke signifikant. Hvis personer i de nævnte alderklasser har forhøjet blodtryk, lipidabnormaliteter eller er rygere, kan ASA 75 mg anbefales som primær prævention - men behandlingen bør undgås til personer med øget blødningsrisiko. Personer med klinisk hjerte-kar-sygdom bør rutinemæssigt behandles.«

Steinhubl SR, Bhatt DL, Brennan DM et al. Aspirin to prevent cardiovascular disease. Ann Intern Med 2009;150:379-86.

Wolff T, Miller T, Ko S. Aspirin for the primary prevention of cardiovascular events. Ann Intern Med. 2009;150:405-10.