Medicinske nyheder

Konflikter mellem arbejde og privatliv påvirker mange kirurger

> Arch Surg

At integrere det personlige med det professionelle liv, er en udfordring for kirurger, viser en tværsnitsundersøgelse af amerikanske kirurger publiceret i Archives of Surgery af Dyrbye et al fra Mayo Clinic, Rochester, USA.

Alle medlemmer af American College of Surgeons blev til studiet tilsendt et elektronisk spørgeskema, og responsrate var 28,7%, hvorved der indgik 7.197 kirurger.

Af de deltagende kirurger var der 52,5%, der havde haft en arbejde-privatlivs-konflikt inden for de seneste tre uger. Dette vurderet ud fra spørgsmål om, hvorvidt der havde været konflikt mellem arbejdsmæssigt (klinisk eller administrativt) og personligt ansvar. I en multivariat analyse var følgende uafhængige faktorer forbundet med en forøget risiko (alle med p < 0,01): antal timers arbejde pr. uge, at have børn, køn (øget for kvinder) og arbejdssted. Der sås nedsat risiko ved stigende alder og ved nogle subspecialer (lavest ved oftalmologi og højest ved traumatologi).

Kirurger med nylige arbejde-privatlivs-konflikter havde hyppigere symptomer på udbrændthed (36,9% vs. 17,1%), depression (50,9% vs. 28,1%) og alkoholafhængighed (17,2% vs. 14,4%), og de ville sjældnere anbefale deres børn at blive kirurger som karrierevalg (46,0% vs. 54,5%).

Arbejde-privatlivs-konflikter gav større sandsynlighed for, at kirurgerne angav en moderat eller høj sandsynlighed for at planlægge en kortere arbejdstid (oddsratio 1,77) og at forlade deres nuværende arbejde til andet arbejdssted inden for 24 måneder af en anden årsag end pensionering (oddsratio 1,71).

Bo Netterstrøm, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Universitetshospital, kommenterer: »På trods af undersøgelsens lave svarprocent ser det ud til, at en betragtelig del af amerikanske kirurger har mentale helbredsproblemer. Mange af de årsagsskabende belastninger findes givetvis også i Danmark, hvilket understreger betydningen af ledelsens ansvar for arbejdstilrettelæggelsen, så risikoen for lignende problemer mindskes mest muligt«.

Dyrbye LN, Freischlag J, Kaups KL et al. Work-home conflicts have a substantial impact on career decisions that affect the adequacy of the surgical workforce. Arch Surg 2012;10.1001/archsurg.2012.835.

Børn af ældre mødre er sundere end børn af unge mødre

> BMJ

Jo ældre mødre er, jo bedre sundhed og udvikling ses hos deres børn, når de er fem år gamle. Forfatterne fra University College London, England, konkluderer: »Der er en association mellem mødres alder, og at børn har færre hospitalsindlæggelser og færre emotionelle vanskeligheder, ligesom der er flere, der bliver vaccineret, og de er bedre sprogligt«.

Studiet er baseret dels på et tilfældigt udsnit af børn og dels på et udsnit af børn fra dårligt stillede områder. Der indgik 31.257 børn på ni måneder, 24.781 børn på tre år samt 22.504 børn på fem år. Mødrene var mellem 13 og 57 år. Der blev samlet data ved de tre aldre ved spørgeskemaer, ved interview hjemme hos familien og ved registre.

Risikoen for utilsigtede skadestilfælde var for treårige 36,6%, når mødrene var 20 år, mens den var 28,6%, når de var 40 år. For hospitalsindlæggelser var der samme tendens, idet risikoen faldt fra 27,1% til 21,6% fra 20- til 40-årige mødre. Flere børn af ældre mødre var fuldt vaccinerede ved nimånedersalderen, idet andelen var 94,6% for 20-årige mødre, men 98,1% ved 40-årige mødre.

Der var flere 3-5-årige børn af ældre mødre, der var overvægtige, men denne association var ikke signifikant, når mors body mass index inkluderededes som en kovariat.

Den sproglige udvikling for børn på tre og fire år var 0,21-0,22 standarddeviationer lavere for børn af mødre på 20 år i forhold til mødre på 40 år. Der var færre sociale og emotionelle vanskeligheder med stigende maternel alder. Associationerne var uafhængige af familiekarakteristika og paritet.

Dion Sommer, Aarhus Universitet, kommenterer: »Mine analyser af 5.348 børn og deres forældre fra ,Børneforløbsundersøgelse af årgang 1995` viste en sikker forbindelse mellem ældre mødre og spædbørns positive emotionelle tilstand. Den engelske undersøgelse inddrager desværre ikke begge forældre. Den danske undersøgelse viste, at børnene til ældre fædre var signifikant gladere, mere tilfredse, mindre irritable og lettere at trøste end yngre fædres børn. Børnene levede oftest i en familie, hvor forældre begge var enten relativt ældre eller yngre. M.a.o. blev børnene udsat for enten ,dobbelt positive` eller ,dobbelt negative` familierelationer«.

Sutcliffe AG, Barnes J, Belsky J et al. The health and development of children born to older mothers in the United Kingdom: observational study using longitudinal cohort data. BMJ 2012;345:e5116.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22915663

Kombinationsbehandling af neuropatiske smerter

> Cochrane Database Syst Rev

Til behandling af neuropatiske smerter anvendes ofte præparater med begrænset effekt eller med dosisrelaterede bivirkninger. På baggrund af dette anvendes polyfarmaci hos op mod halvdelen af patienterne, ifølge Chaparro et al fra Queen's University, Kingston, Canada. »Der er ikke evidens for at anbefale en bestemt kombination«, er konklusionen.

Der fandtes i alt 21 studier omhandlende kombinationer (1.972 deltagere). Mange studier var af god kvalitet og viste, at tostofbehandling var bedre end et enkelt præparat alene. Studierne omhandlede opioider, gabapentin, pregabalin, tricykliske antidepressiva, nortriptylin, alpha-lipoic acid, fluphenazin, N-methyl-D-aspartat-receptor-blokkere, kolecystokinin, og lokalbehandling med tramadol.

De fleste kombinationer undersøgte præparater, hvor begge giver CNS-depression, såsom sedation og kognitiv dysfunktion, hvilket blev reflekteret i, at der hyppigere var deltagere i kombinationsbehandling, der udgik af studierne pga. bivirkninger.

Der kunne kun udføres metaanalyse for kombinationen af gabapentin + opioid vs. gabapentin alene (386 deltagere). Der var en moderat, statistisk signifikant, bedre effekt af gabapentin + opioid-kombinationen. Der var flere, der angav en moderat eller god smertelindring ved gabapentin + opioid i forhold til gabapentin alene (48% vs. 37%; risikoratio 1,3). Der kunne beregnes et number needed to treat to benefit på 9,5. I alt 15% af deltagerne i kombinationsgruppen udgik pga. bivirkninger vs. 6% i gabapentingruppen.

Ole Mathiesen, Enhed for Akut Smertebehandling, Rigshospitalet, kommenterer: »På trods af at neuropatisk smerte dagligt behandles med en bred vifte af analgetika, var forfatterne kun i stand til at inkludere relativt få studier i deres undersøgelse. Disse havde ofte få deltagere, en høj dropoutratio eller en kort behandlingsvarighed, hvilket svækker konklusionerne. Reviewet understreger således manglen på store randomiserede studier, som belyser effekten af den kombinationsanalgetiske behandling, som bruges i den kliniske hverdag, ikke kun til behandling af neuropatiske, men også akutte og cancerrelaterede smerter«.

Chaparro LE, Wiffen PJ, Moore RA et al. Combination pharmacotherapy for the treatment of neuropathic pain in adults. Cochrane Database Syst Rev 2012;7:CD008943.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22786518

Der er effekt af drotrecogin alfa ved svær sepsis

> Lancet Infect Dis

Drotrecogin alfa (activated) blev godkendt til svær sepsis i 2001, men der har været kontroverser om, i hvilket omfang det er effektivt.

I en metaanalyse fra Lancet Infectious Diseases vurderes det, at der er en signifikant nedsat mortalitet ved brug af drotrecogin alfa (activated) til patienter med svær sepsis, men også en øget risiko for blødning.

Der blev søgt i databaserne PubMed, Embase, Ovid, Cochrane Library, Evidence-Based Medicine og American College of Physicians Journal Club. Der kunne til effektivitetsvurdering indgå ni kontrollerede studier med 41.401 patienter og 16 enkeltgruppestudier med 5.822 patienter. Til sikkerhedsvurdering kunne indgå 20 studier.