Medicinske nyheder

Nyretransplantation kombineret med knoglemarvstransplantation eller med stamcelleindgift fra donoren kan føre til en vedvarende nyrefunktion uden behov for immunosuppressiv behandling, konkluderer to artikler publiceret i januar i New England Journal of Medicine.

Tatsuo Kawai og kollegaer fra Harvard University i Boston foretog samtidig nyre- og knoglemarvstransplantation på fem patienter med nyresvigt fra beslægtede donorer med minimal uforligelighed (single haplotype HLA mismatch). Alle udviklede leukocytkimærisme (leukocytter i blodet fra patienten og donoren samtidig), som forsvandt efter senest tre uger. Hos en patient blev nyren afstødt. Hos de øvrige fire patienter blev den immunosuppressive behandling i løbet af de efterfølgende 9-14 måneder seponeret. Nyrerne havde en god funktion i opfølgningsperioden (op til fem år).

I den anden artikel transplanterede John Scandling fra Stanford University i USA en nyre fra en HLA-matchet beslægtet donor. To uger efter fik patienten en infusion med hæmatopoietiske stamceller fra donoren. En måned senere kunne man observere vedvarende cellekimærisme i patientens blod (cirka halvdelen af cellerne fra donoren og halvdelen fra patienten selv). Seks måneder senere blev den immunosuppressive terapi seponeret. Nyrefunktionen var normal i opfølgningsperioden på 28 måneder.

Henrik Sengeløv, Hæmatologisk Klinik, Rigsho-spitalet, kommenterer: »Hvis denne behandlingsmodalitet kan bekræftes i større studier, vil det være muligt, at en stor gruppe patienter kunne undgå livslang immunosupressiv behandling, og muligvis retransplantation af nyre. En cost-benefit-analyse for sundhedssystemet vil formentlig også falde positivt ud, idet stamcelletransplantationen synes behæftet med bemærkelsesværdigt få komplikationer.«

Kawai T, Cosimi AB, Spitzer TR et al. HLA-mismatched renal transplantation without maintenance immunosuppression. N Engl J Med 2008;358:353-61.

Scandling JD, Busque S, Dejbakhsh-Jones S et al. Tolerance and chimerism after renal and hematopoietic-cell transplantation. N Engl J Med 2008;358:362-8.

Uoverensstemmelse i tælling af kirurgiske instrumenter bør udløse røntgenundersøgelse

> Ann Surg

Uoverensstemmelse mellem antal kirurgiske instrumenter på operationsstuen før og efter en kirurgi øger med 100 gange risikoen for, at der er noget, der er blevet glemt i patientens krop. Den bør undersøges med en røntgenundersøgelse, dog ikke hvis det glemte fremmedlegeme er en nål mindre end 10 mm.

Dette er nogle af konklusionerne på to artikler publiceret i januar i Annals of Surgery.

Natalia Egorova og kollegaer fra Columbia University i New York undersøgte databaser med mere end 153.263 operationer. De fandt 1.062 tilfælde, hvor der var uoverensstemmelse mellem tællingerne, hvoraf 17 var tilfælde af glemte kirurgiske fremmedlegemer, mens 1.045 var falsk positive. Nåle var de hyppigst glemte fremmedlegemer.

Raten af glemte fremmedlegemer var 1:7.000 operationer og 1:70 tilfælde af uoverensstemmelse mellem tællingerne. Dette svarer til, at tælling har en sensibilitet på 77,2% og en specificitet på 99,2%.

I en anden artikel konkluder Skorn Ponrartana fra University of California i San Francisco at røntgenundersøgelse af abdomen har en sensitivitet på kun 29% i at detektere nåle, der er mindre end 10 mm (mod 84% for nåle mellem 11 og 24 mm).

Troels Munch Jorgensen, Urologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, kommenterer: »To spændende artikler som indebærer en direkte opfordring til landets operationsstueansvarlige om at tage deres retningslinier vedr. ,peroperativ utensiliemangel` op til fornyet overvejelse«.

Egorova NN, Moskowitz A, Gelijns A et al. Managing the prevention of retained surgical instruments. Ann Surg 2008;247:13-8.

Ponrartana S, Coakley FV, Yeh BM et al. Accuracy of plain abdominal radiographs in the detection of retained surgical needles in the peritoneal c avity. Ann Surg 2008;247:8-12.

Data fra 110.000 kvinder viser, at p-piller forebygger ovariecancer

> Lancet

P-piller beskytter mod ovariecancer i mindst 30 år efter behandlingsophør. Jo længere man bruger p-piller, jo større er den beskyttende effekt. Dette konkluderer forskere bag et studie med data fra 110.000 kvinder i en artikel i The Lancet i januar.

Valerie Beral og kollegaer fra Collaborative Group on Epidemiological Studies of Ovarian Cancer identificerede 45 epidemiologiske ovariecancerstudier fra 21 lande. De kontaktede forfatterne bag studierne og fik adgang til kvindernes individuelle data, som blev verificeret og poolet.

I alt indgik data fra 23.000 kvinder med ovariecancer og 87.000 uden ovariecancer. Kvinderne med ovariecancer havde et mindre forbrug af p-piller: 31% af dem brugte p-piller i en gennemsnitlig periode på 4,4 år, mod 37% i 5,0 år blandt kvinderne uden ovariecancer.

De kvinder, som brugte p-piller inden for de sidste ti år, havde en 29% mindre risiko for ovariecancer, end dem, der ikke brugte p-piller. Blandt de kvinder, der havde stoppet med at bruge p-piller for mellem 20 og 30 år siden, var risikoreduktionen på 15%.

Forfatterne konkluderer, at for hver 5.000 kvinder, som bruger p-piller, forebygges to cancer- og et dødstilfælde per år.

Bent Ottesen, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, kommenterer: »Undersøgelsen er en solid bekræftelse af p-pillers forebyggende effekt over for ovariecancer. Det er betryggende, at det mindre indhold i nyere p-piller ikke ser ud til at påvirke denne gunstige virkning. Det foreliggende resultat skal fortsat ses i relation til de samlede fordele og ulemper, der er i forbindelse med anvendelse af p-piller som svangerskabsforebyggelse.«

Collaborative Group on Epidemiological Studies of Ovarian Cancer. Ovarian cancer and oral contraceptives: collaborative reanalysis of data from 45 epidemiological studies including 23,257 women with ovarian cancer and 87,303 controls. Lancet 2008;371:303-14.

Antiandrogenbehandling virker kun hos prostatacancerpatienter uden andre sygdomme

> JAMA

Seks måneders antiandrogenbehandling i kombination med stråleterapi øger overlevelsen hos prostatacancerpatienter i forhold til patienter, som blot bliver strålebehandlet - men kun hvis de ikke har andre sygdomme samtidig. Dette konkluderer en artikel publiceret i The Journal of the American Medical Association i januar.

Anthony D'Amico fra Brigham and Women's Hospital i Boston har tidligere påvist, at antiandrogenbehandling i seks måneder, kombineret med stråleterapi, øger overlevelsen i forhold til stråleterapi alene. »Men komorbiditeter kan øge de negative virkninger af antiandrogenbehandling«, skriver han.

I alt blev 206 patienter randomiseret til enten stråletrapi og antiandrogenbehandling eller stråleterapi. Patienterne havde lokaliseret prostatacancer (T1b til T2b), men ufavorable biokemiske, histologiske eller billeddiagnostiske markører (henholdsvis PSA > 10 ng/ml, Gleasonscore 7 samt tegn på ekstrakapsulær invasion). Patienterne var i gennemsnit 73 år gamle ved randomiseri ngen. Komorbiditetsgraden blev vurderet retrospektivt ved hjælp af en valideret skala. Opfølgningsperioden var på cirka otte år.

Blandt mændene uden komorbiditet var mortaliteten fire gange højere hos dem, der kun fik stråleterapi, i forhold til dem, der også fik antiandrogenterapi (hazard ratio 4,2). Men mændene med moderat eller svær komorbiditet havde den samme mortalitet uanset behandlingsregime.

Steen Walter, Urologisk Afdeling L, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Det er en spændende og vel tilrettelagt undersøgelse, der underbygger det behandlingsregime, der benyttes i Danmark. Det vil gøre det nemmere at informere patienter med prostatacancer om betydningen af og risiko ved adjuverende hormonterapi ved stråleterapi«.

D'Amico AV, Chen M, Renshaw AA et al. Androgen suppression and radiation vs radiation alone for prostate cancer. JAMA 2008;299:289-95.