Fingerfærdighed efterspørges
"Man kan ikke dumpe på studiet, hvis man er dårlig til at kommunikere med patienter, pårørende eller kollegaer. Og selv om vi har optrappet undervisningen i netop de områder, så kunne det være fint, at man i en optagelsesprøve lagde mere vægt på at tiltrække studerende, der er gode til at kommunikere og samarbejde," siger Jørgen Olsen.
En anden ting, som universitets aftagere ifølge Jørgen Olsen gerne vil have, er, at de færdiguddannede læger vælger speciale "mere hensigtsmæssigt".
"Blandt andet kunne en optagelsesprøve tilgodese de kirurgiske specialer, hvis vi testede for tredimensionel forståelse eller fingerfærdighed for at tiltrække studerende, der både kunne klare studiets boglige del og samtidig er ekstra gode med hænderne," siger Jørgen Olsen.
Men er der noget, der tyder på, at de medicinstuderende i dag med et højt gennemsnit ikke kan kommunikere eller ikke har gode fingerfærdigheder?
"Nej, men vi måler ikke systematisk på det. Så vi ved det rent faktisk ikke. Vi kan blot konstatere, at når vi snakker med regionerne og de lægefaglige organisationer f.eks. gennem vores aftagerpanel, efterspørger de andre kompetencer end lige det, man kan måle med et højt gennemsnit fra gymnasiet," siger studielederen.
Provinslæger søges
Et tredje element i en optagelsesprøve kunne være ansøgernes tanker om, hvilken type læge vedkommende overveje at stile i mod.
"Det skal ikke være en decideret prøve, men i en interview-situation kunne vi godt få fornemmelsen af, om den måske kommende medicin-studerende havde tanker om det at være læge, der adskiller sig fra at være læge på et stort sygehus i en stor by. Noget tilsvarende har man faktisk forsøgt ved optagelsesprøven på dyrlægeuddannelsen*" siger Jørgen Olsen og opsummerer selv:
"Så hvis man har dårligere karakter, men nogle andre evner som bedre rumforståelse fra eksempelvis computerspil, er dygtigt og præcis med sine hænder og måske kunne se sig selv arbejde på en mindre sygehus, så kunne vi gennem en optagelsesprøve rekruttere lidt bredere end vi gør i dag, hvor det næsten udelukkende beror på de studerendes gennemsnit fra gymnasiet," siger Jørgen Olsen.
Er de studerende i dag for ens?
"Man kan sige, at de fleste på et meget tidligt tidspunkt har et meget stort fokus på at arbejde mod at få en karriere i lige præcis det speciale, som de tidligt har lagt sig fast på, og gerne på et sygehus i hovedstadsområdet* siger han.
Men er der noget galt i det?
"Ikke nødvendigvis, men vi har også som uddannelsesinstitution en forpligtelse til at uddanne til et arbejdsmarked, der også ligger uden for de store byer og uden for de populære specialer. Og ved i højere grad at til gode se andre kompetencer, kunne et øget optag på kvote 2 måske være en løsning," siger Jørgen Olsen.
Men det koster
Problemet er økonomien. En optagelsesprøve koster ifølge Jørgen Olsen måske flere millioner kroner, og det har studiet ikke råd til på deres budget.
"Og vi, altså studienævnet, vil ikke tage pengene fra undervisningen," understreger han.
Derfor er ønsket sendt videre til studiets ledelse, dekanetet, der dog ifølge Jørgen Olsen er tilfreds med den nuværende procedure og et optag på 10 pct.. Dekanetet tager problematikken alvorligt og har derfor igangsat et kvote 2-projekt, der bl.a. på lægeuddannelsen skal finde ud af, om kvote 2 kan mindske frafaldet og tilpasse de færdige kandidater bedre til arbejdsmarkedet. Resultaterne af undersøgelsen skal danne grundlag for fakultetets fremtidige strategi på området.