Skip to main content

Medicintilskudsnævn søger medlemmer

Medicintilskudsnævnet skal have nye medlemmer og efterlyser læger, der er interesserede i at fremme rationel farmakoterapi.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

29. mar. 2017
3 min.

Ifølge loven har Medicintilskudsnævnet en relativt enkel opgave: at rådgive og lave indstillinger til Lægemiddelstyrelsen om, hvilke nye og eksisterende lægemidler som kan få tilskud fra det offentlige.

Og nu efterlyser nævnet – som skal have udskiftning til sommer – klinisk arbejdende læger, der som medlemmer har lyst til at indgå i arbejdet.

Medicintilskudsnævnet består af højst otte personer, heraf op til seks læger, hvoraf mindst to skal være alment praktiserende læger. Derudover har nævnet en repræsentant for patientforeningerne og en fra Danske Regioner.

Politisk uafhængige rådgivere

”Vi er et rådgivende organ. Vi er helt uafhængige, og vi er ikke politisk styret”, siger nævnets formand, speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, Palle Mark Christensen.

”Lægemiddelstyrelsen har brug for klinisk arbejdende læger for at rådgive sig”, siger formanden, der selv er praktiserende læge i Otterup på Fyn. Han understreger, at nævnets funktion er rådgivende, og at det er uafhængigt og ikke underlagt politisk styring.

Faktaboks

Fakta

I siger, at I er politisk uafhængige. Men der ligger jo et politisk hensyn i, at I skal tage hensyn til de offentlige midler. Der hænger vel et politisk sværd over nakken på jer?

”Den opgave, vi påtager os, er at foretage vores vurderinger på et lægefagligt grundlag. Det er, hvad vi gør – og så indstiller vi til Lægemiddelstyrelsen, som ikke er forpligtet til at følge vores råd, når de træffer den endelige afgørelse”.

”Så er man læge med klinisk erfaring og er interesseret i at fremme rationel farmakoterapi og deltage i faglige diskussioner med læger fra andre specialer, så er Medicintilskudsnævnet det rette sted”, lokker Palle Mark Christensen.

Klinisk udfordrende

Når et medicinalfirma søger om tilskudsberettigelse til et nyt lægemiddel, vurderer nævnet, om det bør have generelt tilskud. Men dertil kommer den krævende opgave med løbende at revurdere, om de lægemidler, som på et tidspunkt blev tilskudsberettigede, fortsat skal være det.

”I begge tilfælde udfordres vores kliniske kompetencer og vores viden om rationel farmakoterapi til det yderste, hvilket efter min mening gør arbejdet i Medicintilskudsnævnet så meningsfyldt”, siger Palle Mark Christensen.

Balancegang

Den line, nævnet skal balancere på, er udspændt mellem lægemiddelindustriens og patienternes interesser. Og fra begge sider skydes der nogle gange med skarpt imod nævnet.

”På den ene side skal vi sikre, at ingen borger af økonomiske grunde ikke får en nødvendig behandling med lægemidler i primærsektoren. På den anden side skal vi også sikre en hensigtsmæssig anvendelse af de offentlige udgifter til lægemidler i primærsektoren”, forklarer Palle Mark Christensen.

Og det er ikke småpenge: Alene i 2015 gav de offentlige kasser 5,7 mia. kr. i tilskud til lægemidler i primærsektoren.

Så hvis der kommer en effektiv behandling, som bare lige koster 500.000 kr. om året, vil I ikke desto mindre komme med den lægefagligt begrundede indstilling, at det gøres tilskudsberettiget?

”Vi skal som sagt bl.a. vurdere prisen i forhold til effekten. Det er det skøn, vi er sat til at foretage. Og såfremt prisen for et lægemiddel er meget høj i forhold de eksisterende lægemidler på området, kan firmaerne på frivillig basis vedlægge en sundhedsøkonomisk analyse, der kan understøtte rimeligheden i den højere pris”, siger Palle Mark Christensen.

Læs mere her: Medicintilskudsnævnet