Skip to main content

Mere kontrol giver mindre forskning

Husker du artiklerne i ”Lægernes store tag selv-bord”? Jyllands-Postens serie handlede især om forskere på Rigshospitalets hjerteafdeling, hvor to overlæger endte med at få betingede fængselsstraffe, men sagen fik store konsekvenser for mange andre læger. Nu melder de om emsig overregulering, som spiser af deres forskningsmidler.

KBU-læge Sandra Meinich Juhl er blandt de læger, der har oplevet konsekvenserne af de stramninger, der blev indført i kølvandet på Jyllands-Postens serie om forskningsmidler i 2013-2014. Foto: Sarah Bender.
KBU-læge Sandra Meinich Juhl er blandt de læger, der har oplevet konsekvenserne af de stramninger, der blev indført i kølvandet på Jyllands-Postens serie om forskningsmidler i 2013-2014. Foto: Sarah Bender.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

6. jul. 2017
11 min.

Sandra Meinich Juhl, som er i KBU på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling i Hillerød, var i 2015 ph.d.-studerende på Rigshospitalets neonatalafdeling.

På et tidspunkt ville hun bruge nogle af ph.d.-pengene til at deltage i en konference, som fandt sted i Amsterdam. Hun ville gerne bo på samme hotel som en gruppe fra Københavns Universitet, som hun arbejdede meget sammen med, men det kunne ikke lade sig gøre via det centrale kontor, som al rejseaktivitet på Rigshospitalet skal bookes igennem: Rejsekontoret.

”De sagde, at de ikke kunne få lov til at booke det i deres system. Jeg måtte godt prøve at booke og betale selv og så søge refusion efterfølgende, men det turde jeg ikke rode mig ud i. Vi havde jo fået besked på, at al booking skulle foregå gennem rejsebureauet, og jeg var usikker på, hvor besværligt det ville blive at få pengene refunderet”, siger hun.

Så det endte med et andet – dyrere – hotel. Og hele processen var tidkrævende med et hav af mails og telefonopringninger.

”Det var spild af rejsebureauets tid og af min tid”.

Hun har lignende eksempler med flybilletter. For eksempel en rejse tidligere i år, hvor hun havde fundet en billet til 1.700 kr., men den afgang kunne Rejsekontoret ikke identificere i sit system, så det endte med en billet til 3.400 kr., hvor afgangstidspunktet endda var lidt dårligere.

De øgede udgifter ærgrede hende enormt, idet de jo gik fra hendes eget forskningsbudget.

”Jeg tror, det er den generelle holdning blandt forskere, at man prøver at få pengene til at række. Ellers er der bare andre konferencer, man ikke kommer med på”, siger hun.

Måske skulle man tro, at Rejsekontoret havde til opgave at spare, men det er ikke indtrykket.

”De er enormt søde på rejsebureauet. Men de skeler ikke så meget til, at det bliver billigere. De har et andet formål i livet, end vi har. De skal sørge for at booke inden for rammerne i den pågældende by, og om det er 1.000 eller 1.500 pr. nat er ikke vigtigt for dem. Men det er vigtigt for mig”, siger Sandra Meinich Juhl.

Tidligere blev de midler, man måtte tjene ved samarbejder med medicinalfirmaer, sat ind på forskningskonti, så man havde noget, man kunne bruge f.eks. til frikøb af personale, og eventuelle overskud kunne anvendes til anden forskning.... Det er nu lavet om til, at de midler er en del af driften. Egon Stenager, leder af Institut for Regional Sundhedsforskning, Center Sønderjylland

Omvej til kongres

Sådan plejede det ikke at være. Før Jyllands-Posten i 2013-2014 bragte sin serie om den til tider noget usædvanlige brug af overskydende midler fra eksternt finansierede forskningsprojekter, kunne læger og forskere f.eks. selv booke fly og hoteller for så siden at få udgifterne refunderet.

Siden kritiserede Rigsrevisionen kontrollen med forskningspengene, og alle regioner strammede op. Nogle gange meget stramt.

Overlæge Jacob Steinmetz, HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, omtalte f.eks. for nylig i en klumme i Ugeskrift for Læger en kollega, som blev nægtet en togbillet fra det sted i Østrig, hvor han var på ferie, til en kongres i samme område. I stedet måtte han køre hjem til Danmark for så straks igen at flyve tilbage, ”da udrejsen skal påbegyndes fra arbejdsstedet”.

Overlæge, professor, dr.med. Jacob Rosenberg, Gastroenheden på Herlev Hospital. Foto: LinkedIn.

Kan ikke betale sig at spare

Men det er ikke kun administrationen af rejsebookinger, der modarbejder besparelser.

Overlæge, professor, dr.med. Jacob Rosenberg, Gastroenheden på Herlev Hospital, peger på et andet aspekt, nemlig det, som ”Lægernes store tag selv-bord” primært handlede om: overskydende midler fra gennemførte forskningsprojekter.

”Hver afdeling har oprettet en fælles konto – afdelingsforskningskontoen – hvor alle overskud fra projekter ender på, når den pågældende konto er afrapporteret. Det kan jeg sagtens forstå, og det er for så vidt en god løsning, men man opgiver magten over pengene”, siger han.

I stedet for, at de forskere, der udvirker en besparelse i forskningsprojektet, kan bruge overskuddet til f.eks. uddannelse af eget personale, skal pengene nu afleveres i en fælles kasse.

Der er også klagepunkter vedrørende administrationen af forskningspenge.

”Alle bevillinger over 50.000 skal ind på en nyoprettet forskningskonto. Men et ph.d.-forløb er måske et par millioner kr. i alt, og der er mange, der sammenstykker det af 20-25 små bevillinger. Så skal man administrere 20-25 forskellige forskningskonti”, siger han.

”Og man kan aldrig ramme budgettet på en øre. Hvis der f.eks. er afsat 50.000 kr. til en månedsløn, og den faktisk ligger på 45.243 kr., så skal man ansøge om at flytte differencen over på en anden konto. Bundlinjen bliver den samme, men det er bureaukratisk og tidkrævende”.

Jacob Rosenberg mener klart, at administrationen nu er blevet for besværlig.

”Vi får ikke mere eller mindre snyd af den grund. Det, man har valgt at gøre, løser ikke sådan et problem [som det, Jyllands-Postens serie afdækkede, red.]. Det giver bare mere bøvl. Styringsinstrumenterne er forkerte”, siger han.

Professor Egon Stenager, leder af Institut for Regional Sundhedsforskning, Center Sønderjylland. Foto: Sygehus Sønderjylland.

Landet rundt

Dønningerne efter sagen om forskningsmidler er ikke kun rullet ind over Rigshospitalet og Region Hovedstaden.

”Det, der fylder noget, er, at man har gjort forskningskonti mere komplicerede”, siger overlæge, professor Egon Stenager, leder af Institut for Regional Sundhedsforskning, Center Sønderjylland.

”Tidligere blev de midler, man måtte tjene ved samarbejder med medicinalfirmaer, sat ind på forskningskonti, så man havde noget, man kunne bruge f.eks. til frikøb af personale, og eventuelle overskud kunne anvendes til anden forskning. Det kunne f.eks. være finansiering af ph.d.-forløb og anden klinisk forskning”, fortæller han.

”Det er nu lavet om til, at de midler er en del af driften. Tanken er, at vi slider på afdelingens apparatur og personale, og det skal den kompenseres for”, siger Egon Stenager.

”Det er blevet mere bureaukratisk, men også mere transparent”.

Hospitalerne opkræver også mere i overhead end tidligere af kontraktforskningen for medicinalvirksomhederne. Det var en af pointerne i Rigsrevisionens rapport, at der skulle mere styr på det område.

Så i marts i år blev regionerne enige om en fælles sats på 18 pct., hvad angår kontraktforskningen. Aftalen trådte i kraft i maj, og de penge går også fra selve forskningen.

Jens Refsgaard, ledende overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg. Foto: Regionshospitalet Viborg.

Alt som det plejer

Det er dog ikke alle forskere, som har fået deres forhold ændret væsentligt.

"Som afdeling har vi ikke ændret den praksis, vi har haft igennem rigtig mange år, da den gennemgang af forskningskonti, som Region Midtjylland gennemførte på regionens hospitaler, ikke gav anledning til anmærkninger for vores afdeling", siger Jens Refsgaard, ledende overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg.

Ved gennemgangen fandt regionen derimod uregelmæssigheder hos en overlæge på en af de andre afdelinger, og vedkommende fik siden en betinget fængselsdom. Så reglerne blev indskærpet.

"Det er klart, at når der blandt andet på en af afdelingerne i Viborg var et bekymrende problem med anvendelsen af forskningsmidler, så har der på husplan og i Region Midtjylland været en indskærpelse af, hvordan forskningsmidler må og skal anvendes – og ikke mindst, hvordan de ikke må anvendes", siger Jens Refsgaard.

Hvordan er reglerne så?

"Jeg har været en del af Forskningsenheden på afdelingen gennem 16 år, og i alle de år har det været sådan, at hvert enkelt projekt har en separat konto, så man præcist har kunnet se indtægter og udgifter forbundet med det enkelte projekt. Hvis der er et overskud, når projektet er afsluttet, så overføres det til Forskningsenhedens fælleskonto. Det handler om gennemsigtighed og økonomisk at adskille forskning og drift, så vi får mulighed for at følge pengestrømmene ud og ind".

Hvad sker der med Forskningsenhedens midler?

"Afdelingens ansatte kan søge om økonomisk støtte fra fælleskontoen, hvis de har behov for støtte til et forsknings- eller udviklingsprojekt eller behov for eksempelvis deltagelse i et fagligt møde, kursus eller en kongres, og hvor det ikke har været muligt at opnå økonomisk støtte på anden vis. Vi har en forskningsbestyrelse bestående af tre overlæger – jeg er en af dem – som sagsbehandler ansøgningerne. Nogle gange har vi også ph.d.-studerende, som ikke har mulighed for at skaffe midler, og som vi kan hjælpe – det har vi eksempelvis lige gjort i et fælles projekt med Aarhus Universitet, hvor vi gav et års løn til projektet via fælleskontoen".

Hvad angår booking af f.eks. rejser, er det også i Viborg således, at lægerne er henvist til et – i øvrigt eksternt – rejsebureau. Det giver ofte dyrere løsninger end før, men systemet er gennemsigtigt og derfor nødvendigt, mener Jens Refsgaard.

"Det lever vi med. For mig er det vigtigste, at vi som stand og sundhedsvæsen kan stå på mål for den måde, vi forvalter vores forskningsmidler på".

Region Hovedstadens finanschef Hanne Lindholm. Foto: LinkedIn.

"Nødvendigt for at undgå en sammenblanding af private og offentlige midler”

Hovedparten af kritikken i Jyllands-Postens serie ramte Rigshospitalet og dermed Region Hovedstaden, hvor læger kritiserer de regler, der siden blev indført, nemlig i 2014, for at være for stramme.

Regionen arbejder med forenkling, men også centralisering. Fra den 1. oktober kommer læger og andre faggrupper i hele Region Hovedstaden til at bestille rejser et sted, ligesom medarbejderne gør i dag på Rigshospitalet – og for øvrigt også på Amager og Hvidovre Hospital.

Det siger Region Hovedstadens finanschef Hanne Lindholm. Og yderligere centralisering kan være i vente.

”På sigt skal det vurderes, om der kan opnås yderligere gevinster, såvel kvalitetsmæssigt som økonomisk, ved at samle andre opgaver”, siger hun og understreger, at reglerne ikke er indført for at ”genere medarbejdere eller pålægge forskningsprojekter unødige udgifter”.

”Hensigten er at sikre, at udgifter afholdes i overensstemmelse med gældende regler, at de kan dokumenteres, at administrationen samlet set sker på den mest sparsommelige måde, samt den gennemsigtighed, som Rigsrevisionen også efterlyste i sin kritik”, siger hun.

Men læger peger jo på, at der netop ikke spares penge?

”Medarbejderne i Rejsekontoret har fokus på både overholdelse af gældende regler og at yde den bedst mulige service til den medarbejder, som skal rejse, og vi kan derfor ikke genkende den kritik, der rejses i artiklen i forhold til, at Rejsekontoret ikke har fokus på at sikre den billigste rejse for at spare penge”.

Der er et eksempel fra Amsterdam i artiklen?

”Det har ikke været muligt at be- eller afkræfte det skitserede forløb, men det fremgår af regionens regler fra 2014, at hotel i forbindelse med konferencer kan bookes ved konferenceudbyderen, selv om det koster mere end hoteldispositionsbeløbet. Det skal dog altid på forhånd godkendes af nærmeste chef. Det er i disse situationer ikke det centrale rejsekontor, der booker hotellet. Der burde således ikke være noget til hinder for, at medarbejderen kunne bo på samme hotel som de øvrige deltagere i konferencen i Amsterdam, hvis nærmeste chef havde godkendt det”.

Hvorfor kan en læge f.eks. ikke tage direkte fra en ferie i Østrig til en nærliggende kongres, men skal runde København først?

”Ud fra de sparsomme oplysninger om rejsen kan vi umiddelbart ikke kommentere på den konkrete sag, men vil naturligvis undersøge sagen nærmere, herunder om der var tale om, at medarbejderens ønskede rejse indeholdt private udgifter. Da det ikke er muligt at afholde private udgifter via regionen, er det nødvendigt at holde private rejser adskilt fra den erhvervsmæssige del. Det opleves ikke altid optimalt for medarbejderne, der skal rejse. Men det er nødvendigt for at undgå en sammenblanding af private og offentlige midler”.

Er der ikke en vis fleksibilitet?

”Rejsekontoret forsøger at strække sig så langt som muligt for at tilgodese medarbejdernes ønsker, f.eks. når hjemrejsetidspunktet ønskes udskudt, eller hvis en medarbejder ønsker at flyve samtidig med f.eks. ægtefælle og børn. I sidstnævnte tilfælde yder Rejsekontoret den service, at de sætter reservationen af medarbejderens rejse på hold, så han eller hun selv kan nå at bestille samme fly mv. til ægtefælle og børn, hvorefter bestillingen for medarbejderen gennemføres. Vi får generelt gode tilbagemeldinger på den service, som Rejsekontoret yder”.

Bør overskydende forskningsmidler fra kontraktforskning ikke komme de sparsomme forskere til gavn?

”Det er korrekt, at ikkeforbrugte midler fra et projekt, der ikke skal tilbagebetales til bevillingsgiver, indgår i fælles pulje for afdelingen. En forsker vil have mulighed for at søge midler derfra, når der opstår behov til f.eks. afslutning af et projekt, hvor udgifterne blev større end forventet og bevilget, men hvor der fortsat er en forpligtigelse til at gennemføre projektet uden yderligere forøgelse af bevillingen. På den måde vil det samlede forskningsmiljø være med til at understøtte afdelingens og hospitalernes samlede forskningsindsats på tværs af de enkelte projekter, uden at det er nødvendigt at få tilført midler fra den ordinære drift”.

Nogle projekter – f.eks. ph.d.-projekter – sammenstykkes tit af mange små bevillinger, som skal administreres separat?

”Denne kritik er fremført tidligere, og vi er i gang med at se på muligheden for at skabe en forenkling”.

Synes du, reglerne i dag er blevet for rigide?

”Vi ser hele tiden på muligheden for at optimere og forenkle administrationen, herunder at samle arbejdsopgaver, for at blive mere effektive og sikre ydelser af høj kvalitet. Det har bl.a. været resultatet, efter at Rejsekontoret på Rigshospitalet blev etableret. I dag er det muligt at indfri kravene til dokumentation, gennemsigtighed samt adskillelse af forskningsmidler og driftsmidler samtidig med, at det er muligt at imødekomme de rejsendes mange forskelligartede behov og ønsker på en hurtig og professionel måde. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at mange af de krav, vi stiller til f.eks. dokumentation og adskillelse mellem forskningsmidler og driftsmidler, udspringer af lovgivning og ikke er krav, vi i regionen har opfundet”.