Engang var verden enkel: Hvis man blev sløj, tog man temperaturen med kviksølvtermometeret, som lå i medicinskabet på badeværelset. Steg søjlen til det røde felt pænt over 37 grader celsius, var man nok syg, og efter et par dage konsulterede man familielægen.
I dag møder patienten op i konsultationen med tal og kurver på blodtryk, stressniveau og søvnkvalitet fra egne måleapparater og smartwatches. Og det er bare begyndelsen.
I en nær fremtid vil lægen møde patienter, som er udstyret med sensorer, der kan måle alt fra sved over søvn, muskelaktivitet, vejrtrækning og hjerterytme til blodsukker, fordøjelsesprocesser, stofskifte og hjernebølger – kontinuerligt over alle døgnets timer. Nogle af sensorerne vil være udlånt af lægen eller sygehuset, andre vil patienten selv have investeret i.
Det kan resultere i en kaotisk ophobning af data – af stærkt varierende kvalitet, som hverken læge eller patient kan finde hoved eller hale i. Og som it-systemerne i sundhedsvæsenet ikke er indrettet til.
Men ideelt set kan de mange data optimere behandlingen, styrke lægen i sit arbejde og hjælpe patienten til at få mere indflydelse på behandlingsforløbet.
Det kræver dog, at sundhedsvæsenet ruster lægerne og it-systemerne til at validere og udnytte de mange data fra patienternes egne måleapparater.
Det siger to eksperter i sundhedsteknologi, som Ugeskrift for Læger har talt med: professor i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet og direktør for Copenhagen Healthtech Cluster (CHU) Henning Langberg og forskningsleder og professor i almen medicin ved Syddansk Universitet (SDU) Jens Søndergaard.
”Patienter snakker sammen globalt og har derfor en forventning om, hvad vi skal kunne levere som system. Det kommer til at presse systemet voldsomt i de kommende år”, siger Henning Langberg.
”Vi er lige der, hvor det hele begynder at ske. Det er en tsunami, vi ikke kan stoppe”, siger Jens Søndergaard.
Som direktør for CHC er Henning Langberg optaget af at udvikle fremtidens sundhedsteknologiske løsninger. Han er bidt af big data og har bl.a. brugt en del af sommeren på at indsamle data om Roskilde Festivals 130.000 deltagere.
I hans verden er de teknologier, som kan bruges til at analysere de mange data, som sensorteknologien genererer, en del af fundamentet for, at fremtidens sundhedsvæsen i en ny struktur med supersygehuse kommer til at fungere.
”Sygehusvæsenet reducerer patientens tid på hospitalet, så patienten bliver ,udlagt' til eget hjem. Der er altså behov for, at du bliver monitoreret, når du er i eget hjem, og det kræver ny teknologi”.
Han forestiller sig, at patienter, som efter ambulant behandling på sygehuset udskrives til eget hjem, får et helt batteri af wearables med, som lever op til skrappe kvalitetskrav a la dem, der gælder for medicin.
”Teknologien skaber bekymring. Jeg oplever, at en patient kommer til mig i konsultationen og siger: min puls var meget lav i nat – tror du, at jeg i virkeligheden var lidt død?” Professor i almen medicin Jens Søndergaard
Også i forhold til behandling i almen praksis især af det voksende antal ældre og kronikere ser han wearables som en naturlig og vigtig del af behandlingen.
”Med så mange flere patienter bliver det en udfordring at "nudge", måle og give feedback i konkrete situationer på en bedre måde, end vi gør i dag. Og der ligger et kæmpe potentiale i data fra wearables, som vi endnu ikke har udnyttet. Det kan enten være devices, som det offentlige udleverer, eller som folk selv køber eventuelt på anbefaling af det offentlige”.
Men sundhedsvæsenet skal også være klar til, at patienterne har devices, som måske ikke i alle tilfælde er kendt eller valideret af sundhedsprofessionelle, mener Henning Langberg.
”Patienterne vil forvente, at deres egne data kan indgå i den offentlige behandling, og det kan være tidkrævende for lægen at gennemskue. Risikoen er, at det bliver mere støj end hjælp, men det skisma vil vi se i fremtiden, og aktuelt er der ingen løsning på det”.
Ifølge en rapport fra Danske Regioner og Mandag Morgen fra 2017: ”Sundhed i skyen”, om den digitale fremtid på sundhedsområdet fordobles mængden af sundhedsdata ca. hver ottende måned, så den enkelte læge drømmer næppe om at få fingrene i flere data. Derfor skal der også assistance til i form af kunstig intelligens, mener Henning Langberg.
”Vi vil rigtig gerne samle data for at hjælpe patienten, målrette behandlingen osv., men i øjeblikket er den praktiserende læge ved at drukne i data. Jeg har netop set udskriften af en journal fra Sundhedsplatformen fra en patient, der har været indlagt. Den er mere end to meter lang, og der er ingen chance for, at en læge kan nå at læse den samtidig med, at patienten skal høres og hjælpes i løbet af en konsultation. Og med endnu flere data må vi altså have intelligente systemer, som kan analysere data for lægen og sortere i forhold til patientens aktuelle problem”.
I den nyligt offentliggjorte strategi for digital sundhed 2018-2020 fra Sundheds- og Ældreministeriet, er ”Borgeren som aktiv partner” en af fem indsatsområder. Henning Langberg glæder sig over strategien og den efterfølgende aftale om ”bedre brug af sundhedsdata”, men savner en plan for implementering.
”Jeg mangler, at vi ser på sundhedsvæsenet som et sammenhængende system. Vi bør sikre, at patientens egne data som eksempelvis PRO-data, patientrapporterede data, kan bruges til at skræddersy behandlingen. I København ville det for eksempel betyde en udvidelse af Sundhedsplatformen, så den kan modtage patienternes egne data. Det er vigtigt med en national strategi for, hvordan alle patientrelaterede data får plads i journalen. Og det haster, for patienten forventer, at det allerede kan lade sig gøre”.
Faktaboks
Jens Søndergaard fra Forskningsenheden i Almen Medicin ved SDU oplever selv som praktiserende læge, at mængden af data allerede i dag er overvældende og derfor ikke kommer patienterne til gode.
”Vi bruger ikke alle de data, vi har adgang til i dag, simpelthen fordi det er umuligt at rumme alle de data i vores hoveder. Derfor skal vi have hjælp, og her kan kunstig intelligens kobles på. En bedre bearbejdning af den enkeltes sundhedsdata vil formentlig hjælpe os til mere målrettet behandling, hvor vi kan skelne mellem de patienter, som får nytte af en given behandling, og dem, der ikke gør. For eksempel ved vi om patienter med diabetes 2, at nogle får følgevirkninger uanset behandling, og andre slet ikke vil få følgevirkninger, så dem, der ikke får følgevirkninger, kunne vi bare lade være i fred”.
Det er nærliggende at tænke sig den praktiserende læge overflødiggjort af teknologien i takt med, at algoritmerne bliver stadig skarpere til at stille diagnoser, mens chatbots – programmer, som kan svare på spørgsmål – kan klare en del af den basale lægefaglige rådgivning. Men tværtimod mener både Henning Langberg og Jens Søndergaard, at lægen er mere vigtig end nogensinde.
”Lægen bliver ikke pillet ud af ligningen, men får en forlænget arm med teknologien og er til stede der, hvor der er behov for det”, siger Henning Langberg.
Jens Søndergaard ser også – i øvrigt som der også er lagt op til i den plan for fremtidens almenpraksis, som regeringen netop har offentliggjort – at kernerollen som praktiserende læge bliver styrket i fremtiden.
”De store sygehuse bliver teknologiske fyrtårne, hvor patienter kommer ind, bliver opereret, ryger hurtigt ud, og så skal praksis ellers tage sig af dem i resten af deres liv. Og vi ved, at det betyder noget for folk, at der er et empatisk og fagligt kompetent menneske som et sikkert ankerpunkt i deres sygdomsforløb”.
Dertil kommer, at patienterne får brug for rådgivning om de målinger, som de selv og andre foretager.
”Det ville være oplagt at uddanne og efteruddanne lægerne i sundhedsteknologi, så de ved, hvad de skal svare, når patienterne kommer med målinger, de selv har foretaget. Vi er nødt til at komme ind over, ellers bliver folk væltet omkuld. Mange forstår ikke, hvad grænseværdier for diverse blodprøver for eksempel er, eller at ,det normale' kan være forskelligt fra menneske til menneske. Der er brug for, at vi læger hjælper med at tolke data – og med at handle på dem”, siger Jens Søndergaard.
Selv er Jens Søndergaard udstyret med et Apple iWatch og forfølger et mål om at forbrænde mindst 1.000 kilokalorier dagligt. Det sker bl.a. på cykel mellem Middelfart, hvor hjem og praksis ligger, og Odense, hvor han har kontor i Forskningsenheden for Almen Medicin. Uret styrer i øvrigt også både lys, lås og alarm i villaen, og lyset blinker i huset, når han nærmer sig hjemmet. ”Teknologifreak” kalder han sig selv.
”Det kunne være dejligt, hvis jeg kunne sende en drone ud til patienterne en gang imellem og se, hvordan de har det”, siger han, men understreger, at det i første omgang skulle ske som led i forskning for at afklare, om dronekonsultationer er en fordel og ikke en forringelse af sundhedsvæsenets tilbud til borgerne.
Jens Søndergaard følger den teknologiske udvikling tæt og forventer sig bl.a. meget af den kamerapille, som forskere ved SDU har testet, og som kan bruges til tarmscreening i stedet for afføringsprøver og som supplement til koloskopi. Og så vil han gerne udnytte teknologien til at få folk til at ændre livsstil.
Teknologibegejstringen gør ham dog ikke blind for, at udviklingen også kan trække problemer med sig.
”Som teknologien er i dag, bliver folk nemt bekymrede. Teknologien er, hvad jeg kalder version 1, og den tager overdreven meget opmærksomhed. Jeg oplever for eksempel, at en patient kommer til mig i konsultationen og siger: min puls var meget lav i nat – tror du, at jeg i virkeligheden var lidt død? Derfor skal vi forske mere i, hvordan vi får brugt teknologien, så den gavner uden at skræmme, forstyrre eller på anden vis generer patient og sundhedsvæsen”.
Bekymringerne er vi imidlertid næsten ude over, når version 2 af teknologien rulles ud, mener Jens Søndergaard.
”Man skal ikke bruge sin tid på at monitorere sig selv. Teknologien skal være usynlig, og kun hvis der er noget galt, skal den slå alarm. Og sådan bliver det også med version 2, hvor vi også får multisensorer, som måler på mange forskellige parametre og for eksempel ligger inde under huden som et implantat eller sidder i en kontaktlinse. Men det skal i sidste ende være borgernes egne valg, om de vil tage teknologien til sig".
