Mindre detektiv – mere tovholder

Flere sider lange epikriser, hvor det, som den praktiserende læge skal være opmærksom og handle på, står nederst på side tre, er en saga blot i Region Nordjylland. I hvert fald på papiret.

I december 2016 blev den omvendte epikrise indført (se boks). Det betyder, at det vigtigste står først, og selv om det ikke er raketvidenskab, er det alligevel en ændring, der til en vis grad har og fremover vil få stor betydning. Det vurderer Morten Ohrt, regional praksiskoordinator og praktiserende læge i Aalborg.

»Vi har været udfordret af, at det til tider har været et detektivarbejde at nå frem til det, der var særlig relevant for os i almen praksis i forhold til patienten. Flere UTH’er bunder i, at vigtig information går tabt. Så af hensyn til patientsikkerheden og for at sikre, at vigtig information bliver læst af praksislægen, nåede vi frem til en skabelon for den omvendte epikrise«, siger Morten Ohrt, der ikke er i tvivl om dens berettigelse.

Således mener han, at den netop matcher de forpligtelser, der i PLO’s nye overenskomst er knyttet til epikriserne. Her er patienter, der har brug for hurtig opfølgning, og som forventeligt ikke selv følger op hos egen læge, markeret med henholdvis et rødt og et gult flag.

»Lige præcis dét understøttes i vores model«, siger Morten Ohrt.

Det første punkt i den omvendte epikrise i Nordjylland er ‘opfølgning hos egen læge’. Heraf fremgår det bl.a., om denne f.eks. skal følge op på bestemte blodprøver eller ændret medicinering, og at hospitalets patientansvarlige læge har ansvaret for, at der tages direkte kontakt med patientens egen læge, hvis undersøgelsesresultaterne er af særligt kritisk karakter.

Det skal ifølge Morten Ohrt også fremgå, hvis der er noget, den praktiserende læge skal være særlig opmærksom på. Som f.eks. at patienten ikke længere tåler penicillin, eller at det er blevet anbefalet patienten at sygemelde sig.

Det næstvigtigste punkt er ‘sagt og aftalt med patienten/pårørende’. Her skal al skriftlig såvel som mundtlig relevant information, som patienten har modtaget på sygehuset, fremgå.

»Når der f.eks. tidligere har stået ’blodtryksmåling hos egen læge’, har det været uklart, om patienten selv følger op herpå, eller om hun skal indkaldes. Nu bør der stå, at patienten er informeret om at kontakte egen læge om tre måneder. Så er man ikke længere i tvivl om planen«, siger Morten Ohrt.

»Vi skal ikke bestemme over hinanden«

Men kan ‘opfølgning hos egen læge’ ikke opfattes som, at udskrivende læge skal finde på noget, praksislægen skal tage sig af og af sidstnævnte opfattes som et direktiv?

»Jo, og nogle praksislæger har haft betænkeligheder. Men vi er enige om at ville det her. En epikrise er et overleveringsbrev – en stafet til egen læge. En epikrise skal ikke bare være et dokument, man har til næste gang, patienten bliver indlagt, eller noget, der alene skal dokumentere, hvad man har foretaget sig. Vi skal huske, at vi ikke skal bestemme over hinanden. Det er ikke det, det handler om – heller ikke når vi skriver henvisninger. Her leverer jeg en patient videre til en læge på sygehuset og skal alene koncentrere mig om, hvad min kollega dér har brug for at vide«, siger Morten Ohrt.

Og hvordan er det så gået, et år efter den nye epikrise er blevet implementeret? Kan Morten Ohrt spore ændringer i de udskrivningsbreve, der dagligt lander i indbakken .Tjo...

»På nogle afdelinger er det gået rigtig godt, mens der hos andre ikke er sket noget som helst. Jeg er da blevet mødt med protester fra nogle overlæger, der synes, det er en omvendt måde at gøre tingene på. De er jo vant til at vente med konklusionen til sidst«, siger Morten Ohrt.

For at få et nærmere overblik over, hvordan den omvendte epikrise virker i praksis, er det besluttet at lave to årlige audits på både epikriser og henvisninger inden for alle specialer.

Elin Holm, hoveduddannelseslæge i geriatri på Aalborg Universitetshospital, hilser den omvendte epikrise velkommen.

»For patienter, der udskrives herfra, skal der stort set altid ske opfølgning i almen praksis. Selv om det i starten var bøvlet at skulle vende tingene om, giver det god mening at gøre det. Jo da især for modtagerne, hvor det har stor værdi. Men overordnet fordrer det at skrive en god epikrise – omvendt eller ej – at man tænker sig om, inden man sætter sig til tasterne«, lyder det fra Elin Holm.

Frygten for at overse noget

Også i Region Syddanmark har man i efterhånden flere år arbejdet med den omvendte epikrise. Men indtil videre er det kun på Odense Universitetshospital, den er i brug. Og det kun »delvis«, beklager Carsten Henriksen, praktiserende læge i Broby og med i ledelsen af OUH’s praksiskonsulentordning.

»Vi har i efterhånden mange år arbejdet på, at det vigtigste skulle stå øverst. Men det har været noget af en hurdle at komme igennem med. Det er et tungt system, og der er flere it-mæssige udfordringer – desværre«, siger Carsten Henriksen og fortsætter.

»Tankerne bag giver rigtig god mening. Ikke mindst set i lyset af vores nye overenskomst, hvor der er mange ting, vi skal handle på meget hurtigt. Men også i forhold til de epikriser, vi modtager fra ambulant regi.

Min bekymring er, at vi kommer til at overse noget.

Udskrivningsbreve fylder indimellem flere sider. Navnlig dem fra psykiatrien og ortopædkirurgien kan være meget lange, og ofte skal vi læse helt i bund, før end vi når til det, der er relevant for os«.

På spørgsmålet om, hvad tilbagemeldingerne på den delvise implementering af den omvendte epikrise er, siger Carsten Henriksen.

»Vi har spurgt i kredsen, og der er ikke så mange, der har kunnet få øje på ændringer. Og det er selvfølgelig bekymrende«.

I Region Hovedstaden er der truffet beslutning om at indføre den omvendte epikrise. Et konklusionsfelt med information om opfølgning skal være det første, den praktiserende læge læser, og en arbejdsgruppe under Sundhedsplatformen er i færd med at udvikle en ny skabelon.

Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder lige nu på at revidere vejledningen for epikriser, som er fra 2007. En sådan skulle være klar inden årets udgang. Styrelsen er også i dialog med MedCom om at ændre it-standarden for epikrisen og arbejder parallelt også på at intensivere læringsindsatsen på området.