?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Nyhed / 14. nov 2017
Foto: Colourstock

Mio. til kamp mod diabetes-vækst

Nyheder

65 mio. fra satspuljemidlerne til en national diabeteshandlingsplan skal bremse en negativ udvikling. DSAM-formand er tilfreds med nøglerolle til almen praksis.

Dato
14. nov 2017
Forfattere
Klaus Larsen, kll@dadl.dk
💬 0

Folketingets satspuljepartier har afsat 65 mio. kr. til en national diabeteshandlingsplan, der skal styrke forebyggelse og tidlig opsporing og målrette behandlingen til den enkelte patient, hvad enten det drejer sig om børn eller voksne.

Ifølge en pressemeddelelse fra Sundheds- og ældreministeriet bygger planen på fire ”pejlemærker”, nemlig:

• At færre udvikler type 2-diabetes i fremtiden

• At børn og unge med diabetes får et bedre liv med deres sygdom

• At flere patienter har en velreguleret diabetes

• Et mere sammenhængende behandlingsforløb for diabetespatienter

Baggrunden er alvorlig nok: Der er gået over 10 år siden den seneste diabetesplan, og i den samme periode er antallet af ældre med diabetes fortsat med at stige. På 20 år er antallet af ældre med type 2-diabetes fordoblet, og ”det understreger behovet for at sætte ind med forebyggelse og øge bevidstheden omkring hvilke livsstilsvalg, der øger risikoen for at udvikle diabetes”, skriver sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i forordet til handlingsplanen.

  • Det gode er især, at det vil få de sårbare patienter knyttet tættere til praksis

Anders Beich, formand for DSAM

Den voldsomme stigning i antallet af danskere med type 2-diabetes skyldes blandt andet, at mange flere er overvægtige i dag end for 20 år siden, at flere bevæger sig mindre i dagligdagen, og at der bliver flere ældre.

Samtidig er stigningen dog udtryk for en positiv udvikling: Nemlig at patienter med diabetes lever længere med sygdommen, og at mange opspores tidligere og derfor får diagnosen tidligere i forløbet end førhen. I øvrigt skyldes en del af stigningen indvandring.

Den nationale handlingsplan består af 12 initiativer:

• Diabetes skal forebygges og opdages tidligere

Initiativ 1 : Styrket forebyggelse af diabetes i kommunen

Initiativ 2: Tidligere opsporing af personer med type 2-diabetes

Initiativ 3: Målrettet opsporing af type 2-diabetes i relevante grupper

Initiativ 4: Sunde fødevarer til mennesker med diabetes

• Styrket indsats for børn og unge med diabetes

Initiativ 5: Støtte og rådgivning til familier med diabetes tæt inde på livet

Initiativ 6: Ung med diabetes

Initiativ 7: Adgang til behandlingsredskaber

• Behandlingen skal indrettes efter den enkelte

Initiativ 8: Mere individuelle behandlingsforløb

Initiativ 9: Styrket indsats for de særligt sårbare diabetespatienter

• Alle patienter med diabetes skal have adgang til behandling af samme høje kvalitet

Initiativ 10: ”Samme dag under samme tag”

Initiativ 11: Al viden ét sted

Initiativ 12: Styrket samarbejde og kvalitet på tværs af sektorer

Nøglerolle til almen praksis

Hvert år får 15.000 indbyggere i Danmark diagnosen type 2-diabetes, mens cirka 1.000 årligt diagnosticeres med type 1-diabetes. Diabetes tegner sig for 3 pct. af de årlige dødsfald i Danmark.

Diabetes er også en af de allerdyreste sygdomme, regnet i velfærdsudgifter: Hvert år registreres 330.000 hospitalsbesøg i relation til diabetes, svarende til 4 pct. af alle ambulante somatiske hospitalsbesøg. Prisen herfor er 600 mio. kr. årligt. De samlede årlige udgifter i Danmark til behandling og pleje af diabetespatienter er cirka 2 mia. kr.

Dertil kommer 1,2 mia. kr. i tabt produktion pga. ekstra sygedage.

Handlingsplanen nævner udtrykkeligt den netop indgåede overenskomstaftale mellem regionerne og de praktiserende lægers organisation PLO, som flytter en større del af behandlingen af patienter med kroniske sygdomme, herunder diabetes, tættere på borgerne:

Et væsentligt element i diabeteshandlingsplanen er forebyggelse og tidlig opsporing, hvor almen praksis er tiltænkt en nøglerolle. Men også behandlingen foregår for en stor dels vedkommende hos den praktiserende læge, som også vil være ansvarlig for opfølgning og planlægning af patientens rehabiliteringsforløb.

DSAM: Slet ikke dårligt

Allerede fra 1. januar 2018 skal de praktiserende læger lave en individuel forløbsplan for alle nydiagnosticerede diabetespatienter.

”Og det er slet ikke nogen dårlig ide”, siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen medicin (DSAM).

”Det gode er især, at det vil få de sårbare patienter knyttet tættere til praksis. Vi taler meget om at lave populationsomsorg – dvs., at ved en population af patienter, f.eks. med diabetes, ser vi på hele gruppen i stedet for at bruge tiden på dem, der bare er gode til at passe deres sygdom”.

For eksempel skal man passe på, ikke at sætte urealistiske mål op for den enkelte patient, siger Anders Beich:

”Man kan godt have et individuelt mål, som ikke er det mest perfekte, men kun det næstbedste. For dermed vil der være flere, der vil kunne nå målet. Og om diabetes ved vi, at det er den første del af indsatsen – det, at man bare hænger på med behandlingen – der for alvor gør en forskel”, siger han.

Særlilg indsats for sårbare

”Almen praksis skal blive bedre til at fange de sårbare patienter, og en stor del af handlingsplanens 65 millioner kroner er jo også allokeret netop til at gøre en særlig indsats over for den gruppe. Det er prisværdigt, og det vil vi gerne være med til at gøre bedre”, siger Anders Beich og tilføjer:

”Det er jo også her, at indsatsen gør langt den største forskel”.

Trods sin store tilfredshed med handlingsplanen, mener Anders Beich dog, at ”skruen strammes lovlig meget og meningen helt fortabes” et par steder. For eksempel med kravet om, at den praktiserende læge skal lære at kunne opdage ”tidlige stadier af præ-diabetes”.

”Der skulle politikerne nok hellere skulle tage mod til sig og se på forebyggende, strukturelle forebyggelsestiltag, der måske kan virke formynderiske, men som virkelig ville batte noget om 20-30 år”, siger Anders Beich.

Link: Den nationale diabeteshandlingsplan (pdf)

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 23/2017

Senest kommenteret

Når journaler bliver afkrydsningsskemaer
💬
8
Christian Frøkjær Thomsen 20. nov 2017 20:59
Akutmodtagelser mangler mere end speciallæger
💬
2
Pal Bela Szecsi 20. nov 2017 17:55
Ikkekirurgisk behandling aflumbal nerverodspåvirkning
💬
4
Hans Henrik Freudenthal 20. nov 2017 17:10
Man bliver heller ikke klogere af misinformation…
💬
2
Martin Bo Christensen 20. nov 2017 15:22
Du skal ikke frygte Patienterstatningen
💬
2
Bent Varming 20. nov 2017 12:21