Region Sjælland har 144 ubesatte lægestillinger, og på Nykøbing Falster Sygehus er hver femte lægestilling ledig. Men en direkte morgenbus fra København skal være en del af den medicin, der skal lokke lægerne til Falster, siger sygehusdirektør.
Hver morgen kl. 6.20 starter en bus sin direkte rejse fra København til Nykøbing Falster Sygehus med en gruppe læger ombord. Bussen er fremme kort før morgenkonferencen kl. 8.00, og på den måde fragtes de københavnske læger direkte til sygehuset for at lette den lange transporttid. Bussen er ifølge sygehusets direktør Arne Cyron et af de tiltag, der skal få læger til fremover at arbejde på sygehuset. For ifølge en ny opgørelse fra Region Sjælland er der i øjeblikket 144 ubesatte lægestillinger i regionen, og alene på Nykøbing Falster Sygehus er der 32 ubesatte lægestillinger ud af 166 – hvilket betyder, at hver femte lægestilling står tom på sygehuset.
»Hovedårsagen til lægemanglen er beliggenheden. Og især afstanden fra København. Derfor skal bussen gøre det lettere for lægerne fra København at komme herned. Og selv om vi har lægemangel, dækker vi ind med vikarer og konsulenter. Men alligevel er det selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt at have så mange stillinger ubesat, fordi det giver en mindre kontinuitet i behandlingen«, siger Arne Cyron.
Det var regionsrådsmedlemmet Henning Tønning (S), der bad om at få udarbejdet tallene over ubesatte stillinger, fordi han undrede sig over, hvorfor flere sygehuse havde problemer med at opfylde de politiske mål, og at især Nykøbing Falster Sygehus havde længere ventetider i 2014 end i 2013.
»Tallene viser, at der er en sammenhæng mellem ventetider og mange ubesatte lægestillinger«, siger Henning Tønning.
Ifølge en rundringning foretaget af Ugeskrift for Læger er det kun Region Midtjylland, der ud over Region Sjælland opgør antallet af ubesatte stillinger. I det midtjyske mangler der 38 speciallæger og 103 overlæger, og især psykiatrien er hårdt ramt med 29 ledige stillinger.
Men ifølge Arne Cyron så går tendensen den rigtige vej.
»Ud over den direkte bus sørger vi for at have liberale vilkår for, hvordan lægerne vil tilrettelægge deres arbejde. Desuden er jeg meget bevidst om at højne vores uddannelsesindsats. Min klare vision er, at vi om tre år er et af de bedste uddannelsessteder i landet. På den måde viser vi vores sygehus frem til fremtidens læger på en gode måde«, siger Arne Cyron.
Længere nordpå i regionen ligger Roskilde og Køge Sygehuse. Ifølge opgørelsen fra Region Sjælland er der her 40 ubesatte lægestillinger ud af omkring 600, og det kan mærkes, siger Frank Jørgensen, overlæge og tillidsmand på Roskilde Sygehus.
»Selvfølgelig er der lægemangel, og alle må sande, at det er svært at få rekrutteret de rigtige folk. Vi har svært ved at få nok læger inden for enkelte medicinske specialer bl.a. endokrinologi. Vi er lige nu nede i en bølgedal, hvor vi mangler både reservelæger og speciallæger, og det betyder, at vi har mere travlt end tidligere«, siger Frank Jørgensen.
Men, understreger tillidsmanden, lysere tider skal nok komme. For dels ligger sygehuset tæt på København og har derved lettere ved at rekruttere læger end andre af regionens sygehuse, dels vil sygehusets satsning på forskning og det nye supersygehus tiltrække flere læger.
»Sygehuset satser på at have en professor inden for hvert speciale på det nye sygehus. Det er en offensiv satsning, og det vil på længere sigt trække flere læger til Roskilde eller Køge. Desuden blæser der lige nu et frisk pust over sygehuset, fordi der skal bygges et nyt supersygehus. Det er den eneste gang i livet for mange læger, og hele den proces bliver en stor oplevelse for mange unge læger«, siger Frank Jørgensen, der selv bor i Lyngby og pendler ca. 45 minutter til arbejde hver dag .
Og det er især satsningen på øget forskning, der gør vicedirektør på Roskilde og Køge Sygehuse Teis Andersen, rolig i maven.
»Tallet er et øjebliksbillede, og som sådan er det ikke et problem, at vi har 38 ubesatte lægestillinger. Det kan skyldes, at vi ikke kan besætte stillingerne, men det kan også være, at vi har hjemtaget nogle specialer og dermed er dimensioneret til et antal lægestillinger, som vi ikke har ansat læger til endnu. Vi har derfor ikke neddroslet lægearbejde svarende til 38 læger, eller det der svarer til ca. seks pct. af stillingerne. Det svarer nogenlunde til fraværet på grund af forkølelse i november, så vi bliver ikke lagt ned af den grund. Jeg vurderer, at vi har en bedre rekrutteringssituation end for få år siden, fordi vi forsker mere, og fordi vi har hjemtaget flere specialer.
Vi satser på at være så fagligt attraktive, at vi ikke har behov for at lave de store ekstra tiltag for at lokke lægerne til sygehuset. Det er altså det, der holder længst«, siger Teis Andersen.
Bent Hansen: Lægers jobfest vil ebbe ud
Mens de fleste regioner stadig melder om ubesatte lægejob, har strømmen af læger ind på de danske sygehuse været tiltagende i de seneste år. Ifølge tal fra kommunerne og regionernes løndatakontor og Statens Serum Institut er antallet af fuldtidsbeskæftigede læger på offentlige sygehuse steget med 1.744 i perioden 2008-2013 – eller en stigning på 13 pct. Men den jobfest for lægerne vil ikke vare ved, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen.
»Den stigning vil vi ikke se i de kommende år. Afhængigt af, hvordan de store lægeårgange vil lade sig pensionere i de kommende år, vurderer jeg, at der vil blive ansat 1-2 pct. flere læger årligt i de kommende år«, siger Bent Hansen.
Han forklarer de mange ekstra læger med, at de seneste års patientgarantier og især kræftpakker har gjort det nødvendigt at ansatte flere læger.
»De mange ekstra læger er ansat, for at vi kan leve op til de hurtigere og mere effektive forløb på især kræftområdet, som følger af kræftpakkerne. Stigningen er samlet et udtryk for, at opgavemængden er steget på de danske sygehuse. Væksten i produktiviteten har været på 15,3 pct. fra 2006 til 2012, og de mange flere læger har forhåbentlig haft den konsekvens, at vi har løftet kvaliteten«, siger Bent Hansen og fortsætter:
»Der er ingen tvivl om, at nogle læger vil sige, at de har fået mere travlt, mens andre sikkert vil mene, at de har fået en roligere hverdag. Men vi ved også godt, at antallet af opgaver med at dokumentere er større og anderledes end for fem år siden, og det kan også have en betydning for lægers arbejdsbyrde«, siger han.
Selv om der er ansat de mange ekstra læger, er der ifølge formanden for Danske Regioner stadig huller i lægedækningen.
»Der er lægemangel, men den er ikke alarmerende stor. Der er særlige områder som voksenpsykiatri, neurologi og urologi, hvor der er væsentlige behov og reel lægemangel. Og hvis ikke vi løser det, vil der opstå flaskehalse, og vi vil halse bagefter«, siger han.
Vil de kommende supersygehuse betyde flere lægejob?
»Vi har nedlagt og samlet de fleste af de beredskaber, der skal til for at ruste os, så det tror jeg ikke. Men en ubekendt faktor er de nye akutmodtagelser, hvor der kan være brug for flere speciallæger med en bred tilgang«, siger Bent Hansen.
