Multiresistente bakterier truer akutafdelinger

På landets akutafdelinger er hver 20. patient - eller hvad der svarer til 5-10 patienter hver eneste dag på en afdeling - smittet med en multiresistent bakterie. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra et stort forskningsprojekt fra Sygehus Sønderjylland.

”Det er virkelig alvorligt. Udvikler en patient multiresistens, så har vi ikke har noget medicin, som kan behandle helt almindelige infektioner som f.eks. blærebetændelse”, fortæller lektor Helene Skjøt-Arkil fra Sygehus Sønderjylland og SDU og førsteforfatter på forskningsprojektet.

I projektet har man undersøgt patienter på otte akutafdelinger fordelt på fire regioner. Der er identificeret fire forskellige multiresistente bakterier, som almindelig antibiotika ikke længere har nogen effekt på. Særligt farlig er bakterien ESBL, da den er resistent overfor en stor gruppe af den antibiotika, som normalt bruges. Det er også ESBL, som de fleste patienter er smittet med.

Øget risiko ved rejser og antibiotika

Som en del er projektet, har forskerne også forsøgt at identificere, hvornår man som patient er i risikogruppen for at blive smittet med en multiresistent bakterie.

”Vi har spurgt patienterne til deres sygdomshistorik, hvad de arbejder med, og hvor de havde været på rejse. Der er nogle tendenser i resultaterne, der viser, at hvis du for nylig har fået meget antibiotika i forbindelse med sygdom, eller hvis du har været ude at rejse, så er der en større risiko for at være smittet, siger Helene Skjøt-Arkil.

Mindre antibiotikaforbrug, god håndhygiejne og tidligere diagnosticering

Ifølge Helene Skjøt-Arkil er der tre ting, som er vigtige, hvis man skal forhindre, at flere patienter får multiresistente bakterier.

”For det første skal vi sørge for altid at have god håndhygiejne på sygehusene. På den måde kan man i hvert fald forhindre, at smitten bliver givet videre fra den ene patient til den anden”, siger Helene Skjøt-Arkil.

Hun peger også på, at så snart man reducerer antibiotikaforbruget, så falder forekomsten af multiresistente bakterier også.

”Endelig skal vi blive bedre og hurtigere til at diagnosticere. I dag kan det tage op til to dage at finde ud af, hvilken bakterie patienterne er inficeret med. Hvis man kunne få et hurtigt svar – f.eks. indenfor to timer – så kunne man vente og se, om det også var nødvendigt at give antibiotika og i givet fald den rigtige antibiotika”, siger Helene Skjøt-Arkil.

Læs også:

»Internationalt resistenscenter får base i Danmark«

»Mikrobiolog Jette Elisabeth Kristiansen: Vi mangler forskning i løsninger«