Skip to main content

Musketererne fra Frederikshavn: »Vi spiller på alle strenge«

Et klyngesamarbejde bestående af 24 praktiserende læger i Frederikshavn Kommune udfordrer konventioner og overenskomst for at trække yngre kolleger til. Senest har de i samarbejde med regionen skabt en ny stillingstype, der er på vej til godkendelse i Sundhedsministeriet.

Unge læger betragter udsigten til et lægeliv i almen praksis i Frederikshavn Kommune. Foto: Lars Horn/Baghuset.
Unge læger betragter udsigten til et lægeliv i almen praksis i Frederikshavn Kommune. Foto: Lars Horn/Baghuset.

Dorte R. Jungersen, doj@dadl.dk

22. maj 2017
6 min.

Det er ikke tonerne fra lirekassefestivalen på Frederikshavns gågade, der denne lørdag middag er grund til, at en mindre forsamling af primært unge læger sidder bænket om gourmetsmørrebrød på restaurant Smørgåsen lige overfor.

Der er noget større på spil. Værterne for frokosten er fire praktiserende læger i Frederikshavn Kommune, der forbereder sig på en ikke så fjern fremtid, hvor mere end halvdelen af kommunens praksislæger går på pension. Og derudover »skal vi af med udbudsklinikkerne, og patienterne skal tilbage til almen praksis«.

Udmeldingen er Mads Søndergaards. Han og Lars Skovfoged, der begge har praksis i Frederikshavn, Peter Gaardbo med praksis i Skagen og Flemming Lyng, hvis praksis ligger midt imellem i Ålbæk, har i det seneste halve år kastet adskillige bolde op i luften for at værne om deres praksis og holde regions- og udbudsklinikker stangen.

Det, vi præsenterer, er et alternativ til sygehusansættelse og til udbudsklinikkerne. Mads Søndergaard, praktiserende læge i Frederikshavn

Nogle er faldet til gulvet, andre er blevet grebet. F.eks. har de givet hinanden håndslag på, at de vil ansætte vikarer, der matcher lønningerne i regionsklinikkerne. Og senest har musketererne fra nord indgået aftale med Region Nordjylland om at oprette en helt ny stillingstype, som forventes at appellere til yngre almenmedicinere, og som snart slås op.

Der er tale om 4-6 stillinger med delt tjeneste i en eller flere almenpraksis i Frederikshavn Kommune og specialambulatorier på Regionshospital Nordjylland. Fordelingen bliver 75 pct. af tiden i praksis og 25 pct. i ambulatoriet, men en fifty-fifty fordeling vil også blive en mulighed.

Charmeoffensiv

Samarbejdet Læger på Toppen (se boks) har beslaglagt en stor del af de fire lægers tid i det seneste halve år, og denne lørdag har de sammen med Frederikshavn Kommune inviteret cirka ti yngre læger – hvoraf en stor del først lige har færdiggjort eller er ved at afslutte deres lægeuddannelse – til at høre om de muligheder, der er for nærmest at skræddersy sit liv som praktiserende læge på toppen af Danmark. Og til at høre om mulighederne for at leve et liv i en kommune, som byder på andet end fiskelugt og brune værtshuse, der ikke serverer latte med sojamælk.

Faktaboks

Fakta

De indbudte diverteres med alt det bedste, som Frederikshavn kan byde på. Morgenmad øverst i den 13 etager høje Kattegat Silo – en tidligere kornsilo og magasin for det for længst nedlagte Danyard Skibsværft, der nu rummer restauranter og erhvervslejemål. Her kan Flemming Lyng, der også er formand for lægelavet PLO-Kommunalt fortælle om livet som sololæge. At det ikke er et problem at have 90 pct. af byens borgere som sine patienter. Og at man aldrig er alene: ”I tolvmandsforeningen ringer vi til hinanden, hvis vi har brug for faglig sparring”.

Lige nu mangler der ikke læger i kommunen, men pr. 1. juli stopper en praktiserende læge, og 1.187 patienter står uden læge – ingen er klar til at tage over.

Anders Broholm (V), der er formand for kommunens sundhedsudvalg og med i den turistbus, der transporterer lægerne rundt, lægger ikke skjul på, at kommunen er på charmeoffensiv: »Det er selvfølgelig vigtigt, at det hele ikke bryder sammen [mangel på praksislæger, red.], men den skumle bagtanke er også at få læger til at bosætte sig her – der er ikke så mange højtuddannede i kommunen«.

Også en kommunal udviklingskonsulent er med, dels som tovholder, dels for at forsikre om, at det udenom også kan falde på plads: job til ægtefælle, daginstitution og andre praktiske ting.

»Vi betaler gladeligt for at få folk ind«

Der er fra initiativtagerne ros til regionen: »Vi er blevet mødt med stor imødekommenhed, og det er en stor indsats, den har ydet på blot halvanden måned«, lyder det fra Lars Skovfoged, der fortsætter:

»Vi PLO’ere bliver hele tiden skudt i skoene, at vi ikke kan åbne munden uden at tale om penge. Men ikke en eneste af mine kolleger i vores samarbejde har nævnt penge. Vi er alle villige til at betale for at få folk ind. Vi kører ikke sololøb, men udviser stort kollegialt sammenhold. Og man bliver opfattet som både kollega og kompagnon fra dag et – ikke som vikar i traditionel forstand«.

Peter Gaardbo forudser, at man andre steder i landet vil følge trop:

»Det er den vej, man kommer til at gå på landsplan. Går klinikkerne sammen, sætter vi skub i udviklingen og får en mere tilfredsstillende almen praksis. Ja, vi har været udfordret af, at alle – også sygehusene – bejler til almenmedicinere, og at Administrationsfonden ikke dækker ved sygdom og barsel. Men vi har fra regionen fået lovning på, at den dækker folk ind«.

Mads Søndergaard, der med sine 51 år er den yngste af de fire musketerer, kan i sin toptunede samarbejdspraksis, der tæller ikke mindre end 20 konsultationsrum og fire laboratorier, fortælle, at Læger på Toppen er den første klyngedannelse i regi af PLO.

»Vi ser det her som en ny start. Og som ren win-win. Vi kan bibeholde de ældre læger længere i praksis, samtidig med at de kan fungere som mentorer for de unge, der får en lempeligere start i praksis. Det, vi præsenterer, er et alternativ til sygehusansættelse og til udbudsklinikkerne. Mange uddannelseslæger har haft meget vagtarbejde og kun sparsom tid i ambulatoriet. Med den nye stillingstype kan de få en god løn, mens de overvejer, hvad de gerne vil. De har ingen penge ude at svømme. Og selv med kun en dag i klinikken, har de ret til at få et vagtydernummer«.

Antibrokkepolitik

Efter frokost er der rundtur i Frederikshavn og omegn. Og det står klart, at der er muligheder for næsten alt, hvad et (læge-)hjerte begærer. Ingen kø til medlemskab af ro- og kajakklubber. Mulighed for kitesurfing. Billige huspriser. Masser af natur – inklusive rådyr. Mulighed for at blive kolonihaveejer for under 20.000 kr. og for at frekventere den vidt berømte palmestrand med 130 importerede italienske palmer. Og kun 25 minutters sejlads til Læsøs sydesalt og jomfruhummere.

Bussens passagerer er nået til Sæby, postkortidyl ti minutters kørsel sydpå. Inden sidste stop i byens sundhedshus skal de på besøg i en kompagniskabspraksis, hvor indehaverne Thomas Mølgaard og Mette Brassøe serverer drinks og med stor gejst øser ud af deres engagement. Den yngre duo fortæller, hvordan de er aktive i både undervisning af studerende og kvalitetssikring, at de prioriterer personaleudflugter, drikker fredagsvin, og at de praktiserer en antibrokkepolitik og ikke f.eks. beklager sig over de sammenbrudte overenskomstforhandlinger over for deres uddannelseslæger.

Dagen har budt på en overflod af indtryk. Der ytres bredt interesse blandt de deltagende for at kombinere ambulatoriearbejde med arbejde i almen praksis og for at kunne gå på deltid. Det fremhæves af bl.a. Line Meincke, der bliver færdig på Aalborg Universitet lige om lidt. Hun har under sin uddannelse været i praktikophold i Peter Gaardbos praksis i Skagen og skal arbejde her som sommerferievikar. Hun ved, at hun skal være almenmediciner. Og også at hun skal være det i Skagen, hvor hun er født.

Mindst én ung læge står klar i kulissen.

Læs også: Nordjyske praksislæger tager kampen op med regionsklinikkerne