Når konflikten kommer

Auditoriet i Bella Center lidt uden for København kunne holde 620 mennesker, og der var kun få ledige pladser, da PLO havde inviteret til stort medlemsmøde tirsdag aften under sidste uges Lægedage. Der var kun et emne: de forliste forhandlinger om en ny overenskomst.

Bestyrelsen fortalte om, hvordan forhandlingerne med RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) var forløbet; hvad der var sket og ikke sket, og hvad den forventer fremover.

Kort sagt forventer PLO, at regionerne opsiger overenskomsten inden udgangen af i år og med effekt 1. april 2013. Den dato udløber det såkaldte økonomiprotokollat, hvis væsentlighed hviler på det to pct. udgiftsloft i almen praksis, som det indeholder. Opsiger regionerne ikke overenskomsten, vil det derfor betyde, at der fra 1. april næste år intet loft er på udgifterne i almen praksis, og den situation regner PLO bestemt med, at regionerne gerne vil undgå.

Alt sammen naturligvis under forudsætning af, af PLO og RLTN ikke forinden finder sammen omkring et forhandlingsbord igen og får en ny overenskomst på plads. Det scenarie havde trange udsigter at dømme efter stormødet i sidste uge.

Både PLO og RLTN har skruet op for retorikken i medierne, og den bliver mere og mere uforsonlig.

Fra PLO's side er holdningen, at modpartens krav er uantagelige - især regionernes ønske om flere og flere opgaver til almen praksis, men uden øgede resurser og kravet om afskaffelse af paritetsprincippet, hvilket vil betyde, at regionerne alene overtager styringen og udviklingen af almen praksis. Derfor er kursen nu mod konflikt.

Er baglandet med?

På stormødet havde PLO-ledelsen direkte adgang til rigtig mange medlemmer - og deres praksispersonale - der jo udgør magtbasen. Medlemmerne bakkede op, men havde også mange kommentarer og spørgsmål om konsekvenserne.

Her bringer Ugeskriftet et redigeret sammendrag af overvejelser og spørgsmål fra deltagerne på stormødet samt bestyrelsesmedlemmernes svar.

Hvad skete der ved sidste konflikt?

Patienterne kom i meget ringe omfang den første måned. Man halverede sin indkomst. Den anden måned kom man op på fuld indkomst, og den tredje måned gav overskud. Hvis der ingen overenskomst er, så leverer du, hvad du og dine patienter, som nu er dine kunder, kan blive enige om.

Hvad med opsøgende hjemmebesøg eller besøg efter udskrivelser - det kan vi jo ikke bede patienten om at betale?

Nej, det kan vi ikke.

Jeg har en reel bekymring for mit personale. Hvad har vi lov til? Skal vi give varsel om fyring?

I den situation, hvor forhandlingerne er brudt sammen, men den eksisterende overenskomst fungerer, er der ikke noget grundlag for at varsle ændringer i ansættelsesforhold. I det øjeblik, hvor vi har modtaget opsigelse af overenskomsten, er der højst sandsynligt grundlag for at varsle opsigelser, for så må vi forudse grundlaget for vores praksisdrift ændret meget. Men mange fagforeninger er meget aggressive over for opsigelser begrundet i den slags forhold. Vi vil opleve kolleger gå igennem retssager om, hvor velbegrundede sådanne opsigelser er.

Hvad med at lade personalet gå ned i timer?

Det kan ikke begrundes i denne situation, før der er nogen opsigelse. I dag kan du kun gøre det samme som for to måneder siden. Men efter opsigelsen af overenskomsten kan du gøre noget andet.

Jeg er ikke i tvivl om, at vores patienter vil komme til os læger, men jeg er ikke sikker på vores personale i det omfang, de laver årskontroller og forebyggende ting. I dag er lønnen til vores personale den største udgift, og det er et stort problem for os, hvis overenskomsten bliver opsagt.

Jeg tror, din forudsigelse er rigtig. Man bliver nødt til i den enkelte klinik at vurdere, hvor stor en del af omsætningen er hægtet op på det. Men først når overenskomsten er opsagt, har man mulighed for at agere på det. Så den enkelte klinik må vurdere, hvad der er de nødvendige konsekvenser.

Kan man forestille sig, at I støtter de typisk unge læger, der har større udgifter til lån og goodwill?

Jeg ville gerne kunne sige ja til det. Men vi har ingen finansieringskilder til den slags ting. Lægernes Pensionsbank vil gerne hjælpe. Men jeg forventer ikke, at det skal få alle til at sove roligt.

Jeg er speciallæge ansat som vikar i en praksis. Meningen er at overtage praksis 1. april næste år. Hvordan skal vi forholde os?

Jeg tror ikke, vi går en fremtid i møde, hvor der ikke er et fornuftigt indtægtsgrundlag for at drive almen praksis i Danmark. Men I skal i hvert tilfælde ikke købe praksis på en måde, så økonomien er så anstrengt, at I ikke kan tåle forandringer. De vil komme i en periode.

Skal vi begynde at lave undergravende virksomhed og henvise flere til det sekundære sundhedsvæsen?

Vi skal passe på ikke at komme frem med noget, som kan bruges mod os eller vække vrede hos vores egne patienter. Og vi skal ikke undergrave vores faglige troværdighed.

Jeg synes, vi står relativt dårligt i denne situation i medierne. Kan vi sætte ind på den front? Hvis dette her skal vindes, er vi nødt til at få befolkningen med os.

Det er vi på vej med. Vi vil foreslå repræsentantskabet et ekstra kontinent, som vi kan trække, hvis det bliver nødvendigt. Så vi trapper op og er forberedt på at bruge flere penge.

Skal vi ikke passe på, at det kommer til at handle for meget om, hvad vi tjener, og ikke hvor billigt vi laver arbejdet?

Det afhænger af, hvem vi taler til. De politikere, der sidder i Folketinget, er meget interesserede i, hvad det hele koster. Regionerne ser hvert hus for sig og kan ikke forstå, at de patienter, vi holder ude af det dyre hus, er en god forretning for dem. Først og fremmest skal vi tale om værdien af det, vi gør.

I har forhandlet med en anden part - et forsikringsselskab eller en anden sundhedsaktør. Det vil jeg gerne agitere for, at vi hører lidt mere om. Vi bør betragte os som på et marked med stor efterspørgsel, hvor vi leverer rigtig meget value for money. Hvor langt er I nået i sådanne forhandlinger?

Det er PLO's ønske at lave en ny overenskomst med regionerne, så vi stadig er så tæt integreret i det offentlige sundhedsvæsen, som vi har været indtil nu. Vi vil gerne have en ordentlig og anstændig aftale. Hvis den mulighed bliver taget fra os, så bliver vi nødt til at se os om efter andre muligheder. En af dem er bare at opkræve betaling fra patienterne. En anden mulighed er andre forretningspartnere, der kunne levere et abonnement. Det er ikke det, der er vores primære mål, men vi forbereder os. Så det er ikke vores nutid og heller ikke vores umiddelbare fremtid. Men vi bør diskutere det åbent.

Hvad er jeres strategi i forhold til ministre, Folketingets sundhedsudvalg og ordførerne?

Vi har været rundt til ordførerne flere gange. Finansministeriet har vi ikke kunnet komme i kontakt med. Det sker nok ikke, før vores overenskomst er opsagt, og vi er i en egentlig kon flikt, hvor de begynder at mærke de negative konsekvenser af det, der foregår. Når Sundhedsministeren skal til at skrive sit papir færdigt om, hvordan vi skal reguleres, så kan vi nok også komme i kontakt med hende.

Er der en second agenda i dette her? Hvis vi kommer ind i egenbetaling - står regionerne så der og siger: hvor belejligt - vi har sparet en masse penge?

Jeg tror ikke, der er en dagsorden om at indføre brugerbetaling, for det er der i det politiske spektrum ikke mange, der taler positivt om. Der er heller ikke en dagsorden om at have os ansat. Der er ikke et eneste parti, der ikke siger, at de godt kan lide den danske familielægemodel. Og de vil gerne blive ved med at have den.

Hvad er jeres strategi i forhold til de øvrige kolleger i sundhedsvæsenet?

Vi har haft foreløbige samtaler med formændene for hhv. Yngre Læger og speciallægerne, hvor vi har forberedt dem på, at vi kan komme til at gøre ting, som kan få umiddelbare konsekvenser for deres arbejdssituation. Det vil man selvfølgelig have meget stor forståelse for.

Det undrer mig lidt, at I slet ikke er kommet med noget modkrav i form af højere honorarer. Vi skulle måske have noget at sælge af, når vi kommer i forhandlinger igen?

Vi ved, hvilken situation der findes i andre forhandlinger. Vi tror ikke, det ville bringe os noget. Vi fik tilført midler i den overenskomst, vi har nu. (125 mio. kr. i honorarregulering over to år samt øget økonomi til meraktivitet svarende til ca. 200 mio. kr. over to år, red.) En hel del af det er løn for ekstra arbejde, men der er også tilført økonomi. Den eneste grund, til at vi ikke er blevet rigere af det, er, at personaleudgifterne er steget med ni pct. i de to år. Vi har muligvis forregnet os, når vi troede, det var så gunstig en forretning. Det har kostet på bundlinjen for os selv.

Køreplan for konflikt

22. november

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) holder møde. PLO forventer en appel til de praktiserende læger om alligevel at sige ja til regionernes krav.

1. december

PLO holder repræsentantskabsmøde, som forventes at bakke op om forhandlernes linje.

18. december

RLTN mødes igen. PLO forventer, at regionerne her vil beslutte at opsige overenskomsten pr. 1. april 2013.

1. april 2013

Sundhedsministeren ventes at udstede en bekendtgørelse om, hvordan sektoren skal forholde sig. Hvis den ikke dur efter de praktiserende lægers mening, vil PLO opfordre til en kollektiv aflevering af alle ydernumre.

Hvad sker der nu med PLO og overenskomst?

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Scenarie 1: Gældende overenskomst fortsætter på ubestemt tid

Den gældende overenskomst fortsætter, indtil den opsiges eller genforhandles, så den kan i teorien fortsætte på ubestemt tid. Men et centralt protokollat, der blev tilført den seneste overenskomst, og som indeholder et vækstloft på 2 pct., bortfalder 1. april 2013. På grund af dette protokollats udløb - som altså vil ophæve vækstloftet - ventes regionerne at opsige den nuværende overenskomst inden udløbet af i år.

Scenarie 2: Ny overenskomst

Uanset om regionerne opsiger gældende overenskomst inden årsskiftet eller ej, har parterne stadig mulighed for at finde hinanden inden 1. april 2013 og sikre en ny aftale. Finansministeriet sidder med i Regionernes Lønnings- og Takstnævn og har vetoret på alle aftaler, som regionerne indgår.

Scenarie 3: Ingen ny overenskomst

- konflikt og sundhedsministeren griber ind

Regionerne opsiger den gældende overenskomst senest 31. december 2012. Parterne finder ikke hinanden inden 1. april 2013. Der udbryder konflikt mellem regionerne og de praktiserende læger. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) forventes så - med hjemmel i sundhedsloven - at udstede en bekendtgørelse. Dermed vil hun skulle fastsætte honorarer og andre vilkår for alment praktiserende læger med ydernumre, indtil der kommer en ny overenskomst.

Scenarie 4: Ingen ny overenskomst - praktiserende læger går solo

De praktiserende læger har muligheden for at frasige sig deres ydernumre og praktisere helt frit. Hermed er alt i spil - herunder at patienterne betaler af egen lomme eller at de praktiserende læger indgår aftaler med forsikringsselskaber.