Skip to main content

Når lægen bliver alvorligt syg og skal søge læge

”Søg læge i tide ved mistanke om alvorlig sygdom”, lyder opfordringen fra de danske læger til deres patienter. Men lever de selv op til det, når de bliver alvorligt syge? Og hvorfor er det ikke så enkelt for en læge at søge læge? Det vil overlæge Børge Dandanell Thomsen gerne være med til at sætte fokus på. Han har selv været der.

Overlæge Børge Dandanell Thomsen vil med sin historie gerne medvirke til øget fokus på udfordringerne, når lægen også er patient. Foto: © clausboesen.dk
Overlæge Børge Dandanell Thomsen vil med sin historie gerne medvirke til øget fokus på udfordringerne, når lægen også er patient. Foto: © clausboesen.dk

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

22. feb. 2016
6 min.

Børge Dandanell Thomsen er 63 år og overlæge for Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug i Slagelse, som dækker hele det gamle Vestsjællands Amt. Han er engageret i sit arbejde og sidder i diverse udvalg og nævn. Han er glad for sit arbejdsliv og sit liv i det hele taget, og som læge har han i mange år været engageret i at hjælpe sine patienter til at kunne leve så godt et liv som muligt ud fra de forudsætninger, der nu engang har været. Men har han også været engageret nok i sit eget helbred og i det, hans egen krop fortalte ham? Og har han i samme grad som alle andre benyttet sig af sin praktiserende læge?

Lægeforeningen har længe været opmærksom på, at læger i udstrakt grad behandler sig selv, også ved alvorlige sygdomme, og ikke altid bruger egen læge. I Foreningens udgivelse "Når læger bliver syge" tages der fat på dette emne, og her hedder det blandt andet: ”Læger bliver som alle andre mennesker syge. Men skiftet fra at være læge til også at være patient kan være problematisk for mange. Samtidig kan det også være svært som læge at behandle andre læger”.

Børge Dandanell Thomsen nikker bekræftende til ordene om, at det kan være svært at skifte fra læge til også at være patient.

”Ja, som læge har man det nærmest sådan, at man selv skal have stillet diagnosen, før man går til læge”, siger han. Selv undlod Børge Dandanell Thomsen for længe at gøre det, han til enhver tid vil opfordre alle andre til: at gå til læge og få klarhed over, om han var alvorligt syg eller ej. Hans kone prøvede længe at få ham til at gå til læge, og det gjorde han så omsider i foråret, da han ikke mere selv var i tvivl. Den 31. marts 2015 meddelte han med en sms sin nærmeste omverden, hvordan realiteterne så ud: ”Har fået en kedelig meddelelse. Har formodentlig en fremskreden prostatacancer med sandsynlig spredning til knoglerne, hvilket desværre giver en dårlig prognose”.

En måned senere sendte han efter udredning endnu en sms: ”Svaret er desværre værre end frygtet. Har multipel spredning til hele skelettet samt til lymfen. Kan kun tilbydes livsforlængende behandling i form af hormonbehandling. Dystre udsigter for en ellers sund og rask ung mand”, skrev han i et forsøg på at holde humorens fane højt. De dystre udsigter havde imidlertid ikke behøvet være helt så dystre, hvis Børge Dandanell Thomsen havde søgt læge i tide. Hvorfor gjorde han det ikke?

Grænseoverskridende

”Jeg er jo selv læge og burde selv kunne vurdere mine symptomer og min tilstand. Jeg brugte da stort set heller ikke min praktiserende læge som læge. Hun er nu på pension, men jeg kendte hende udover gennem praksis, og derfor var jeg noget tøvende ved at henvende mig til hende som patient. Hvis det som i dette tilfælde drejede sig om de nedre regioner, ville det være direkte grænseoverskridende for mig”, siger Børge Dandanell Thomsen.

Han mener selv, at han længe overså symptomerne, og at også en erindringsforskydning spillede ind: Han mente, at han uden alarmerende resultat havde fået kontrolleret sine PSA-tal året før, men det lå længere tilbage. Samtidig ved han dog udmærket, at hvis en patient var kommet til ham med de samme symptomer, som han havde, ville han have handlet på det:

”En patient vil ofte præsentere mig for et samlet symptombillede, og jeg ville her ikke have været i tvivl om, hvad der skulle ske. Når det gælder min egen krop, er det anderledes. Jeg fik symptomer lidt efter lidt og har nok ikke set det værst tænkelige scenarie, som jeg ville jeg have gjort det ved en patient, jeg havde ansvar for. Tværtimod har jeg nok afdramatiseret mine egne symptomer, og hvorfor skulle jeg søge læge? Jeg er jo selv læge”.

Netop den situation, hvor læger vil være deres egen læge, tages der højde for i Lægeforeningens "Når læger bliver syge". Her hedder det blandt andet:

”Det er en dårlig idé at udskrive medicin til sig selv, medmindre der er tale om banaliteter. Du har krav på hjælp og støtte som alle andre under sygdom. Det er ikke rimeligt, at du skal behandle dig selv, når du faktisk er syg. Brug de almindelige veje ind i sundhedssystemet. Så sikrer du dig, at du kommer igennem det rette forløb med de relevante undersøgelser og behandling”.

Patient eller kollega?

Børge Dandanell Thomsen kom ind under kræftpakken, og selvbebrejdelserne var der: Hvorfor havde han af alle ventet så længe med at gå til læge? Hans kone havde længe opfordret ham til at søge læge, og det var ikke første gang. Han havde tidligere under arbejde i husets kælder fået svampesporer i lungerne med voldsom hoste og svær lungebetændelse som resultat. Også dengang måtte hans kone sætte ham stolen for døren, for at han kunne blive undersøgt og komme i behandling. Nu blev Børge Dandanell Thomsen grundigt undersøgt for cancer, og tallene var ikke gode. Det var prognoserne heller ikke, og det blev til samtaler ved opstart af kræftpakken og ved kontrolbesøg, hvor han på én gang var kollega og patient:

”Det er ikke så enkelt. Når en læge sidder over for en patient, er det med en vis autoritet, fordi man som læge har en viden og en erfaring, som patienten ikke har. Sådan er det ikke, når man som syg læge sidder over for en læge og dermed både er patient og kollega. Her har begge parter den lægelige viden, og det gør situationen noget speciel”, mener Børge Dandanell Thomsen.

Han har da heller ikke været enig i alle de lægelige vurderinger undervejs og har ikke kunnet undlade at ”være sin egen læge”. Først efter store overvejelser og efter pres fra familien sagde han ja til hormonbehandlingen, og han satte samtidig alle kræfter ind på at bekæmpe canceren med C-vitaminkure, varmebehandling af prostataen, totalt omlægning af kosten og alternativ medicin.

Børge Dandanell Thomsen er som læge smertelig klar over, hvor han står. Han ved, at han burde have været mere opmærksom på sin egen krop og dens signaler på et tidligt tidspunkt, men han ved også, at det åbenbart er et vilkår, når man har valgt at blive læge: Man er fokuseret på sygdom hos patienterne og på at hjælpe dem professionelt og korrekt, og så kan det være svært samtidig at være opmærksom på symptomer og sygdomstegn i egen krop og handle derefter.

”Jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Jeg har kolleger, som jeg ved, har den samme modvilje mod at søge læge, som jeg har haft. Jeg har kolleger, der ikke engang har en praktiserende læge, selv om det faktisk er imod reglerne. Vi tror, vi kan klare det selv”, siger Børge Dandanell Thomsen.

Han har ønsket at fortælle sin historie, så andre kan lære af den: Læger opfordrer alle andre til at søge læge for at fange livstruende sygdomme i tide. Det giver større chance for helbredelse, men lever lægerne selv altid op til det? Børge Dandanell Thomsen er et eksempel på, at det ikke er tilfældet.

Læs også: Syge læger går da på arbejde

Læs også: Hvorfor går læger syge på arbejde?