Næste generation af læger mangler motivation til at gå ind i ledelse

"Hvis jeg går en tur rundt på min afdeling og spørger de yngre læger, hvor mange af dem der har overvejet at blive ledende overlæge, så er det så tæt på nul, som man kan komme. Vi er nødt til at ændre kulturen og fortælle, at det at være lægelig leder også er en karrierevej, der indeholder faglighed og er vigtig for patientbehandlingen. Vores hospitalsvæsen bliver sårbart, hvis vi får adskilt ledelse fra faglighed. Det er en farlig vej at gå«, siger Ellen-Margrethe Hauge, der er professor og ledende overlæge på Afdelingen for Led- og Bindevævssygdomme på AUH.

Hun har selv haft flere forløb med yngre læger, netop for at prøve at sikre, at næste generation er på plads til fremtiden Det er et vigtigt arbejde, der især under uddannelsen har vist sig at være underprioriteret.

»Gode lægelige ledere er ikke noget, vi har haft nok fokus på. Under lægeuddannelsen møder man de syv lægeroller, men vi kunne se, at den rolle, der handler om at være leder og organisator, var et område, der ofte ikke blev udviklet. Derfor har vi fokus på, at der bliver ledelsesopgaver og organisatoriske opgaver, man kan løse i sit hoveduddannelsesforløb, og at man bliver inviteret ind i de processer, der er på afdelingen, som f.eks. besparelsesforslag«, forklarer Ellen-Margrethe Hauge og fortsætter:

»Da jeg tiltrådte som ledende overlæge, var der folk, der sagde til mig, at det var synd for mig. Læger anser det ikke for at være en attraktiv karrierevej. Der er brug for, at vi er bedre til at motivere de yngre læger, for det er netop også på ledelsesplanet, at læger kan sætte deres præg på en afdeling og lade fagligheden være en rød tråd i beslutninger og processer«.

Anderledes organisation skal skabe motivationen

Tue Kruse Rasmussen, der er reservelæge på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers, er den næste generation, der er så vigtig at motivere. Han kunne godt overveje ledelse, fortæller han, men han mangler et mere nært perspektiv, hvis han skal bevare lysten og troen på, at det er realistisk.

»Det kan være svært at forestille sig, hvordan det skal blive til noget. Man skal være 50+ og have tabt det meste af håret, for at kunne komme i nærheden af en ledelsesstilling, så som reservelæge er der 10-15 år til, at jeg kan få fingrene i bolledejen. Det er demotiverende. Der er brug for, at der er noget mere jordnært og umiddelbart, man kan gribe i som yngre læge, så man tydeligere kan se en løbebane foran sig«.

Han synes, at der mangler flere mellemlederfunktioner, hvor læger tidligere kan blive en del af ledelses- og udviklingsprocesser. Han tror, at det vil lette den fremtidige rekruttering, hvis der bliver flere muligheder for at dygtiggøre sig og oparbejde kompetencer som leder løbende. Der er brug for at gøre det mere attraktivt for yngre læger at gå ind i ledelse.

»Noget af det, der hæmmer os læger, er, at der er en idé om, at den ledende overlæge også skal være top dog rent klinisk. Men man behøver ikke være den allerbedste kliniker for at være den, der løfter ledelsesopgaven bedst. Det gør det ikke nemmere at rekruttere, når fremtiden er, at man skal være ekspert på to områder og passe to fuldtidsjob samtidig«, siger Tue Kruse Rasmussen.

Han frygter, at læger som faggruppe taber muligheden for at have indflydelse gennem lægelige ledere højere oppe i systemet, hvis ikke der sker forandringer.

»Vi er nødt til at gå mere struktureret og engageret til ledelsesopgaven, for ellers bliver vi som faggruppe kørt over i systemet. Manglende lægefagligt aftryk i vores voksende sundhedsvæsen er ikke bare ærgerligt fra et snævert lægeligt perspektiv, men vil bredere set være et tab for patienterne, når det kommer til prioritering og kvalitet i behandling«, siger Tue Kruse Rasmussen.

Altid mere at gøre

En af dem, der har følelsen af at kunne gøre mere, er Peter Ott, ledende overlæge, Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling på AUH. Han har tidligere været med i et projekt, der var baseret på tanken om at involvere yngre læger i ledelse langt tidligere. Men manglen er stadig markant.

»Flere steder oplever man, at det er svært at få læger til at træde ind i ledelse og vælge den vej, og derfor bliver det svært at besætte stillinger som ledende overlæge. Så der er et behov, og vi må alle sammen se på os selv og spørge 'har vi gjort nok?' Og det har vi ikke, når vi kan stå i den situation. Det kan vi ikke komme udenom«, siger han.

Han ser problemet som todelt. Den ene side handler om, at læger er så optagede af deres faglige udvikling, at de først sent kommer ind på ledelsesvejen. Den anden handler om, at der ikke har været nok opmærksomhed på at udvikle næste generation.

»Vi må gøre noget mere for at plante tanken noget før, for yngre læger er en kraftbase, vi ikke udnytter i den daglige ledelse ved at give dem mulighed for at prøve ledelse i mindre målestok. Yngre læger burde udgøre en ressource, vi kunne få glæde af at benytte, men det har jeg ikke haft øjnene åbne for tidligere«, siger Peter Ott.

Ikke alle kan blive overlæger, siger han. Alligevel kunne han godt ønske, at han kunne give alle de yngre en smagsprøve.

»I grunden burde jeg jo have et projekt til hver eneste yngre læge, så de kunne prøve kræfter med ledelse igennem små forandringsprojekter og på den måde få en indsigt i de muligheder, det giver. Det ville være den logiske vej at gå, men det er for svært at overkomme ved siden af andre administrative opgaver«, siger Peter Ott.

Fremtidssikring af lægelig indflydelse

Det kan være kritisk for fremtiden, hvis næste generation af læger ikke er motiveret til at gå ind i ledelse, siger formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

»Lægelige ledelse er vigtig for at sikre, at sygehus og afdelinger bliver ledet med stort fokus på patientbehandlingen, på at skabe gode forløb og sammenhæng – et stenhårdt fokus på kerneopgaven. Det sikrer man ved at have lægelige ledere i front«, fastslår han.

Han peger på, at der skal være større fokus på, at det er en del af den ledelsesmæssige opgave at udpege, udvikle og motivere næste generation af ledere, så nye kræfter kan overtage centrale opgaver i sundhedsvæsenet.

»At have øje for ledertalenter og sikre, at der er nogen, der kan tage over eller indgå, hvis der opstår et behov for at supplere ledelsen, er en vigtig opgave, vi skal anerkende som en del af ledelsesarbejdet«, siger han og fortsætter:

»Interessen er der blandt de yngre læger. Derfor er det vigtigt, at man i sundhedsvæsenet er opmærksomme på at skabe rammer for ledelse, så det bliver tydeligt, at det er en mulighed for at påvirke en afdeling. Med udgangspunkt i den lægelige faglighed. På den måde kan vi sikre, at ledelse bliver set som en attraktiv måde at få indflydelse på«.

Læs også lederen om samme emne: "Sundhedsvæsenet har brug for stærke, faglige ledere"