Skip to main content

Nationale kliniske retningslinjer

formand for lægeforeningen Jens Winther Jensen

6. nov. 2009
3 min.

Lægeforeningen og Dansk Medicinsk Selskab er enige med Sundhedsstyrelsen om, at der er behov for en national strategi om kliniske retningslinjer. Det er nøglen til, at vi kan få en ensartet patientbehandling af høj kvalitet på tværs af landet og en best clinical practice at måle os imod. Vi mener, at de kliniske retningslinjer skal baseres på en national lægefaglig konsensus, og det er helt centralt, at de faglige miljøer får et tæt ejerskab til systemet. Vi mener derfor ikke, at et dansk system indholdsmæssigt kan baseres på det engelske videnssystem Map of Medicine, MoM. Lægeforeningen og DMS vil pege på et alternativ, som er nationalt funderet og bedre egnet til at løse opgaven.

Vi anerkender fuldt ud det store arbejde, Sundhedsstyrelsen og Digital Sundhed har lagt i at pilotteste MoM'en. Men det har også for os gjort det klart, at det engelske system ikke er velegnet til at overføre til danske forhold. Indholdet afspejler i al for høj grad indretningen af det engelske sundhedsvæsen. Det faglige niveau er efter vores opfattelse heller ikke godt nok, og det er ikke entydigt, hvilken målgruppe Map of Medicin er beregnet for. Derfor vil det efterfølgende være et stort et arbejde at få det tilpasset til danske forhold. Det giver ikke mening i forhold til, at vi laver en dansk løsning fra grunden. Derimod kan det godt være relevant at undersøge, om it-delen eller »skallen« til MoM'en kan bruges til en dansk løsning.

Vi mener, at man i stedet skal satse på et dansk videnssystem målrettet hele lægegruppen. Det skal baseres på det højest tilgængelige evidensniveau, så patientbehandlingen følger best clinical practice. Det vil give en øget gennemsigtighed i sundhedsvæsenet. Det forbedrer både patientens og lægens retssikkerhed og vil bidrage til større tryghed for alle parter. Der skal være kliniske retningslinjer for alle specialer. Vejledningerne skal laves ét sted i landet, så der ikke laves delmængder eller lokale instrukser. Målet er, at både den uerfarne og den mest erfarne kan have gavn af de nationale kliniske retningslinjer. Der er allerede indhøstet erfaringer med de kliniske retningslinjer, som bl.a. kardiologerne, obstetrikerne og gynækologerne har udarbejdet.

Det vigtigste overhovedet er måske at skabe ejerskab fra brugerne til så stor og kompleks en opgave. Det gælder både under selve udarbejdelsen, hvor lægerne skal lægge såvel deres sjæl som deres viden i arbejdet, og det gælder efterfølgende, hvor der skal tages ansvar for vedligeholdelse af systemet. Arbejdet med at udvikle retningslinjer giver ejerskab. Selve processen er altså vigtig for at kunne skabe et system af høj kvalitet. Det er også forudsætningen for den konsensus om, hvad der er den bedste standard, der kan løfte det faglige niveau i specialerne. Desuden skal systemet passes, så det hele tiden bliver opdateret med ny viden. Det skal foregå via de videnskabelige selskaber, og ikke mindst dette kræver ejerskab, hvis systemet ikke hurtigt skal forældes.

Vi kan som repræsentanter for lægerne og de faglige miljøer love at komme med de faglige input, know how og sekretariatsbistand, hvis det offentlige kommer med finansieringen til et dansk baseret system med nationale kliniske retningslinjer. Se hele forslaget på laeger.dk.