Nej tak til medicinalindustriens skjulte reklame

Man gribes af en stærk fornemmelse af deja-vu, når blikket falder på et nyt forslag fra EU-Kommissionen, som vil tillade medicinalindustrien at henvende sig direkte til forbrugerne med information om receptpligtige lægemidler.

Det er ikke bare trættende, men også tankevækkende, at det dukker op igen. Læger, patienter og forbrugere har protesteret før. Et flertal af EU`s medlemsstater har sagt nej tak. Det blev sparket til hjørne politisk i slutningen af 2011. Men nu rasler Kommissionen med forslaget igen og har taget de indledende skridt til, at det kan fremsættes senere i år. Det bliver i så fald for tredje gang - om end i en let tilrettet version.

Selv om informationen ifølge forslaget skal være under myndighedskontrol, er der al mulig grund til at advare mod det. Det giver billedligt talt medicinalindustrien mulighed for at stikke fod i døren og over tid øge presset for, at det bliver tilladt at reklamere for receptpligtig medicin.

Lægeforeningen frygter, at det vil skævvride dialogen mellem læge og patient. Der er en risiko for, at budskaberne fra medicinalindustrien bliver udgangspunkt for samtalen. Det er uheldigt, for ofte er den bedste behandling ikke medicin, og skulle det være tilfældet, er det langtfra sikkert, at det er netop det lægemiddel, som patienten har læst eller hørt om.

Der er også grund til at frygte, at industriens henvendelser direkte til borgerne kan føre til sygeliggørelse af raske mennesker, og at efterspørgslen efter bestemte præparater stiger unødigt. At vi vil se en sværm af information om lægemidler, der skal stimulere patienters efterspørgsel efter lægemidler, som de reelt ikke har brug for. At reklamer vil fremstille lægemidler som den lette vej til et bedre liv vil konkurrere med den ofte hårdere, men mere langsigtede ændring af livsstil. Det er heller ikke lige det, som sundhedsvæsenet har brug for i en tid, hvor princippet »mest sundhed for pengene« bør afgøre, hvordan pengene bruges. Udviklingen, når det gælder håndkøbsmedicin, skræmmer. Her er forbruget steget markant i de seneste år.

Retorikken i forslaget er, at hensynet til patienter vejer tungt. F.eks. henvises der til, at den lægemiddelinformation, som EU-landenes nationale myndigheder stiller til rådighed, er af dårlig kvalitet. Det er naturligvis et problem. Men løsningen er ikke indirekte reklame fra medicinalfirmaer. Tværtimod understreger det blot behovet for uafhængig og uvildig information om lægemidler.

Patienter har krav på, at den information, de modtager om lægemidler, er objektiv. Sikkerhed for det får man ved, at det er offentlige myndigheder og de læger, der har ansvar for behandlingen, der informerer om lægemidler.

Lægeforeningen vil holde et skarpt øje med udviklingen og vil kraftigt opfordre medlemslandene og EU-parlamentarikerne til at skyde forslaget ned. Endnu en gang og forhåbentlig for altid.