LÆGEMØDE: To procentskravet skal pakkes helt væk og sundhedsvæsenet skal ikke længere styres efter aktivitet. Sundhedsvæsenet skal styres efter rammer, samt de mål om kvalitet og behandling, der allerede er, sagde Andreas Rudkjøbing som oplæg til Lægemødets politiske debat. Sundhedsministerens svar var henholdende.
Formand Andreas Rudkjøbing havde stor tak til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der sammen med formand for Danske Patienter, Camilla Hersom og formand for Danske Regioner Stephanie Lose, var inviteret til debat på Lægemødet. Takken gjaldt kravet om to procents produktivitetsstigning, der nu har været suspenderet i et år.
Andreas Rudkjøbing havde en klar melding til ministeren om fremtidens styring:
”To procentskravet skal ikke erstattes med et nyt rigidt styringsregime, udtænkt i Finansministeriet langt fra vores patienters verden”.
Der skal faktisk slet ikke opfindes noget nyt, står det til ham:
”Vi har allerede mange styringsredskaber, som overflødiggør et nyt produktivitetskrav, Vi har udredningsretten, behandlingsretten, kræftpakker budgetlov blandt meget mere”, sagde han.
Et af de store problemer ved aktivitetskravet var, at det ofte hæmmede gode initiativer og nytænkning, understregede Stephanie Lose:
”Det er vigtigt, at vi ikke får et styringssystem, der virker hæmmende for eksempel på samarbejdet mellem regioner og kommuner. Vi skal ikke have en pulje, der er koblet på noget bestemt. Regionerne går ind for at afvikle aktivitetspuljen. I stedet skal hver region have en økonomisk ramme med udgangspunkt i den befolkningssammensætning, der er.”
Ellen Trane Nørby kunne ikke rigtig lovet noget bestemt, men løftede sløret for den retning, vinden blæser i forhandlingerne mellem sundhedsministerium og Finansministerium lige nu.
”Vi er ved at udvikle fremtidens sundhedsvæsen – der skal vi have et nyt styringsregime og indtil videre er der ikke tegn på at to procentskravet skal genoplives.”
Ministeren var enig i, at der allerede er en række mål, som sundhedsvæsenet styres efter. Men der skal tænkes en meget bedre sammenhæng mellem det nære sundhedsvæsen og sygehusene med den nye styringsmodel:
”Jeg er enig i, at vi har mange nationale mål. Men det er et problem, at de vægtes forskelligt rundt om i landet – men der er forskellige vægtninger i DK – vi skal bedre til at lære på tværs så det skal vi understøtte. Vu skal blive bedre til at understøtte læring på tværs af landet.”
Ellen Trane sammenfattede sit budskab:
”Vi er ved at udvikle en ny styringsmodel som handler om nærhed, kvalitet og sammenhæng. Det er ikke et aktivitetsfokus i har.”
Svendborgsagen fik også i debatten en stor del af tiden og opmærksomheden.
”Sagen har sat sig dybe spor i hverdagen for alle læger”, sagde Andreas Rudkjøbing, i sit oplæg til de tre paneldeltagere. Lægeformanden erklærede sig tilfreds med, at ikke mindst ministeren har lyttet til Lægeforeningens bekymring over den ”aggressive linje”, som Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) har lagt for dagen med hensyn til at stille enkelte læger - og ikke et svigtende og fejlbehæftet system - personligt til ansvar.
”Nu er det gået for vidt”, erklærede han. ”Den enkelte læge skal ikke stilles til personligt ansvar, når systemet svigter”.
Som Ugeskriftet tidligere i dag kunne oplyse, agter ministeren og regeringen til efteråret at fremsætte et lovforslag, der skal gøre det klart, at organisationen sikrer ordentlige forhold for lægerne.
I eftermiddagens åbningsdebat uddybede ministeren. Hun indledte med at udtrykke forståelse for, at Svendborgsagen ”ikke fremmer lysten til at dele sine fejl”, så man kan drage lære af dem.
”Men det er en farlig vej at gå, og derfor har vi en fælles opgave i at få det lavet om”, sagde Ellen Trane Nørby, der understregede vigtigheden af, at ”genoprette tilliden og samarbejdet”.
”Der skal tages affære, når der laves fejl. Vi kan aldrig få et sundhedsvæsen, hvor fejl slet ikke forekommer. Men fejlene skal frem i lyset, så vi kan lære af dem”.
”Svendborgsagen har vist behovet for klart at vise det organisatoriske og ledelsesmæssige ansvar”, fortsatte ministeren og pegede på den norske lovgivning som inspiration for den ændring af Sundhedsloven, som regeringen vil foreslå.
”I Norge er driftsherrens ansvar skrevet klart ind i lovgivningen. Det er min og regeringens opfattelse, at det ville være gavnligt, om vi herhjemme får samme klarhed. Derfor vil regeringen i efteråret stille forslag om at skrive det ind i Sundhedsloven”, sagde ministeren til de delegerede, der kvitterede med klapsalver.
Debatten sluttede i psykiatrien. I januar lavede Lægeforeningen en rundspørge blandt læger med speciale i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri. Og svarene var chokerende, fortalte Andreas Rudkjøbing.
De pegede blandt andet på al for lang ventetid til psykiatriske bosteder. Pres på ambulante tiltag. Og at behandlingen af patienter med psykiske lidelser og misbrug ikke fungerer.
”Men vi kommer ikke uden om, at der skal være flere sengepladser i psykiatrien. 60 procent af lægerne svarede, at de dagligt eller ugentligt udskriver patienter, som har behov for at være indlagt i længere tid. Psykiatrien har brug for en saltvandsindsprøjtning,” sagde Andreas Rudkjøbing.
Han opfordrede Ellen Trane Nørby til at tage Lægeforeningens 33 forslag til psykiatrien med i arbejdet om den handlingsplan, regeringen fremlægger senere på året.
De resterende tre panelister var enige i behovet for flere sengepladser. Men der skal også gribes ind, inden det når så vidt som en indlæggelse.
"Vi kommer ikke til at kunne behandle os ud af det her. Jeg tror, det er en bredere opgave med forebyggelse og kapacitetsopbygning hos vores børn og unge. Det handler om at kunne spotte tegn og gribe ind" sagde Camilla Hersom.
Stephanie Lose var enig.
”Med stigningen i mængden af patienter er vi nødt til at indse, at det ikke bare handler om dimensionering. Det handler også om at forhindre, at så mange når dertil. Vi må investere i, at borgerne får en bedre mental tilstand”, sagde hun.
Der er investeret penge, fortalte Ellen Trane Nørby. Hun nævnte, at 18-20-årige fra juni gennem en forsøgsordning kan få gratis psykologhjælp. At der er afsat satspulje-midler til mindfulnesskurser. Samt at regeringen har afsat 251 millioner kroner til, at regionernes medarbejdere kan arbejde mere udgående.
”Det handler om at gribe nogle af dem, før psykologen er den rigtige behandlingsform,” sagde hun.
Danske Patienter, Lægforeningen og Danske Regioner har i dag anbefalet fem principper for den fremtidige styring af sundhedsvæsenet. Læs pressemeddelelse her.
Læs mere psykiatriudspillet her
