Undersøgelsen har blandt nogle givet anledning til håb om, at man nu vil lægge systemet i graven i Danmark og dermed slippe for umådeligt meget bureaukrati.
Men her må man nok blive skuffet. Man kan nemlig ikke overføre konklusionen til danske regioner og kommuner. Det siger professor i statskundskab, Kurt Klaudi Klausen, der har forsket i NPM i årevis og skrevet rækker af artikler – også kritiske - om det.
”Den engelske undersøgelse er primært fokuseret på statslige forvaltninger. Og hvis du spørger, om man kan overføre de erfaringer til danske forhold, er svaret nej, muligvis vil man støde på det samme i den danske statslige forvaltning. Men ikke i danske regioner og kommuner”, siger han.
Et formålene i NPM er at skabe synlighed med udgifterne og netop det er lykkes i regioner og kommuner i Danmark, og det dokumenterer, at NPM har haft gavnlig effekt, mener Kurt Klaudi Klausen:
”Ser vi på regionerne, så har Danske Regioner samlet data, for bl.a. sygehusene, der dokumenterer, at vi i en lang årrække har haft årlige produktivitetsstigninger på 4-6 pct. Samtidig kan vi se, at patienttilfredsheden ikke er faldet i samme årrække, den er nogenlunde stabil. Man kan også se, at selv om medarbejdere taler om stress og frustration, så viser de aggregerede statistiske data, at det ikke er gået ud over arbejdsmiljøet på en sådan måde, at medarbejderne er mere sygemeldt”.
I England er udgifterne til det offentlige steget – det er de også i Danmark – men ifølge Hood og Dixon får man ikke mere for mindre i den engelske statsforvaltning, som hele øvelsen med NPM ellers går ud på.
”Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om det også gælder i Danmark, hvor det er lykkedes for hospitalerne at holde budgetterne og minimere udgifterne. Man får altså mere for mindre på flere områder - man lean’er og man har indført sammedagskirurgi for at tage et par eksempler. Det er et udtryk for professionel ledelse.”
Effektivitet og frustration
Et er fine tal for økonomi og effektivitet i regionerne. Men blandt medarbejdere i fx sundhedsvæsenet synes frustrationerne at vokse. Og mange af dem sættes i forbindelse med NPM - bureaukrati, kontrol, kvantificering, djøfisering og meningsløs registrering og dokumentation.
Men det er ikke helt retfærdigt, mener Kurt Klaudi Klausen:
”Der er en tendens til i diskursen på sundhedsområdet at NPM er blevet den store syndebuk, som årsag til alt ondt. Men det er udtryk for en reduktionisme og langt hen ad vejen en fejlagtig kritik.”
Pointen er, at da man indførte NPM som styringsprincip i Danmark, var der brug for det. Der var ikke styr på udgifterne, som tordnede derudaf og man kunne ikke rigtig se, hvad pengene blev brugt til, da der ikke var nogen systemer til at indsamle viden om det.
”Det var nødvendigt med en opbremsning og ikke mindst inden for hospitalsvæsenet var det nødvendigt at skabe strømlining og rationalisering”, siger Kurt Klaudi Klausen.
Man indførte konkurrencelignende mekanismer – kendt fra det private – og samtidig kom der en ny profil på ledelserne på hospitalerne. Den blev professionaliseret (djøfiseret), bl.a. i forhold til at kunne koble de styringssystemer med kvalitetstænkning, påpeger Kurt Klaudi Klausen.
”Det er nu muligt at dokumentere, at man har benyttet sig af NPM-tænkning og at man har fået resultater af det, som vi alt andet lige står os rigtig godt med”, siger han.
Er du ikke lige ved at give NPM æren for alt godt, der er sket i sundhedsvæsenet siden 80’erne?
” Det er en relevant betragtning, selvfølgelig kan man ikke det. Hvis man ser på de enkelte eksempler, jeg har nævnt, kan man da godt spørge, om det ikke bare er en udvikling, der var sket alligevel.”
”Men pointen er, at NPM skubber på udviklingen og at der er ingen vej tilbage. Vi kan ikke vende tilbage til fx en situation uden professionelle ledelser eller hvor vi ikke skal dokumentere det, vi arbejder med”, siger Kurt Klaudi Klausen og tilføjer:
”Det er også svært at se et alternativ til New Public Management”.
Civil ulydighed
Men du anerkender de negative sider af NPM?
”Der er rigtig, rigtig mange eksempler på, at der er ulemper i kølvandet på NPM. Det har sat mange medarbejdere på overarbejde med at dokumentere ting, som ikke nødvendigvis skaber værdi eller som man bruger til noget. Det er frustrerende at bruge sin tid på unødvendige ting og det er demotiverende at blive udsat for kontrol, som er et udtryk for mistillid. Der er også masser af eksempler på, at NPM ikke har leveret varen, men oven i købet har stået for negative utilsigtede bieffekter.”
Så er der vel på tide at finde ud af noget andet?
”Vejen ud er, at vi tager ved lære af vores fejl. Så vi fx bremser nogle af de store digitaliseringsprojekter i tide og i stedet bruger pengene på noget realistisk.”
”Hvad medarbejderne selv angår, vil jeg opfordre til civil ulydighed til. Man må med jævne mellemrum råbe gevalt. Hvis der kommer et krav om en registrering, som man ikke kan se mening med, så må man sige, nu stopper det, det går vi ikke med til. Og så må man bede om tilgivelse op i systemet for undladelsessynden.”
Men bør man ikke ”oven fra” lavet det om?
”Jo, det burde man. Holde op med de ting, der virker meningsløse, som har at gøre med at måle og veje og kontrollere. I stedet burde man gøre mere ud af det menneskelige og holde meget nøje øje med, hvad der sker på arbejdspladserne i forhold til motivation og demotivation.”
For eksempel:
”Hvis en læge udviser civil ulydighed og fraviger et tidsskema, fordi patienten har brug for det, skal ledelsen være professionel og bakke sine medarbejdere op ved at bruge den praktiske og sunde fornuft fremfor at holde sig til et skema.”
Kurt Klaudi Klausen konkluderer:
”Alt i alt skal det offentlige skære ned på nidkærheden og i stedet fokusere på at motivere medarbejderens potentiale.”
