Nu kommer de første nationale kliniske retningslinjer

ADHD hos børn og voksne og diabetiske fodsår. Sådan lyder overskrifterne på de første nationale kliniske retningslinjer. Emnerne er fastsat af det nye Nationale Råd for Kliniske Retningslinjer og to arbejdsgrupper er allerede er allerede i gang med arbejdet, der forventes at være klar om et halvt år.

"Arbejdet med de to første retningslinjer er en slags pilotprojekter og de faglige arbejdsgrupper, der står for udarbejdelsen, skal give tilbagemeldinger om processen. De skal sammen med resultaterne fra en særlig metodearbejdsgruppe vise retningen for det videre arbejde med de nationale kliniske retningslinjer," oplyser enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Hele arbejdet med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer er finansieret af en statslig pulje, som skal udløses i fire portioner over fire år. Søren Brostrøm forventer, at udvalget kan arbejde frem til 2015 eventuelt ind i 2016 og da vil der være produceret omkring 50 kliniske retningslinjer.

Kardinalpunkt

Nationale kliniske retningslinjer har længe været et kardinalpunkt for de faglige selskaber og efter første møde i det nationale råd, er der tilfredshed i LVS (De lægevidenskabelig selskaber):

"Vi er glade for, at man på det første møde i det nationale råd blev enige om en formulering om, at retningslinjerne skal være evidensbaserede samt at de skal være korte - med måske 30 siders baggrundsdokumentation - og handlingsrettede. Det er vigtigt for deres anvendelighed i den daglig klinik. Så langt er vi positive. Vi afventer nu metodegruppen for det bliver deres udfordring at omsætte intentionerne til en brugbar skabelon for nationale kliniske retningslinjer," siger formanden for LVS, Peter Schwarz.

Kriterier

Baggrunden for at netop ADHD og fodsår er valgt som de første områder, der skal udarbejdes retningslinjer for, er ifølge Søren Brostrøm:

"ADHD er der aktuelt meget fokus på og vi ser et stigende forbrug af medicin og et stigende antal diagnoser og kontakter til sundhedsvæsenet på området. Diabetisk fodsår er et område, der kræver en stor tværfaglig og tværsektoriel indsats og derfor relevant at tage op som pilotprojekt for kliniske retningslinjer."

Kriterierne for udvælgelse af emner er beskrevet i et kommissorium for udvalget, men rådet har skrevet ud til de faglige miljøer og til diverse myndigheder og opfordret dem til at komme med forslag til emner. Det er Sundhedsstyrelsen, der bestemmer emnerne, men i dialog med det nationale udvalg.

FAKTA:

Om kriterierne for udvælgelsen af emner til kliniske retningslinjer skriver Sundhedsstyrelsen:

• sygdomsbyrden (populationsstørrelse, sygelighed, dødelighed)

• ressourceforbrug (dyr behandling, ventetider m.v.)

• sundhedspolitiske prioriteter (f.eks. psykiatriområdet)

• store variationer i praksis (f.eks. KAG/hjerte-CT, PET-CT, ADHD)

• ny risikobetonet teknologi (f.eks. kunststofimplantater)

• mulige indikationsskred (f.eks. åreknuder, grå stær, plastikkirurgi)

Udover disse kriterier anføres krav om, at der kan forventes en væsentlig effekt af den valgte kliniske retningslinje, og at den kan bygges på evidens.

Valg og afgrænsning af emner til nationale kliniske retningslinjer bør hvor relevant inddrage tværsektorielle og tværfaglige aspekter."

Sundhedsstyrelsen har foreslået yderligere fire emner til nationale kliniske retningslinjer, som kan begynde i år - også som pilotprojekter.

Det er grå stær, hjerterehabilitering, skulderlidelser samt indikationer for intensiv terapi i den terminale fase.