Med en national klinisk retningslinje fra Sundhedsstyrelsen om alkoholbehandling og et lovforslag om godkendelse og tilsyn med behandlingssteder opfyldes et gammelt ønske om ensartethed og kvalitet.
Der er nu udsigt til, at behandlingen af alkoholafhængighed bliver mere ensartet og kvalificeret, uanset hvor i landet, man befinder sig.
Med en national klinisk retningslinje anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alkoholafhængige får tilbudt familieorienteret alkoholbehandling i form af kognitiv adfærdsterapeutisk familieterapi.
Det anbefales også, at pårørende til de afhængige får tilbud om professionel rådgivning, dxels fordi det øger sandsynligheden for at få den afhængige i behandling. Sundhedsstyrelsens retningslinje anbefaler desuden behandlingsforløb af tre måneders varighed, som følges op af et tilbud om efterbehandling.
Med retningslinjken imødekommes et længe næret ønske hos Lægeforeningen, som har kritiseret den meget svingende kvalitet i de 98 kommuners behandlingstilbud.
Retningslinjen kommer samtidig med, at Sundhedsministeriet og Socialministeriet i fællesskab har foreslået at indføre en tilsynsordning for de enkelte behandlingssteder. Et lovforslag, som er i høring, skal sikre, at behandlingen varetages af kompetent personale. I begrundelsen til lovforslaget hedder det bl.a., at der har været eksempler på, behandlingssteder, ”hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt personalet har haft de tilstrækkelige faglige kompetencer, samt om de anvendte behandlingsmetoder har en påviselig effekt”.
Derfor skal sundhedsloven ændres, så socialtilsynene fremover skal godkende og føre tilsyn med behandlingsstederne. Desuden skal kommunerne kun have mulighed for at tilbyde behandling på steder, hvor behandlingen har den fornødne kvalitet.
Faktaboks
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår i øvrigt, at Sundhedsstyrelsens vejledninger og retningslinjer ikke skal, men blot kan benyttes som redskaber i godkendelsen og tilsynet med behandlingsstederne. Det kan dog nå at ændre sig, når høringsfristen er overstået på torsdag.
Både den nationale kliniske retningslinje og lovforslaget om godkendelse og tilsyn med behandlingsstederne glæder en af eksperterne på området, professor og overlæge Ulrik Becker, Statens Institut for Folkesundhed.
Han mener dog, at man netop på alkoholområdet, hvor der ikke er tradition for at arbejde evidensbaseret, havde været bedre tjent med at inddrage nogle udenlandske retningslinjer og omarbejde dem til en dansk kontekst, siger Ulrik Becker og peger specifikt på, at de engelske NICE-guidelines er langt mere grundige og detaljerede.
Jeg håber, at lovforslaget ændres, så det fremgår, at der skal indgå sundhedsfaglige personer i tilsynet Ulrik Becker, overlæge, Statens Institut for Folkesundhed
”Men når det er sagt, er det godt, at vi nu får nogle kliniske retningslinjer, som man må forvente, at kommunerne vil rette sig efter i deres tilbud om alkoholbehandling”, siger Ulrik Becker.
”Og så er der især grund til at glæde sig over retningslinjens medicinske del, der slår fast, at antabus ikke er løsningen på alle problemer i alkoholbehandlingen. For der er faktisk en række nye stoffer, som har bedre dokumenteret effekt”, siger han.
Ulrik Becker er tilfreds med, at der nu skal ske godkendelse af og føres tilsyn med behandlingsstederne, som både han og Lægeforeningen længe har slået til lyd for.
”Men jeg savner sundhedsfaglighed i tilsynene. Med lovforslaget lægges det hos de sociale tilsynsenheder, som i forvejen fører tilsyn med de sociale institutioner. Men alkoholområdet er noget helt andet, som kræver en høj grad af sundhedsfaglighed. Jeg håber, at lovforslaget ændres, så det fremgår, at der skal indgå sundhedsfaglige personer – læger eller sygeplejersker – i tilsynet.
