Nu skal læger fra EU-lande også bevise, at de kan tale dansk

Læger fra et andet EU-land, der ansættes på et hospital eller en regionsklinik i Region Nordjylland efter 1. august i år, skal inden for et år bestå Danskprøve 3 med karaktererne mindst 10 i mundtlig dansk og mindst 7 i læseforståelse og skriftlig fremstilling.

Det har hidtil kun været læger fra lande uden for EU, som har skullet dokumentere deres sprogfærdigheder som et led i autorisationsprocessen. Den forskel er blevet problematiseret fra mange kanter, bl.a. har Lægeforeningen påpeget det »ulogiske«.

I den seneste folketingssamling fremsatte Enhedslisten og Dansk Folkeparti et beslutningforslag om at sidestille kravene til sprogkundskaber og kvalifikationer for læger i og uden for EU, men forslaget faldt på grund af valget. Og i marts i år fremsatte daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) et lovforslag, der bl.a. forpligter regionerne på deres ansvar for, at udenlandske lægers sprogfærdigheder er på plads.

En opgave, som regionerne ifølge den daværende minister »ikke tilstrækkeligt tager ansvaret for«.

»Og det ansvar har vi taget på os«, siger formand for Region Nordjylland, Ulla Astman (S).

»Vi har taget ad notam, at man mener, at vi ikke har gjort det godt nok. Og derfor skærper vi i vores region nu kravene til læger fra andre EU-lande. Vi har været i dialog med de andre regioner, og er der nogle af dem, der vil låne eller lade sig inspirere af vores procedurebeskrivelse, er de velkomne til det«, siger Ulla Astman og fortsætter:

»Vi er en region, der har en del udenlandske læger. Læger, som vi er meget glade for og ikke er ude på at skræmme væk. Men vi er nødt til at stille nogle håndfaste krav, ikke mindst fordi vi tidligere har haft et par dårlige sager. Det går ikke, hvis patienten eller de pårørende ikke forstår, hvad lægen siger. At kunne føre en samtale med både patienter og pårørende er også essentielt af hensyn til patientsikkerheden«.

»Her siger vi ,du’ til alle«

Det er den senere tids offentlige og politiske debat, der får regionen til at stramme kravene til læger og andre sundhedspersoner fra EU. Det sker i en procedurebeskrivelse for ansættelse af udenlandske sundhedspersoner, som skærper kravene til ledelserne rundt omkring på hospitalerne.

De skal fremover sikre, at den enkelte læge udstyres med ikke bare sproglige, men også kulturelle og faglige kompetencer. Der skal også tages højde for, at der er brug for dansktalende personale, der skal gå rundt med en ikkedansktalende læge.

Eksempler på initiativer, der kan sættes i værk, er undervisning i dansk kultur, arbejdskultur, det danske sundhedssystem, relevant lovgivning og individuel sprogcoaching.

»Arbejdspladskulturen er anderledes her end i mange af de lande, de udenlandske læger kommer fra. Mange hospitaler er dér mere hierarkisk opbygget, mens strukturen hos os er mere lige og flad, og man siger ,du’ til både rengøringsassistenten og direktøren«, siger Ulla Astman.

Individuel sprogcoaching og personale, der skal gå med lægen rundt, etc. – det lyder dyrt?

»Det har omkostninger – ja. En til en-undervisning koster personaleressourcer, men man får en kompetent lægeressource ud af det. Så investeringen er pengene værd«, slutter Ulla Astman.

LÆS OGSÅ: Det er helt fair at stille sprogkrav til udenlandske læger – men det er altså ikke den vigtigste udfordring i sundhedsvæsenet

I lægens egen interesse

Thea Heide Faaborg er 1. reservelæge på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor halvdelen af speciallægerne kommer fra udlandet. Samtidig er hun lægelig repræsentant i regionens Hovedudvalg, hvor den nye procedurebeskrivelse blev behandlet i juni.

»Vi bliver nødt til at ensrette sprogkravene til læger, uanset hvor de kommer fra. Det er uholdbart for de patienter, der ikke forstår, hvad en læge siger, men også for den udenlandske læge, der ikke bliver forstået«, siger Thea Heide Faaborg.

Til procedurebeskrivelsens passus om, at der skal være »fokus på personaleressourcer, når dansktalende personale skal følge med en ikkedansktalende læge,«siger hun:

»I de relativt få tilfælde, hvor det er nødvendigt, at dansktalende personale skal følge med en dårligt dansktalende læge rundt, er det fordi, de udenlandske læger besidder en ekspertise, som vi har brug for, men ikke kan rekruttere os til her i landet«.

Thea Heide Faaborg har ikke et bud på, om de skærpede sprogkrav til læger fra EU vil svække regionens muligheder for at rekruttere udenlandske læger.

»Hvis det viser sig at blive tilfældet, må det være sådan«.

LÆS OGSÅ: »Det er helt fair at stille sprogkrav til udenlandske læger – men det er altså ikke den vigtigste udfordring i sundhedsvæsenet«

Først på egen hånd efter seks måneder

På Aalborg Universitetshospital i Thisted hilser ledende overlæge Kristine Nielsen også de skærpede sprogkrav velkommen.

»Alle læger – uanset nationalitet – skal mestre det danske sprog på et tilstrækkeligt højt niveau for at sikre god og sikker kommunikation. På Gynækologisk-obstetrisk Afdeling har vi senest ansat en læge med udenlandsk baggrund i 2017«, siger Kristine Nielsen.

Lægen er EU-borger fra Letland og havde ved ansættelsen stort set ingen danskkundskaber.

»Fra ansættelsens start betonede vi vigtigheden af gode sproglige færdigheder, hvilket sygehusledelsen var enige i. Vi satte derfor massivt ind med sprogundervisning forestået af et firma, der har specialiseret sig i at undervise udenlandske læger, og sideløbende havde vi hende med som ,føl’ i de daglige kliniske opgaver. Hun havde først selvstændige patientkontakter efter seks måneder. Det var ikke omkostningsfrit, men vi har i dag en kollega med et mangfoldigt ordforråd og en fin forståelse for de kulturelle forskelle mellem Letland og Danmark. Selv siger hun, at hun har lært to sprog i Danmark – lægesprog og patientsprog«, siger Kristine Nielsen.

Region Nordjylland har taget initiativ til et udviklingsarbejde på tværs af regionerne med henblik på at ensrette kravene nationalt, og en arbejdsgruppe under Danske Regioner er gået i gang med at afdække, om der eventuelt er behov for fællesregionale retningslinjer.