Ny kræftmedicin er en lille udgift i det samlede billede

De senere år har der blandt medier og politikere været frygt for, at ny og dyr kræftmedicin skulle sprænge økonomien i det danske sundhedsvæsen. Men nu tyder en ny undersøgelse på, at frygten er ubegrundet.

I perioden 2005 til 2014 er udgifterne til ny kræftmedicin vokset langsomt, og i 2014 udgjorde de 10 pct af de samlede udgifter. Tallene kommer fra en rapport om europæiske patienters adgang til kræftmedicin, som en forskergruppe fra det svenske institut for sundhedsøkonomi IHE (Institut för Hälsovårdsekonomi) står bag.

Ifølge formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Lars Henrik Jensen, bekræfter tallene billedet af den kliniske virkelighed.

”Der har været en frygt for, at ny og dyr kræftmedicin ville underminere økonomien i sygehusvæsenet, men det er ikke en reel frygt. Når vi ser på udgifterne til medicin, er der ikke tegn på en eksplosion i udgifterne. Onkologerne er generelt tilbageholdende med ukritisk at tage nye og dyre kræftmidler i brug”, siger Lars Henrik Jensen til Dagens Medicin.

Øget kendskab til nye typer medicin vil forrykke udgifterne

Afdelingschef for dokumentation og kvalitet i Kræftens bekæmpelse, Jes Søgaard, at i takt med at onkologer får et bedre kendskab til nye typer medicins egenskaber, vil det forrykke udgifterne.

»Når nye midler går fra at blive brugt som anden- eller tredjelinjebehandling til førstelinjebehandling, vil det betyde stigende udgifter,« siger Jes Søgaard til Dagens Medicin.

Han mener at onkologernes prioritering af medicin kan være en af årsagerne til, at ny medicin fylder lidt i det samlede billede i dag.

»Jeg tror, at der sker en vis skjult prioritering i dagligdagen, fordi de nye og dyre kræftmidler gives til de patienter, hvor der er størst forventning om, at de gør mest muligt gavn,« siger Jes Søgaard.