Ny lægeerklæring gav stort fald i sygemeldinger

Arbejdsgiverne har svært ved at vænne sig til den »mulighedserklæring«, der blev indført, efter at man sidste efterår skrottede den hidtidige »læreerklæring om uarbejdsdygtighed«.

Men trods begyndervanskeligheder ser den nye ordning ud til at virke efter hensigten, og den er efter alt at dømme kommet for at blive.

Slut med at være fraværspoliti

Mulighedserklæringen blev til efter en trepartsaftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om at nedbringe det stigende sygefravær, og nyskabelsen blev også budt velkommen af de praktiserende læger:

»Vi var temmelig trætte af at agere ,fraværspoliti` for arbejdsgiverne«, siger Jette Dam Hansen, som er praktiserende læge i Århus og formand for Lægeforeningens Attestudvalg.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) var medunderskrivere på aftalen, men har aldrig lagt skjul på, at de foretrak den gamle attest, som var lægens garanti for, at »denne person er faktisk syg - helt ærligt«.

Den erklærede hensigt med mulighedserklæringen er, at fastholde den sygemeldtes kontakt med arbejdspladsen (se boks).

Som lægerne ser det, nærer arbejdsgiverne den vrangforestilling, at de har ret til lægens underskrift på, at en sygemeldt ansat ikke bare pjækker. Omvendt har de praktiserende læger været godt trætte af at være, hvad de selv kalder »fraværskontrollører«, »gummistempel« og »skriverkarle« på noget, som arbejdsgiverne selv må klare med de ansatte.

Fra arbejdsgivernes synspunkt er lægerne enøjet fokuseret på mulighedserklæringen, som er besværlig og irriterende, når man bare lige skal have attest på, at en sygemelding faktisk skyldes sygdom.

Sådan kan man, hvis man bruger den meget brede pensel, skitsere uenighederne om mulighedserklæringerne.

Fri for »kryds og bolle«

Jette Dam-Hansen har som formand for Lægeforeningens Attestudvalg en aktie i de løbende forhandlinger med bl.a. arbejdsgiverne. Hun er samtidig praktiserende læge og som sådan godt tilfreds med mulighedserklæringen. I sin praksis i det centrale Århus oplever hun fortsat »arbejdsgivere som tror, de skal have en gammeldags uarbejdsdygtighedserklæring«, fortæller hun.

Så giver hun patienten et brev med tilbage til chefen, som får at vide, at nu hedder det altså en mulighedserklæring, og chefen bliver anmodet om at udfylde sådan en sammen med den syge medarbejder. Og det sker så godt som hver gang.

Jette Dam-Hansen har som andre praktiserende læger oplevet et stejlt fald i erklæringsskriveriet og er godt tilfreds med at slippe for »kryds og bolle-attesterne«, som hun kalder de gamle uarbejdsdygtighedserklæringer.

»Det er godt - for der er ikke megen lægefaglighed i at skrive under på, at patienten over for mig angiver at have været sygemeldt fra den og den dato. Nu bruger vi faktisk vores lægefaglighed og hjælper med at undersøge, hvilke hensyn, der eventuelt skal tages, og hvilken plan, der skal lægges for at bevare borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet«, siger Jette Dam-Hansen.

Men føler patienterne sig ikke jaget, når de ikke bare kan få lov at være syge i fred?

»Sådan oplever jeg det ikke. I de fleste tilfælde er folk i forvejen deltidssygemeldte. Nu får de papir på noget, som der måske lå nogle halve, mundtlige aftaler om. Nu bliver der en helt konkret, fast aftale med arbejdsgiveren, og det tror jeg, patienten i de fleste tilfælde er glad for«, siger Jette Dam-Hansen.

DA: Lægen har ikke andet på hylden

DA har som nævnt et ambivalent forhold til mulighedserklæringen. På den ene side kan ansættelsesretschef Flemming Dreesen godt lide hensigten om at sikre sygemeldte mod helt at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Men medaljen har en bagside: Lægerne er blevet så fokuserede på denne intention, at de praktiserende læger ifølge Flemming Dreesen ofte »ikke har andre varer på hylden« end mulighedserklæringen. Og med de tilhørende samtaler og fælles blanketudfyldninger kan den virke noget bøvlet for en arbejdsgiver, som egentlig bare vil have lægens ord for, at en ansats fravær er legitimt.

Arbejdsgiveren kan ganske vist bede lægen om at skrive en såkaldt »friattest« - i princippet det samme som den gammeldags lægeerklæring, men skrevet på lægens eget papir, da en officiel blanket ikke findes. Mange læger er ifølge DA-juristen ikke meget for at skrive friattester, og ifølge Flemming Dreesen har man endnu ikke »fået helt afstemt« med PLO, om de i det hele taget er et validt redskab.

DA var selv med til at aftale mulighedsattesterne. Har I fortrudt?

»Njah - vi har nok at gøre med et område, der er præget af en vis traditionalisme på alle sider af bordet. Nogle lønmodtagerorganisationer har også medlemmer, som synes, det er mærkeligt, at de ikke bare kan gå hjem og være syge i fred. Så det handler også om at ændre nogle vaner«, siger Flemming Dreesen.

»Det er svært at indføre nye rutiner, både for virksomheder, lønmodtagere og læger, når vi skal blive enige om at tackle et sygefravær, som alle vist er enige om, er for højt«.

Halvfems procent færre sygemeldinger

I Jens og Annelise Zachariassens lægepraksis på Østerbro i København har mulighedserklæringerne betydet et stort fald i antallet af sygemeldinger - omkring 90 procent, anslår Jens Zachariassen. Og der kan gå måneder imellem, at lægeparret ser en mulighedserklæring i den ellers travle praksis. Men hvorfor? Er det blevet vanskeligere for patienter og arbejdsgivere?

»Jeg ved det ikke. Når vi får en henvendelse fra en syg, råder vi til at få en mulighedserklæring fra arbejdsgiveren. Og der er ikke ret mange, der kommer tilbage«.

Men folk bliver vel stadigvæk syge?

»Ja, men de klarer det selv mellem arbejdsgiver og arbejdstager, uden erklæring«.

Er det godt eller skidt?

»Umiddelbart er det jo dejligt for mig. Og der har ikke været nogen patienter, som har klaget over det nye system«.

Jens Zachariassen oplever heller ikke, at arbejdsgiverne forlanger friattester som dokumentation for sygefravær. De praktiserende læger synes altså - i hvert fald på Østerbro - at være sluppet af med den uønskede funktion som »fraværspoliti«.

De sygeerklæringer, Jens Zachariassen skriver flest af nu om dage, er til forsikringsselskaber i forbindelse med rejseafbud.

Praktiserende læge i Holstebro Tove Holdgaard Holm har heller ikke længere så travlt med at skrive lægeattester. Siden indførelsen har hun behandlet ca. 15 mulighedserklæringer, hvor hun i den tilsvarende periode tidligere ville have skrevet det dobbelte antal fraværserklæringer.

Men føler Tove Holm så, at hun er sluppet af med den trælse rolle som fraværskontrollør?

»Jeg sidder ikke og skal lave så mange tåbelige attester som før«, siger hun. »I stedet foregår der en kvalificeret dialog med arbejdsgiverne«.

Reddet fra langtidssygemelding

Tove Holm har oplevet i hvert fald ét tilfælde, som fortæller hende, at mulighedserklæringer ne fortjener en chance: En ung kvinde, som er hotelreceptionist, ville gerne sygemeldes i lang tid på grund af psykisk stress på arbejdet.

»Der var dårlig stemning og småmobning. Hun var kørt helt ned og ked af det og kom her et par gange. Efter en uge ville arbejdsgiveren have en sygemelding«, fortæller Tove Holm.

Mulighedserklæringerne var noget nyt: Kvinden havde slet ikke lyst til at tale med arbejdsgiveren, og arbejdspladsen ville bare have en lægeerklæring. Men Tove Holm holdt fast over for begge parter:

»Efter mødet med arbejdsgiveren kom hun tilbage, for at jeg kunne udfylde side 2 i erklæringen. Og hun havde haft en fantastisk samtale med sin chef: De havde før snakket forbi hinanden, og chefen var slet ikke klar over de problemer, der lå til grund. Så der blev lynhurtigt taget initiativ til at holde møder, få en psykolog ind - og efter tre dage var hun tilbage på arbejdspladsen og superglad. Uden mulighedserklæringen havde hun bare fået en lang sygemelding«.

God ide, der kan misbruges

Men Tove Holm oplever også arbejdsgivere, som tydeligvis bare ønsker at slippe af med en medarbejder, der f.eks. har smerter i bevægeapparatet, og som det er svært at beskæftige i den pågældende virksomhed: »Man kan godt se, når de nærmest ikke har orket udfylde attesten ordentligt«, siger Tove Holdgaard Holm.

I Danmarks største fagforbund, 3F, har socialrådgiverne blandede erfaringer med mulighedserklæringerne:

»I virksomheder, som ikke vil påtage sig det ansvar, ser vi desværre en tendens til, at mulighedserklæringerne kan misbruges til en hurtig fyring«, siger Karin Pedersen, som fra sin centrale stilling har kontakt med mange tillidsfolk.

»Også i kommunernes jobcentre oplever vi misbrug: Hvis arbejdsgiveren efter samtalen med den sygemeldte slår fast, at der med en bestemt skulderskade ikke er nogen muligheder i denne virksomhed - og det kan være helt reelt - bruger sagsbehandlerne det til at sige, at ,du kan sikkert finde et andet job, der ikke belaster skulderen`. Det er ærgerligt, og det er slet ikke sådan, den er tænkt anvendt«.

Synes du ellers, mulighedserklæringerne er en god ide?

»En rigtig god ide. Man får en dialog under trygge forhold om sygefraværet, og hvordan man kan komme tilbage på virksomheden. Den er rigtig god, hvis den bliver brugt i den ånd. Og det er min klare fornemmelse, at hvor man har en stærk personaleafdeling og har resurserne til at gå ind i det, bliver den brugt positivt«.

Ingen vej tilbage

Kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Torben D. Jensen har hørt både de positive og de negative kommentarer til mulighedserklæringen. Men han har ikke hørt noget, der får ham til at tro, at mulighedserklæringerne vil blive taget af bordet igen:

»Det har vi ingen planer om«, siger han. Kontorchefen erkender, at man kan have »undervurderet de overgangsproblemer, der kunne opstå ved overgangen fra et paradigme til et andet«:

»Det er jo ikke bare et spørgsmål om at skifte blanket, men om at skifte tankegang og adfærd. Og det gøres ikke ved bare at skifte blanketten ud. Menneskene skal også følge med.

Mange virksomheder forstod ikke med det samme, hvorfor den gamle blanket var taget bort, og hvad den nye skulle til for. Det nye spor, der er lagt, er at man skal anvende lægerne i en anden funktion end tidligere - nemlig sådan, at de fagligt kan bidrage til, at sygemeldte kan vende tilbage i job og kan få mulighed for at varetage ændrede arbejdsfunktioner på trods af sygemelding«, siger Torben D. Jensen.

Læs desuden kronikken på side 1932.

FAKTA

En mulighedserklæring kan f.eks. benyttes ved:

• Længerevarende sygefravær pga. stress.

• Længerevarende fravær pga. rygproblemer eller andre problemer relateret til bevægeapparatet.

• Længerevarende sygefravær pga. hospitalsindlæggelse og operation.

• Fravær i forbindelse med graviditet.

• Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring.

• Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer.

• Hyppigt sygefravær med uklar årsag.

En friattest kan f.eks. benyttes i følgende situationer:

• Sygemeldte ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiveren.

• Sygemelding i opsigelsesperiode.

• Sygemelding i ferie.

• Afskedigelsessituation.

• Længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen

FAKTA: Mulighedserklæringen

»Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed« blev i oktober 2009 afløst af en »mulighedserklæring«. Dens erklærede formål er at hjælpe leder og ansat med at finde mulighederne for, at den sygemeldte kan fastholde kontakten til arbejdspladsen.

Senest fire uger efter første sygedag skal arbejdsgiveren indkalde den ansatte til et møde, hvor man kan drøfte, med hvilke opgaver og i hvilket omfang den ansatte kan arbejde i sygdomsperioden.

Arbejdsgiveren kan kræve mulighedserklæringen ved både kortvarigt og længere sygefravær eller ved forløb med gentagne sygemeldinger. Hvis en arbejdsgiver ønsker en mulighedserklæring, skal den sygemeldte selv anmode sin læge om den. Virksomheden udfylder erklæringens første del sammen med den ansatte, og anden del udfyldes hos lægen.

Mulighedserklæringen blev til efter en trepartsaftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen.

FAKTA

• Hver dag er ca. fem procent af arbejdsstyrken - 150.000 danskere - sygemeldte.

• Tyve procent af lønmodtagerne står for 80 procent af sygefraværet.

• Sygefravær anslås årligt at koste samfundet mindst 37 milliarder kroner. Dertil kommer eventuelle udgifter til behandling samt produktionstabet.

• Jo længere sygefraværet varer, jo større er risikoen for, at den sygemeldte ender med at forlade arbejdsmarkedet.

• Det gennemsnitlige sygefravær i Danmark ligger under sygefraværet i de andre skandinaviske lande samt Holland og Belgien og ca. i midten sammenlignet med OECD-landene.

• Selvom sygefravær i Danmark ligger relativt lavt i forhold til andre OECD-lande, tager det væsentligt længere tid for danskere at vende tilbage til arbejdet.

• Det er også mere almindeligt i Danmark end i andre lande, at langvarigt sygefravær fører til arbejdsophør før tid.

Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø