Skip to main content

Ny livsstil frem for medicin til PCOS-ramte

Journalist Annette Hagerup, ahagerup@mail.dk

3. sep. 2008
5 min.



Hun går måske kun sjældent uden for en dør, fordi hun skammer sig over mørk skægvækst i ansigtet og på armene.

Måske kommer hun til lægen, fordi hun vil have hjælp til at tabe sig. Hun ved alt om slankekure - har prøvet dem alle sammen - men kan alligevel ikke tabe sig.

Måske møder man hende først, når hun, efter talrige forsøg på at blive gravid, må søge hjælp på en fertilitetsklinik.

7-8 pct. af den kvindelige befolkning lider af PCOS, PolyCystisk OvarieSyndrom. En tilstand, hvor kvindens æg går i stå i deres udvikling og istedet omdannes til små cyster i æggestokkene. Den manglende ægløsning er hos mange PCOS-ramte skyld i nedsat fertilitet.

Men tilstanden kan i mange tilfælde forebygges, hvis der bliver grebet tidligt ind med bl.a. kostændringer og motion. Den angrebsvinkel har man taget til sig på Herlev Hospitals nye tværfaglige ambulatorium for PCOS-patienter, hvor livsstilsændringer - frem for medicin - er blevet en vigtig del af behandlingen.

Ubehandlet PCOS øger risikoen for type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom.

»Der ligger en stor udfordring i at fange pigerne tidligt og hjælpe dem til at ændre livsstil,« fortæller professor på Herlev Hospitals fertilitetsklinik, overlæge, dr.med. Sven Olaf Skouby.

Kvinderne skal først og fremmest tabe sig. 60 pct. af patienterne er svært overvægtige som følge af den hormonelle ubalance, der følger med det polycystiske ovariesyndrom. Men da overvægt i sig selv påvirker hormonbalancen negativt med yderligere overvægt til følge, risikerer de nemt at havne i en ond cirkel, hvor det bliver næsten umuligt at tabe sig ved egen hjælp.

Ifølge Sven Skouby er løsningen ikke at fylde dem med medicin i form af f.eks. diabetesmedicinen metformin. »Medicinen hjælper sjældent kvinderne med at komme ned i vægt, hvilket er afgørende for en spontan bedring i PCOS-symptomerne. Metformin har kun ringe effekt på de kosmetiske gener men kan i nogen grad øge deres chancer for at blive gravide. Men der er i dag ingen sikker dokumentation for, at metformin har nogen langsigtet klinisk effekt på den hormonelle ubalance, der ligger til grund for PCOS. Al medicin har bivirkninger, derfor er det en langt bedre løsning primært at hjælpe kvinderne til et vægttab,« siger Sven Skouby.

En kvinde med PCOS risikerer i dag at blive kastebold mellem forskellige lægelige specialer. Hun kommer måske til gynækolog pga. blødningsforstyrrelser og til hudlæge pga. skægvækst. Senere får hun måske konstateret diabetes eller forhøjet blodtryk.

Tværfaglig opsporing og behandling

Flere danske hospitaler tilbyder i dag en målrettet indsats over for unge piger og kvinder med PCOS. På Herlev Hospital har man på forsøgsbasis etableret et særligt ambulatorium, hvor kvinderne bliver undersøgt og behandlet af et behandlingsteam bestående af gynækologer, endokrinologer, forskningssygeplejersker og med mulighed for hjælp fra diætister.

Da det erfaringsmæssigt er svært at gennemføre livsstilsændringer i form af kostændringer og motion på egen hånd, kan ambulatoriet tilbyde gruppeundervisning, hvor kvinderne kan støtte hinanden i kostændringer og motionsaktiviteter. Samtidig orienteres de løbende om, hvordan deres blodværdier forbedres takket været deres nye livsstil.

»Meget tyder på, at der ligger en latent type 2-diabetes bag det polycystiske ovariesyndrom,« fortæller Sven Skouby. Overvægt i kombination med en forstyrret kvindelig hormonbalance påvirker insulinbalancen og nedsætter kroppens evne til at udnytte kroppens insulin.

En del kvinder vil opleve, at et vægttab vil få insulinniveauet til at falde og normalisere deres ægløsning.

»Hvis det lykkes kvinderne at gennemføre vores kost- og motionsprogram, vil en hel del af dem kunne normalisere både deres menstruationscyklus og deres vægt. Samtidig vil de mindske de kosmetiske gener i form af mandlig hårvækst. Og i tilgift vil deres fertilitet øges,« fortæller Sven Skouby.

Kvinder med PCOS er allerede fra fødslen disponeret til at udvikle lidelsen. Piger med PCOS går hyppigt i for tidlig pubertet. Derfor er det vigtigt, at lægerne er opmærksomme på denne gruppe af piger allerede fra 12-års-alderen, hvor forandringerne begynder at manifestere sig.

»Vi vil gerne have dem henvist, så snart de tidligste symptomer som uønsket, mandlig hårvækst, overvægt og uregelmæssige menstruationer manifesterer sig,« fortæller Sven Skouby og medgiver samtidig, at det kan være svært at fange alle, fordi symptomerne varierer. PCOS-patienterne spænder fra den overvægtige, barnløse kvinde med overskæg og æblefacon til den lyse, gracile kvinde med lidt uren hud og blødningsforstyrrelser.

Diagnosen stilles ved hjælp af ultralydsskanning af æggestokkene og hormonbestemmelser.

Man kender ikke den konkrete årsag til, at PCOS opstår, men forsøg i dyremodeller peger på uregelmæssigheder i æggestokkenes hormonproduktion, således at ægmodningen er forstyrret.

Samtidig foregår der en øget produktion af mandligt hormon, testosteron. De mandlige hormoner pumper kroppen op, så pigernes BMI øges. For meget testosteron er også skyld i, at kvinderne udvikler en mandlig fedtfordeling med fedt midt på maven - æbleform, frem for den kvindelige fedtfordeling med fedt på lår og hofter - pæreform. De hårdest angrebne får kraftig skægvækst i ansigtet og på overkroppen.

En udbredt hypotese går på, at PCOS opstår som følge af påvirkning med mandligt hormon i fostertilstanden.

»Vi får flere og flere henvist til udredning for PCOS. Det ser ud, som om antallet af kvinder med udtalte PCOS-gener er stigende samtidig med, at der bliver flere overvægtige, men stigningen kan også skyldes, at der er kommet øget bevågenhed på syndromet,« fortæller Sven Skouby.

Fakta

Herlev Hospital deltager i øjeblikket i et forskningssamarbejde med fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital omkring forandringer i æggestokkenes hormonproduktion hos PCOS-patienter. Et forskningsprojekt forankret i et partnerskabsprofessorat med Syddansk Universitet og med base i tromboseforskningscenteret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, skal afklare, om kvinder med PCOS har øget risiko for blodpropper. Det er i forvejen kendt, at sygdommen påvirker kroppens evne til at opløse blodpropper.

Derudover planlægger man at etablere en vævsbank med vævsprøver fra PCOS-patienter. Det indsamlede materiale skal over en årrække give svaret på, hvorledes lidelsen påvirker kvindernes risiko for at få diabetes og hjerte-kar-sygdom.