Skip to main content

Ny overenskomst med lægesekretærerne i almen praksis

Lægesekretærerne i de alment praktiserende lægers konsultationer skal have mere i løn. Den nye overenskomst er i hus.

11. maj 2015
1 min.

Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA) indgik sent fredag aften en aftale om en ny overenskomst med HK/Privat, der fastlægger løn- og ansættelsesvilkårene for lægesekretærerne i almen praksis, skriver PLO på sin hjemmeside.

Den nye overenskomst gælder fra den 1. juni i år og til udgangen af maj 2018.

I alt indebærer overenskomsten en samlet lønstigning på 5,39 pct. til lægesekretærerne, og første gang, lønnen skal reguleres, er 1. juni i år. Derudover indeholder den nye aftale bl.a. forhøjelse af pensionsbidragene fra både arbejdsgiver og medarbejder.