Skip to main content

Ny rapport: Danmark halter bagud med digital psykiatri

Canada, Australien og Englang er frontløberne, mens Danmark ikke udnytter mulighederne med digital psykiatri særligt godt, siger ny rapport fra Teknologisk Institut og Psykiatrifonden.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.
31. okt. 2014
1 min.

Det er nødvendigt med en national strategi for digital psykiatri. Det er hovedbudskabet i en ny rapport fra Teknologisk Institut og Psykiatrifonde, skriver det elektroniske nyhedsbrev Altinget.

”Mængden af digitale sundhedsløsninger på det psykiatriske felt vokser støt. Internationale forsøg inden for depression, angst, skizofreni og OCD har vist reduktion af symptomer, forbedret livskvalitet, styrket arbejdstilknytning, øget viden om egen sygdom og handlemuligheder i forhold til eget helbred”, siger seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, Marie Paldam Folker, som er en af hovedkræfterne bag rapporten, til Altinget.

I Danmark er der enkelte eksempler på brug af digitale løsninger i psykiatrien, men overordnet er der mange små udviklingsprojekter og få modne løsninger i daglig drift, siger rapporten.

Link til rapporten "Danmark bagud med digitale løsninger til mental sundhed".

Læs også: Psykiater på Ipad

Læs også: Psykiatrisk "nabohjælp" skal afhjælpe lægemangel